Fagartikel stemme
Hæshed?Når åndedræt og strubehoved ikke spiller sammen
Bliver stemmen ru, knækker den, eller bliver den træt efter en lang dag? Her får du at vide, hvordan stemmelæber og ansatsrør former tonen, hvor hæshed kommer fra, hvornår den skal til øre-næse-hals-læge, og hvorfor vejrtrækning, hovedbalance og spænding i strubehovedet efter vores opfattelse er grundlaget for en robust stemme.
Kender du det?
Stemmen svigter, selv om du slet ikke er forkølet?
Hvad passer på dig?
Tryk på det, der passer på dig.
Passer flere punkter, er det værd at se på, hvordan din stemme opstår, og hvad der bærer den. Hyppig hæshed uden infektion hænger efter vores opfattelse som regel sammen med, hvordan du trækker vejret, hvordan dit hoved er balanceret, og hvor meget spænding dit strubehoved skal holde. Disse mønstre kan trænes.
Hvornår du bør gå til øre-næse-hals-lægeHvad spændingen i strubehovedet gørDet vigtigste kort fortalt
- Stemmen opstår i stemmelæberne i strubehovedet. Udåndingsluften sætter dem i svingning, og svælg, mund og næse former som ansatsrør lyde og klang ud fra det.
- Hæshed efter en forkølelse eller en larmende aften går som regel over efter nogle dage. Varer den længere end tre uger, skal strubehovedet undersøges hos en øre-næse-hals-læge.
- Vender hæsheden tilbage uden infektion, arbejder stemmen efter vores opfattelse som regel uøkonomisk. Vejrtrækning, hovedbalance og spænding i strubehovedet danner dens grundlag, og dette grundlag kan trænes.
Video
Hæshed: Hvad gør man, når stemmen svigter?
Das Video lädt erst nach dem Klick. Dann werden Daten an YouTube (Google) übertragen.
Stemmelæber
Stemmebånd eller stemmelæber? Sådan opstår tonen
Alle taler om stemmebånd. Strengt taget er stemmebåndene kun en del af det, der svinger i strubehovedet.
For at tale har du brug for luft. Når du ånder ud, strømmer den fra lungerne gennem luftrøret ind i strubehovedet. Dér ligger to folder over for hinanden, stemmelæberne. Luften sætter dem i svingning, mange gange i sekundet slår de mod hinanden og åbner sig igen. Sådan opstår tonen.
Princippet minder om en guitarstreng. Jo strammere den er spændt, desto højere lyder tonen. Stemmelæberne bliver spændt, strakt og ført sammen af små muskler i struben. Nerverne til disse muskler er grene af vagusnerven, mere om den står i artiklen Stimulér vagusnerven. For at svingningen kan ske let, må slimhinden ikke tørre ud.
Tonen opstår i struben. Båret bliver den af vejrtrækningen.Uden en jævn luftstrøm svinger stemmelæberne ikke økonomisk. Derfor begynder stemmearbejde med åndedrættet.
Ansatsrøret
Fra tone til sprog: ansatsrøret
Tonen fra struben lyder alene som en summen. Forståelig bliver den først i rummene ovenover.
Disse rum samler man under begrebet ansatsrøret. Hermed menes svælg, mundhule og næse. Her bliver tonen til et A eller et I, et M eller et L. Tunge, ganesejl, læber og underkæbe ændrer rummenes form på brøkdele af et sekund, lyd for lyd og ord for ord.
Svælg
Det forbinder strube, mund og næse. Dets vidde er med til at bestemme, hvor fyldig stemmen lyder.
Tunge
Den former alle vokaler og en stor del af konsonanterne med udgangspunkt i tungens referencestilling.
Ganesejl
Det åbner vejen til næsen for M, N og NG og lukker den for de øvrige lyde.
Læber
De danner B, P, M, F og W og runder vokalerne O og U.
Ansatsrøret er samtidig et resonansrum, ligesom kroppen på en guitar. Det forstærker bestemte dele af tonen og giver stemmen dens klangfarve. Tunge, underkæbe og strube hænger sammen via tungebenet. Efter vores opfattelse virker en ændret referencestilling af tungen derfor helt ned til struben. Hvor tungen hører til, forklarer artiklen om tungens referencestilling.
Årsager
Hæshed: akut, hyppig eller kronisk
Næsten alle har været hæse en gang, efter en forkølelse, en koncert eller en aften på stadion. Det afgørende er, hvor længe det varer, og hvor ofte det kommer igen.
