Fagartikel krop og holdning
Indlægssåler og benlængdeforskelHvorfor indlægget ikke ændrer styringen
Det ene ben skulle være kortere, og nu sidder der indlæg i skoene? Her kan du læse, hvorfor ben af forskellig længde er det normale, hvad indlæg kan og ikke kan, hvad studier viser, og hvorfor kroppens statik efter vores opfattelse begynder ved hovedet, ved vejrtrækning, synkning og hovedbalance.
Kender du det?
Det ene ben for kort, og nu sidder der noget i skoen?
Hvad passer på dig?
Tryk på det, der passer på dig.
Passer flere punkter, er det værd at se ud over fødderne. Efter vores opfattelse retter kroppen sig som regel ind efter hovedbalancen, der er koblet med vejrtrækning og synkning. Dette mønster kan trænes.
Hvad studier viser om benlængdeHvorfor hovedet sætter taktenDet vigtigste kort fortalt
- Næsten ingen har to præcis lige lange ben. Mennesker med og uden rygsmerter havde i studier i gennemsnit lige store forskelle.
- Indlæg støtter, polstrer og fordeler belastning. Bevægelsesmønsteret, som kroppen har lært gennem år, ændrer de ikke. Ved rygsmerter viser studierne ingen forebyggende nytte. Vores mål er, at foden igen selv udfører sit arbejde, og at indlægget trinvist bliver overflødigt.
- Efter vores opfattelse begynder kroppens statik som regel oppefra, ved hovedbalancen, der er koblet med vejrtrækning og synkning. Derfor træner vi disse tre funktioner sammen i stedet for kun at udligne nedefra.
Video
Indlægssåler og benlængdeforskel: Hvad giver ortopædiske indlæg?
Das Video lädt erst nach dem Klick. Dann werden Daten an YouTube (Google) übertragen.
Ingen krop er spejlsymmetrisk: ulige ben er reglen
Den, der køber en jakke, mærker det nogle gange på ærmet. Den ene arm er lidt længere end den anden. Det skyldes ikke jakken.
Vores to kropshalvdele vokser ikke spejlsymmetrisk. Ører, øjne, hænder og fødder er forskellige, og det samme gælder armene. Benene er kroppens længste knoglekæder. At netop de skulle være lige lange på millimeteren, ville være overraskende. Målingerne viser det modsatte: Næsten alle mennesker har en lille benlængdeforskel.
af mennesker havde ved røntgenmålinger ben af forskellig længde, samlet i en oversigtsartikel fra USA1
var forskellen i gennemsnit, altså omkring en halv centimeter1
fra omkring denne størrelse vurderer oversigten en forskel som klinisk betydningsfuld for de fleste mennesker1
En benlængdeforskel på nogle millimeter er altså en normal variant af kropsbygningen, ikke en defekt. Anderledes er det, når et ben er tydeligt kortere efter en ulykke, en vækstforstyrrelse eller en ledprotese. Så kan gangmønsteret være forstyrret, og en udligning i skoen har sin plads. Disse tilfælde handler denne artikel ikke om.
Selvforsøg
Når du står, kompenserer du hele tiden
Benlængden måles ofte liggende eller i lige stående stilling. Men i hverdagen står du sjældent sådan.
Stil dig op og flyt vægten fra venstre til højre ben uden at tage et skridt. Det belastede ben strækker sig, det andet giver lidt efter i knæet, og bækkenet tipper med. Allerede denne lille bevægelse ændrer den effektive benlængde med mere, end et typisk indlæg udligner. Når du går, bærer et enkelt ben alligevel belastningen i lange perioder.
Hvordan står du lige nu, mens du læser dette?
To præcis lige lange ben ville kun den have brug for, der står ret i timevis som en æresvagt. Alle andre bevæger sig med en krop, der løbende udligner forskelle mellem venstre og højre. Det er ikke en svaghed, men en præstation fra nervesystemets side.
Studiegrundlag
Benlængdeforskel og rygsmerter: hvad studier viser
At et kortere ben stiller bækkenet skævt og dermed giver rygsmerter, lyder indlysende. Det er blevet undersøgt flere gange.
I Finland blev benlængden målt på røntgenbilleder hos 247 voksne mellem 35 og 54 år. Man sammenlignede mennesker, der aldrig havde haft rygsmerter, med mennesker, der året før havde haft stærkt generende lændesmerter.
var benlængdeforskellen i gennemsnit hos de 53 personer, der aldrig havde haft rygsmerter, med værdier op til 20 mm3
var den i gennemsnit hos de 78 personer med stærkt generende lændesmerter, med værdier op til 17 mm3
Grupperne adskilte sig altså ikke. Forfatterne anser derfor en sammenhæng mellem let benlængdeforskel og lændesmerter for tvivlsom3. Et case-kontrol-studie fra England, offentliggjort i The Lancet, fandt heller ingen sammenhæng mellem ulige benlængde og kroniske lændesmerter4.
Den, der er smertefri, har de samme forskelle som den, der har smerter.En måling, der falder ud på samme måde hos raske som hos berørte, kan ikke forklare generne.
Fund og årsag
Når et ben kun virker kortere
Ofte bliver forskellen ikke målt på røntgenbilledet, men sammenlignet liggende eller aflæst ud fra bækkenstillingen. Så er det ofte ikke klart, hvad der egentlig er blevet målt.
Den allerede citerede oversigtsartikel skelner netop mellem disse to former. Den funktionelle forskel er ifølge den et selvstændigt fænomen og skyldes muligvis en øget spænding i musklerne over bækkenet. Forfatteren anbefaler at løse den op, før en anatomisk forskel bliver behandlet2. Med andre ord: først afklare spændingen, derefter overveje en udligning.
Hovedbalancen afviger
Hovedet står i lang tid foran kroppen eller hælder til siden, ofte sammen med mundånding og en lavtliggende tunge.
Kroppen kompenserer
For at holde tyngdepunktet over fødderne spænder krops- og bækkenmuskler mere op i den ene side. Nervesystemet gemmer denne løsning.
Bækkenet tipper
Den ulige spænding trækker den ene side af bækkenet højere op. Et ben ser kortere ud, selv om knoglerne næppe er forskellige.
Fundet opstår
Der bliver målt en benlængdeforskel, og der bliver ordineret en udligning i skoen. Spændingen, der tipper bækkenet, forbliver, som den er.
Efter vores opfattelse er en målt benlængdeforskel derfor som regel snarere et afbillede af kroppens statik end dens årsag, målt i systemets nederste ende. Det gælder ikke for ægte knoglemæssige forskelle, men nok for mange af de små forskelle, der udlignes med indlæg.
Passiv støtte
Hvad et indlæg kan: støtte, polstre, fordele belastning
Ud over længdeudligning er indlæg især udbredte ved nedsunken fod, kalkaneovalgus, spredfod eller platfod. De skal støtte fodbuen, så foden slet ikke indtager den afvigende stilling.
Næsten hver fod afviger fra lærebogens form, ligesom hænder og ører er forskellige. En afvigelse er i første omgang et fund og endnu ikke en sygdom. Behandlingskrævende bliver den gennem gener eller strukturelle skader, ikke gennem målebilledet. Hos børn vurderede forfatterne af en undersøgelse fra Wien, at mere end 90 % af indlægsbehandlingerne var unødvendige7.
Foden er et bevægeligt system af mange små knogler, led, muskler og ledbånd. Den er bygget til at udligne ujævnheder ved hvert skridt, at deformere sig og at rette sig op igen.
Et indlæg giver den en form. Det støtter buen, lejrer foden og omfordeler trykket. Det kan føles behageligt, mindre trykømhed, mere støtte. Ved styringen, der bevæger foden, ændrer det intet.
At et indlæg føles godt, er ikke et bevis for, at problemet er løst. Det tager tryk fra foden, så længe det bliver brugt, ligesom en smertetablet dæmper hovedpinen uden at afklare, hvor den kommer fra. Kommer generne igen, så snart det mangler, har det mildnet symptomet og ikke ændret årsagen.