Ved en infektion irriterer virus slimhinden i svælg og strube. Den hæver, stemmelæberne svinger tungere, og stemmen bliver ru eller forsvinder helt. Sådanne akutte tilstande aftager som regel efter nogle dage. Anderledes er det, når stemmen gentagne gange svigter uden infektion, efter arbejde, om aftenen eller efter lang tids tale. Så taler fagfolk om en funktionel stemmeforstyrrelse.
får ifølge den amerikanske ØNH-retningslinje på et tidspunkt i livet en stemmeforstyrrelse1
af de adspurgte lærere havde haft en stemmeforstyrrelse, i den øvrige befolkning var det 28,8 %. Der blev spurgt 2.531 personer i Iowa og Utah2
af lærerne havde en stemmeforstyrrelse på tidspunktet for undersøgelsen, mod 6,2 % af de øvrige adspurgte2
Lærere og folk, der arbejder med salg, i telefonen eller på scenen, taler ofte i timevis, mod støj og uden pause. Bliver stemmen overbelastet i årevis, kan der dannes fortykkelser på stemmelæberne, de såkaldte stemmelæbeknuder. Hos børn, der råber meget og højt, kaldes de skrigeknuder.
Også slimhinden lider. Ved lang tids tale og ved mundånding tørrer den fine fugtighedsfilm på stemmelæberne ud. De svinger tungere, og stemmen mister klang.
Udredning
Hæs i mere end tre uger? Så til øre-næse-halslæge
Stemmelæberne kan man ikke se udefra. Om de er sunde, viser først et blik ned i struben.
Varer hæsheden mere end tre uger, så få struben undersøgt hos en øre-næse-halslæge. Den bliver dér undersøgt med spejl eller kamera. Ofte finder man intet alvorligt, men undersøgelsen er alligevel vigtig, fordi knuder, polypper, en lammelse eller i sjældne tilfælde en tumor kræver deres egen behandling. Den amerikanske ØNH-retningslinje anbefaler strubeundersøgelse senest efter fire uger og ved advarselstegn uden ventetid1.
Åndenød
Pibende vejrtrækning eller åndenød sammen med hæsheden
Knude på halsen
En hævelse på halsen, som kan mærkes og ikke går tilbage
Efter indgreb
Hæshed efter en operation i hoved, hals eller brystkasse eller efter respiratorbehandling
Rygning
Den, der ryger eller har røget længe, får hæshed undersøgt tidligere
Stemmen som arbejdsredskab
Den, der er afhængig af stemmen i sit arbejde, venter ikke tre uger
Finder øre-næse-halslægen ingen sygelige forandringer på stemmelæberne, arbejder stemmen efter vores opfattelse som regel uøkonomisk. Netop dér sætter træningen af basisfunktionerne ind. Den kan kombineres med stemmeterapi. Ordinerede behandlinger stopper du ikke på egen hånd, ændringer aftaler du med din behandler.
Funktionel stemmeforstyrrelse
For svag eller for presset: den uøkonomiske stemme
Ved en funktionel stemmeforstyrrelse er stemmelæberne sunde. Det er måden, de bliver brugt på, der er forstyrret.
For at en tone kan opstå ubesværet, har struben brug for en stabil, men ikke fastholdt udgangsstilling. Så er der brug for lidt lufttryk, og stemmelæberne svinger frit. Kommer samspillet ud af balance, tipper stemmen i en af to retninger. Begge koster kræfter og fører ved megen tale til hæshed og stemmetræthed, i ekstreme tilfælde til stemmeløshed.
For svag
- Lav, lidt stemmetryk
- Næsten ingen skift mellem højt og dybt
- Luftfyldt, luften slipper hørbart ud
- Du skal anstrenge dig for at blive hørt
For presset
- Højt tryk, halsen arbejder synligt med
- Lys og anstrengt, stemmen sidder trangt
- Hyppig rømmen, klumpfornemmelse i halsen
- Ru og træt efter lang tids tale
Den økonomiske stemme ligger midt imellem. I stemmearbejdet kaldes den den forankrede stemme, fyldig, bærende og uden pres. Den opstår, når luftstrøm, strubespænding og kropsspænding passer sammen. Det handler de næste afsnit om.
Basisfunktionen vejrtrækning
Stemmen har brug for et bærende åndedræt
Tonen opstår, når du ånder ud. Hvordan luften kommer ned i lungerne, og hvordan den strømmer ud igen, præger derfor klangen.
Den vigtigste åndedrætsmuskel er mellemgulvet, en flad muskelplade på tværs under lungerne. Når du ånder ind, sænker det sig, og bugvæggen buer let fremad. Når du ånder ud, hæver det sig igen, og luften strømmer jævnt gennem struben. Hvordan mellemgulv og bækkenbund arbejder sammen, beskriver artiklen Bækkenbundstræning.
Når du taler, trækker du hurtigt vejret mellem to sætninger, også en gang gennem munden, i længere pauser roligt gennem næsen. Den, der derimod trækker vejret højt oppe i brystkassen og løfter skuldrene, flytter efter vores opfattelse arbejdet over på halsmusklerne, og struben kommer under spænding.
Også luftens vej tæller. Næsen opvarmer og fugter indåndingsluften. Strømmer den gennem den åbne mund, tørrer den overfladen af stemmelæberne ud. En forskergruppe i USA lod raske kvinder trække vejret gennem munden eller næsen i et kvarter og målte bagefter, hvor meget lufttryk stemmelæberne havde brug for for at komme i svingning.
mundånding var nok til, at dette ansatstryk steg hos 20 raske kvinder. Efter næsevejrtrækning faldt det3
oplevede det som lettere at tale efter næsevejrtrækning. Efter mundånding oplevede 6 ud af 10 det som mere anstrengende3
deltog i opfølgningsstudiet. Hos dem, der havde tendens til stemmetræthed, steg ansatstrykket mere efter mundånding end hos de øvrige4
Mundånding er efter vores opfattelse en undervurderet faktor ved hyppig hæshed, især om natten, når den varer i timevis. Hvordan en tør mund om morgenen opstår, forklarer artiklen om mundtørhed. Hvorfor et plaster over læberne kun ændrer lidt ved vejrtrækningsmønsteret, står i indlægget om mouth taping.
Basisfunktionen hovedbalance
Struben hænger på hovedbalancen
Struben sidder ikke fast på en knogle. Den hænger i et net af muskler, der rækker fra kraniet til brystbenet.
Foroven hænger struben i tungebenet. Det er den eneste knogle i kroppen, der ikke berører en anden knogle. Muskler forbinder det med underkæbe, tunge og kraniebasis, andre trækker nedad mod brystben og skulderblad. Mellem disse træk indstilles strubens position.
Balancerer hovedet over kroppen, holder trækkene hinanden i ligevægt. Vandrer det fremad, for eksempel ved skærmen eller når du kigger på mobilen, ændrer træklinjerne sig i forreste del af halsen. Efter vores opfattelse forskydes dermed udgangsstillingen for tungeben og strube, og stemmelæberne arbejder under ændret spænding. Mere om hovedbalance står i artiklen om nakke og ryg.
Målinger understøtter denne sammenhæng. Hos 25 lærerinder med vedvarende stemmeproblemer hørte et fremskudt hoved, et højtstående tungeben og spændte muskler under hagen til de stærkeste tegn på en svag stemme5. En oversigtsartikel over otte undersøgelser med 303 lærere fandt gennemgående et fremskudt hoved sammen med øget spænding i strube- og tungebensmusklerne6.
Sådanne data viser en sammenhæng, ikke retningen.Efter vores opfattelse står hovedbalancen i begyndelsen af denne kæde.
Selvforsøg: Sig højt »Godmorgen«, en gang med hovedet skudt langt frem og en gang med oprejst hoved. Hvad bemærker du?
Strubespænding
Når struben viger opad
Når du taler, bevæger struben sig hele tiden en smule, styret af muskler over og under tungebenet. Denne bevægelighed indstiller stemmelæberne.
Animationen fører fra mundbunden til struben. Foroven hænger den i tungebenet, nedenunder trækker lange, flade muskler til brystbenet. Arbejder begge sider afbalanceret, forbliver struben bevægelig og stemmen fri.
Ved stemmeforstyrrelse på grund af muskelspænding, i fagsproget muskelspændingsdysfoni, er denne ligevægt forskudt. Struben bliver trukket opad, når du taler, og musklerne omkring holder fast i stedet for at styre fint.
blev røntgenfotograferet, mens de frembragte toner. Ved muskelspændingsdysfoni stod tungeben og strube tydeligt højere end i sammenligningsgruppen uden stemmeforstyrrelse7
blev undersøgt med ultralyd. Ved muskelspændingsdysfoni bevægede tungeben og skjoldbrusk sig længere, når de frembragte toner, og jo længere struben bevægede sig, desto mere anstrengende var det at tale8
Mønsteret afviger
Mundånding, en lavtliggende tunge eller et fremskudt hoved ændrer udgangsstillingen i halsen.