Et indlæg fordeler belastningen. Om det motoriske mønster derved ændrer sig, er et andet spørgsmål.Så længe hjælpemidlet virker, arbejder kroppen under ændrede betingelser. Det betyder endnu ikke, at den bagefter selv udfører funktionen bedre.
Som en krykke
En krykke aflaster et skadet ben, og det er godt. Hele må knoglen selv. Sådan ser vi også på indlægget, og det er ikke ment nedsættende. Det tager arbejde fra foden. Men musklerne og styringen, der egentlig skal udføre dette arbejde, får derved ingen ny opgave. Derfor slipper man som regel ikke af med det igen, så længe der ikke ændres noget ved styringen.
Kroppen fortsætter med at kompensere omkring hjælpemidlet. Nervesystemet lærer at gå med indlægget, og det gamle mønster bliver ikke overskrevet, men suppleret. Ofte finder kompensationen en anden vej, i knæet, i hoften eller i ryggen.
Vores mål er derfor, at foden igen selv kan udføre sit arbejde, og at indlægget med tiden bliver overflødigt. Det sker trinvist og sammen med din behandler, ikke på egen hånd. Ved ægte indikationer som en tydelig knoglemæssig forskel, diabetes eller svære fejlstillinger bliver indlægget.
Evidens
Indlæg ved rygsmerter: evidensen
Indlæg bliver ikke kun ordineret for fødderne, men ofte også i håb om at aflaste ryg, hofte eller knæ. Om det findes der en oversigt fra Cochrane Collaboration.
med tilfældig fordeling gennemgik Cochrane-oversigten om indlæg og rygsmerter5
deltog i de tre studier om forebyggelse. Forfatterne ser stærk dokumentation for, at indlæg ikke forebygger rygsmerter5
undersøgte målrettet behandlingen af eksisterende rygsmerter. Om virkningen som behandling tillader datagrundlaget ingen konklusion5
Indlæg til udligning af en benlængdeforskel var udelukket i denne oversigt. For dem gælder, hvad målingerne længere oppe viser: En lille forskel findes lige så vel hos mennesker med som uden rygsmerter. Også nyere former har det svært. Såkaldte sensomotoriske indlæg skal via puder og forhøjninger give stimuli og aktivere musklerne nedefra.
Den tyske forbundssocialdomstol (Bundessozialgericht) afgjorde den 12. juni 2025, at den tyske lovpligtige sygesikring ikke må betale for dem. De betragtes som en ny behandlingsmetode uden positiv anbefaling fra Gemeinsamer Bundesausschuss (det tyske fælles forbundsudvalg). Den medicinske nytte er ifølge dommen indtil videre ikke påvist6.
Ægte knoglemæssig forskel
Et ben er tydeligt kortere efter ulykke, vækstforstyrrelse eller ledprotese, fra omkring 2 cm.
Diabetisk fod
Tryksteder skal undgås. Her er aflastning med et tilpasset indlæg vigtig.
Eksisterende skader
Ved hælspore, udtalt spredfod eller smertefulde fejlstillinger kan et indlæg tage tryk.
Medfødte eller neurologiske årsager
Ved svære fejlstillinger, for eksempel efter lammelser, er indlæg eller ortopædiske sko ofte uundværlige.
I disse tilfælde har et indlæg sin faste plads som aflastning. En træning af basisfunktionerne kan kombineres med indlæg.
Kroppens statik
Hovedbalancen som udgangspunkt for kroppens statik
Bag mange indlæg står idéen om, at en forkert fod gør hele kroppen ustabil. Efter vores opfattelse går kæden som regel den modsatte vej.
Man sammenligner gerne kroppen med et tårn, der frem for alt har brug for et solidt fundament. Ved skyskraberen Taipei 101 i Taiwan har ingeniørerne løst stabiliteten anderledes. I den øverste del af tårnet hænger en tonstung, bevægeligt ophængt stålkugle.
Denne kugle, en såkaldt svingningsdæmper, pendler mod bygningens bevægelser ved storm og jordskælv. Tårnet stabiliseres dermed oppefra. For os er hovedet denne kugle.