Kroppen kompenserer
Halsmuskler og muskler ved tungebenet overtager holdearbejde. Nervesystemet gemmer kompensationen som et vant mønster.
Struben mister spillerum
Den står højere, stemmelæberne arbejder under pres, slimhinden tørrer hurtigere ud.
Stemmen melder sig
Hæshed om aftenen, rømmen, klumpfornemmelse og stemmetræthed. Hvornår og hvor stærkt afhænger af omfanget, varigheden og belastningen.
Denne kæde står efter vores opfattelse i begyndelsen af mange stemmeproblemer uden fund. Muskler, der er indbundet i deres funktion, bliver brugt og bevarer en afbalanceret spænding. Muskler, der hele tiden skal kompensere, spænder op ét sted og bliver slappe et andet. Fungerer funktionen igen rigtigt i hverdagen, fordeles arbejdet på ny.
Kropsspænding
Oprejst, ikke presset
I videoen forklarer Dr. Berndsen, hvorfor han helst står op, når han taler. Stående finder kroppen lettere en bærende grundspænding.
Kropsspænding betyder ikke at gøre sig stiv. Den, der trækker skuldrene bagud, som det tidligere var ment med »stå lige«, spænder op i nakke og brystkasse, og halsen arbejder med. Det, der menes, er en løs oprejsning, hvor hovedet balancerer over kroppen.
Så kan trappemusklerne udføre deres opgave. De går fra halshvirvelsøjlen til første og anden ribben og løfter den øverste del af brystkassen, når du ånder ind. Er hovedet skudt frem, arbejder de efter vores opfattelse primært som holdemuskler, og åndedrættet mangler plads.
Som et telt med barduner
Et telt står godt, når alle snore trækker jævnt. Trækker én for meget, bliver dugen skæv. Sådan ser vi også på hals og strube. Tipper hovedet fremad, må enkelte muskler holde fast, og det mærker stemmelæberne.
En bærende stemme er ingen kraftanstrengelse.Den opstår, når åndedræt, hovedbalance og strube arbejder sammen. Så kræver den lidt tryk og bærer alligevel.
Træning
Stemmeterapi og træning af basisfunktionerne
Ved funktionelle stemmeforstyrrelser hører stemmeterapi hos logopæder til de etablerede veje. Den forbinder stemmeøvelser med åndedrætsarbejde, holdning og stemmehygiejne. En Cochrane-oversigt fandt i tre randomiserede studier, at denne kombination forbedrer stemmefunktionen sammenlignet med ingen behandling, i ét studie over mindst 14 uger9.
Vores tilgang sætter ind et niveau dybere og træner basisfunktionerne vejrtrækning, synkning og hovedbalance i ét samlet forløb. Dr. Berndsen bruger regelmæssigt træningen ved tilbagevendende hæshed uden organisk fund og beskriver patienter, hvis stemme har ændret sig mere, end de havde forventet. Det er erfaring fra praksis og intet løfte. Der findes ingen studier af FaceFormer ved hæshed. Det betyder, at sammenhængen ikke er undersøgt, ikke at den ikke findes.
I grundøvelsen ligger FaceFormer i mundforgården (vestibulum), bag læberne og foran tænderne. Tungespidsen ligger ved referencepunktet bag de øverste fortænder, hovedet er oprejst. Du presser læbekilen sammen, bider kort sammen og synker. Hvordan tungeben og strube arbejder sammen imens, beskriver artiklen om synkning.
Fra omkring uge 6 kommer vejrtrækningsøvelsen til. Du ånder ind gennem næsen i seks sekunder, holder kort pause, bider sammen og synker, derefter ånder du ud i seks sekunder. Åndepausen forlænger du i små skridt.
- Fra dag 1
Grundøvelse
Tre gange dagligt få minutter med FaceFormer ZERO.
- Fra omkring uge 3
Trækøvelse og nat
Trækøvelsen kommer til, om natten bruger du ZERO.
- Efter nogle uger
Skift til ONE
Om dagen bruger du ONE. Den er lige så stor som ZERO, bare af et fastere materiale.
- Fra omkring uge 6
Vejrtrækningsøvelse
Rolig næsevejrtrækning med voksende åndepauser.
- For øvede
Hoved-balance-rotation med vejrtrækning
Vejrtrækning og hovedbalance i ét forløb, helst i samråd med en behandler.
- Over måneder
Mønstret kører af sig selv
Øvelsesmanualen regner med seks til tolv måneder.
Den gratis FaceFormer-app guider dig gennem grundøvelserne, alle moduler finder du på øvelsessiderne, blandt andet hoved-balance-rotation med vejrtrækning. Ved en akut betændelse i mund, svælg eller strube holder du pause, til den er gået over. Træningen kan kombineres med stemmeterapi.
Hverdag
Aflast stemmen i hverdagen
Er stemmen medtaget efter en infektion eller en lang dag, hjælper det især at skåne den. Ved tilbagevendende hæshed er det efter vores opfattelse ikke nok alene. Et udbredt råd skal man i den forbindelse tage med forbehold, nemlig at hviske. I en undersøgelse af 100 mennesker med stemmeproblemer blev struben observeret med et kamera ved normal tale og ved hvisken.
spændte området over stemmelæberne mere an, når de hviskede, end ved normal tale. Hos 18 % ændrede intet sig, hos 13 % var spændingen mindre10
Lavmælt i stedet for hvisken
Tal lidt og med rolig, normal stemme. Hvisken aflaster ikke struben hos alle, hos mange anstrenger det den mere.
Drik nok
Vand holder slimhinden fugtig. En oversigtsartikel fandt bedre stemmeværdier efter at have drukket og dårligere ved væskemangel11.
Træk vejret gennem næsen
Læberne løst mod hinanden, tungen i tungens referencestilling. I talepauser strømmer luften ind gennem næsen.
Planlæg pauser
Den, der taler meget, giver stemmen ro ind imellem, især på lange undervisnings- eller telefondage.
Røm dig sparsomt
Hyppig rømmen belaster stemmelæberne. En slurk vand eller bevidst synkning løsner ofte fornemmelsen mere skånsomt.
Hovedet over kroppen
Indret skærm, pult og stol, så dit hoved balancerer og ikke vandrer fremad.
Spørgsmål
Ofte stillede spørgsmål
Hvad hjælper mod hæshed?
Ved en infektion først og fremmest skånsomhed. Tal lidt og med rolig, normal stemme, drik tilstrækkeligt, og træk vejret gennem næsen. At hviske er ingen skånsomhed, hos mange spænder det strubehovedet mere. Vender hæsheden gentagne gange tilbage uden infektion, er skånsomhed efter vores opfattelse ikke nok, for så arbejder stemmen som regel uøkonomisk. Stemmeterapi har dokumentation for det, træningen af basisfunktionerne vejrtrækning, synkning og hovedbalance sætter ind et niveau dybere.
Hvornår skal jeg til læge med hæshed?
Når den varer længere end tre uger. Uden ventetid skal den undersøges ved åndenød eller hvæsende vejrtrækning, ved en knude på halsen, efter en operation eller respiratorbehandling, hvis du ryger eller har røget, og hvis du er afhængig af din stemme i dit arbejde.
Hvad er en funktionel stemmeforstyrrelse?
En stemmeforstyrrelse, hvor selve stemmelæberne er raske. Det er brugen af dem, der er forstyrret. Stemmen er så for svag og luftfyldt eller for presset, den bliver hurtigt træt og bliver hæs ved meget tale. Efter vores opfattelse spiller vejrtrækning, hovedbalance og spændingen omkring strubehovedet den afgørende rolle her.
Stemmebånd eller stemmelæber: Hvad er rigtigt?
Begge dele findes. Stemmelæben er hele den svingende fold i strubehovedet, i kernen en muskel. Stemmebåndet er det elastiske lag af kollagen ovenpå, og øverst ligger slimhinden. I daglig tale siger man stemmebånd og mener stemmelæberne.
Hvorfor er jeg ofte hæs uden at være forkølet?
Har øre-næse-hals-lægen ikke fundet noget sygeligt, arbejder stemmen efter vores opfattelse som regel uøkonomisk. Hyppige årsager er meget tale uden pauser, mundånding, der udtørrer slimhinden, et fremskudt hoved og et strubehoved, der holdes fast under tale. Disse mønstre kan trænes.
Kan mundånding gøre en hæs?
Den kan bidrage til det. I et studie med 20 raske kvinder steg efter 15 minutters mundånding det lufttryk, som stemmelæberne har brug for for at komme i svingning, efter næsevejrtrækning faldt det. Om natten, når mundånding varer i timevis, vejer det efter vores opfattelse særligt tungt.
Hvilken rolle spiller hovedbalancen for stemmen?