I hovedet sidder øjnene og ligevægtsorganet. Allerede fysiologen Rudolf Magnus beskrev i Utrecht i 1920’erne, at oprettende reflekser først retter hovedet ind, og at hals, krop og bækken følger efter. I den kranio-cervikale funktionsmodel, kort CCFM, Sabine og Klaus Berndsens arbejdsmodel, hedder det tilsvarende: Hovedets position retter tyngdelinjen ind.
Vandrer hovedet fremad eller hælder det til siden, må kroppen nedenunder kompensere, med nakke, skuldre, rygsøjle og bækken, helt ned i knæ og fødder. En nedsunken fod eller kalkaneovalgus kan i dette billede også være en følge, et tegn på, at systemet kompenserer oppefra.
Mere om fremskudt hoved, mobilnakke og vejene fra nakken ned i ryggen finder du i artiklen om nakkesmerter og rygsmerter.
Foden er enden af kæden, ikke dens begyndelse.Den, der kun udligner nedefra, behandler efter vores opfattelse fundet i den forkerte ende af systemet.
Triaden
Vejrtrækning og synkning er med til at bære hovedet
Hvorfor kan man ikke bare beslutte sig for at stå ret? Fordi hovedbalancen ikke er en viljeshandling, men en basisfunktion, der er koblet med to andre.
Vejrtrækning
Er næsen trang eller munden åben, skubber kroppen hovedet fremad for at udvide luftvejen. Muskelkæden foran halsen mister sit træk.
Synkning
Efter hver synkning lægger tungen sig mod ganen. Ligger den i tungens referencestilling, stabiliserer den forreste halsmuskulatur hovedet. Ligger den lavt, mangler denne støtte.
Hovedbalance
Står hovedet balanceret over halshvirvelsøjlen, bliver det båret i stedet for holdt. Nakke, ryg, bækken og fødder behøver ikke at efterregulere.
Prøv det. Læg din tungespids mod den lille forhøjning bag de øverste fortænder. Synk én gang, lad tungespidsen blive der, og hold derefter spændingen. Mærk med fingrene på halsen, hvordan hals og nakke ændrer sig.
Det er den muskelkæde, der stabiliserer hovedet forfra. Du synker mange hundrede til tusind gange om dagen. Ligger tungen imens i sin referencestilling, træner synkningen denne kæde med.
De tre funktioner forstærker hinanden. Går hovedet fremad, åbner munden sig lettere. Står munden åben, synker tungen, og luften tager vejen gennem munden. Mangler støtten ved synkning, vandrer hovedet længere frem. Mere om tungen finder du under tungens referencestilling, om vejrtrækningens rolle i søvnen under snorken og søvnapnø.
Denne triadiske funktionskreds af vejrtrækning, synkning og hovedbalance står efter vores opfattelse i begyndelsen af mange årsagskæder, der rækker helt ned i ryg, bækken og fødder. Den rækker ind i trykrummet mellem mellemgulv og bækkenbund. Muskler, der ikke er indbundet i deres funktion, bliver ikke brugt og mister spænding. Indbundet genvinder de den.
Børn
Børnefødder: observér og bevæg
Særligt ofte får børn indlæg, fordi deres fødder ser flade ud. En flad fod er dog i de første leveår et udviklingsstadie.
af de treårige børn havde i en undersøgelse fra Wien af 835 børn en platfod, blandt de seksårige var det stadig 24 %7
af platfødderne var sygelige, de øvrige fleksible og en del af den normale udvikling7
af børnene brugte indlæg. Mere end 90 % af behandlingerne vurderede forfatterne som unødvendige7
Fodbuen dannes i løbet af barndommen gennem brug. At gå barfodet på skiftende underlag, klatre, balancere og hoppe udfordrer de små fodmuskler. Efter vores opfattelse gælder for børnefødder det samme som for enhver anden funktion: Det, der bliver brugt, udvikler sig. Det, der hele tiden bliver støttet, skal yde mindre.
Hos børn er det desuden værd at se opad. Står munden ofte åben, snorker barnet, eller holder det hovedet foroverbøjet, er netop de funktioner berørt, som holdningen udgår fra. Mere om det under FaceFormer til børn.