Strubehovedet hænger i tungebenet, der er ophængt i muskeltræk mellem kraniet, underkæben og brystbenet. Glider hovedet fremad, ændrer disse træklinjer sig. Hos lærere med stemmegener var et fremskudt hoved blandt de kendetegn, der hang sammen med en svagere stemme.
Kan jeg træne med FaceFormer ved hæshed?
Ved hyppig hæshed uden sygeligt fund træner du med FaceFormer basisfunktionerne vejrtrækning, synkning og hovedbalance, som stemmen bygger på. Ved en akut betændelse i mund, svælg eller strubehoved holder du pause, indtil den har lagt sig. Der findes ingen studier om FaceFormer ved stemmeforstyrrelser. En stemmeterapi kan kombineres med træningen.
Mere om emnet
Flere artikler fra vidensdelen
Næste skridt
Kilder
- Stachler RJ, Francis DO, Schwartz SR et al. (2018). Clinical Practice Guideline: Hoarseness (Dysphonia) (Update). Otolaryngology Head and Neck Surgery 158(1_suppl):S1-S42. PMID 29494321. Kilde
- Roy N, Merrill RM, Thibeault S, Parsa RA, Gray SD, Smith EM (2004). Prevalence of voice disorders in teachers and the general population. Journal of Speech, Language, and Hearing Research 47(2):281-293. PMID 15157130. Kilde
- Sivasankar M, Fisher KV (2002). Oral breathing increases Pth and vocal effort by superficial drying of vocal fold mucosa. Journal of Voice 16(2):172-181. PMID 12150370. Kilde
- Sivasankar M, Fisher KV (2003). Oral breathing challenge in participants with vocal attrition. Journal of Speech, Language, and Hearing Research 46(6):1416-1427. PMID 14700365. Kilde
- Kooijman PG, de Jong FI, Oudes MJ, Huinck W, van Acht H, Graamans K (2005). Muscular tension and body posture in relation to voice handicap and voice quality in teachers with persistent voice complaints. Folia Phoniatrica et Logopaedica 57(3):134-147. PMID 15914997. Kilde
- Franzone R, Petrigna L, Signorelli D, Musumeci G (2024). The Relationship between Posture and Muscle Tensive Dysphonia in Teachers: A Systematic Scoping Review. Journal of Functional Morphology and Kinesiology 9(2):60. PMID 38651418. Kilde
- Lowell SY, Kelley RT, Colton RH, Smith PB, Portnoy JE (2012). Position of the hyoid and larynx in people with muscle tension dysphonia. The Laryngoscope 122(2):370-377. PMID 22252849. Kilde
- Freedman-Doan A, Pereyra Maldonado L, Lowell SY (2024). Hyolaryngeal Kinematics in Primary Muscle Tension Dysphonia Determined by Ultrasound. Journal of Voice, online forud for tryk. PMID 39232880. Kilde
- Ruotsalainen JH, Sellman J, Lehto L, Jauhiainen M, Verbeek JH (2007). Interventions for treating functional dysphonia in adults. Cochrane Database of Systematic Reviews (3):CD006373. PMID 17636842. Kilde
- Rubin AD, Praneetvatakul V, Gherson S, Moyer CA, Sataloff RT (2006). Laryngeal hyperfunction during whispering: reality or myth? Journal of Voice 20(1):121-127. PMID 16503476. Kilde
- Alves M, Krüger E, Pillay B, van Lierde K, van der Linde J (2019). The Effect of Hydration on Voice Quality in Adults: A Systematic Review. Journal of Voice 33(1):125.e13-125.e28. PMID 29122414. Kilde
Kom i gang
Klar til træningen?
Den gratis FaceFormer-app guider dig gennem grundøvelserne, tæller med og minder dig om træningerne. Efter ønske kan en praksis fra behandlerregistret støtte dig.
FaceFormer ZERO + ONE
Begge materialehårdheder til start, dag og nat. Sættet til voksne.
FaceFormer ZERO
Den blødere FaceFormer til start, til børn og til natten.
FaceFormer ZERO børnesæt
ZERO med hygiejneboks, plyspose og succesbog med stempel.
FaceFormer-træningen sigter mod at indstille basisfunktionerne vejrtrækning, synkning og hovedbalance fysiologisk igen med mundlukning og tungens referencestilling og skaber dermed forudsætningen for, at gener kan blive bedre. Den erstatter ikke en lægelig undersøgelse. Behandlere i nærheden af dig finder du i behandlerregistret.