Er en barnefod stiv, smertefuld eller tydeligt ensidigt forandret, skal den undersøges af en børneortopæd.
Aktivt i stedet for passivt
Træn i stedet for at støtte: fra fod til hoved
Når en støtte ikke ændrer styringen, er der brug for noget, der sætter ind ved styringen. Det er træning, ved foden lige så vel som ved basisfunktionerne.
Foden er et bevægelsesorgan og ikke en støtte. Sidder den hele tiden i en sko, der giver den formen, tager det arbejde fra den, og de små fodmuskler kan derved blive svagere8. Kommer et indlæg til, bliver det efter vores opfattelse en krykke til krykken. Det forklarer, hvorfor mange lette fejlstillinger af foden ikke bliver bedre med støtter. Det, der derimod udfordrer foden, gør den stærkere.
For selve foden findes der et randomiseret studie fra USA. 57 løbere gik i otte uger i stigende grad i minimalistiske sko, lavede målrettede fodøvelser eller ændrede intet.
I begge aktive grupper blev fodmusklerne større og stærkere, i sammenligningsgruppen ikke. At gå i minimalistiske sko virkede lige så godt som øvelserne8. At gå barfodet på græs eller sand udfordrer foden på lignende måde.
Passiv støtte
- Indlæg, kile eller skoforhøjelse
- Virker, så længe den bæres
- Ændrer form og trykfordeling
- Styringsmønstret forbliver, som det er
Aktiv træning
- Fod, vejrtrækning, synkning og hovedbalance
- Sætter ind ved styringen
- Kræver gentagelse over måneder
- Målet er et mønster, der kører af sig selv
De to udelukker ikke hinanden. Træningen kan begyndes med et indlæg, som man så trinvist får mindre brug for.
Oppe sætter FaceFormer-terapien ind. I grundøvelsen ligger FaceFormer i mundforgården (vestibulum). Ret hovedet op, stræk nakken, tungespidsen mod ganen, træk vejret gennem næsen. Derefter presser du læbekilen, bider kort sammen og synker.
Senere kommer trækøvelsen og hoved-balance-rotationen til. Sådan øver du vejrtrækning, synkning og hovedbalance i samme forløb.
- Fra dag 1
Grundøvelse
Tre gange dagligt få minutter med FaceFormer ZERO.
- Efter få uger
Trækøvelse og nat
Trækøvelsen kommer til, om natten bruger du FaceFormer ZERO.
- Efter nogle uger
Skift til ONE
Om dagen FaceFormer ONE, samme størrelse som ZERO, bare af fastere materiale.
- I det videre forløb
Hoved-balance-rotation
Drejningen af hovedet forbinder træningen med halsmuskulaturen.
- Over 6 til 12 måneder
Mønstret kører af sig selv
Derefter følger en vedligeholdelsestræning.
Den gratis FaceFormer-app guider dig gennem grundøvelserne, alle moduler finder du på øvelsessiderne. Der findes endnu intet randomiseret studie af FaceFormer-terapi ved benlængdeforskel eller fejlstillinger af foden. At en undersøgelse mangler, betyder ikke, at sammenhængen ikke findes, men at den ikke er undersøgt. Alle egne arbejder står under Studier og videnskab.
Hverdag
Udfordr fødderne, balancér hovedet: idéer til hverdagen
Oftere barfodet
Gå barfodet derhjemme, i haven eller på stranden. Ujævnt underlag udfordrer de små fodmuskler ved hvert skridt.
Skift standben
Når du står, må du gerne sætte det ene ben ud til siden. Skift bare oftere side i stedet for altid at belaste det samme ben.
Sko med plads
Sko med nok plads til tæerne og en fleksibel sål lader foden arbejde.
Læberne lukket, næsen åben
Læberne ligger løst mod hinanden, tungespidsen ved ganen bag de øverste fortænder. Det hjælper hovedet i balance.
Blikket ligeud
Stil skærm og bærbar i øjenhøjde, og løft mobilen i stedet for at sænke hovedet.
Tal om dine indlæg
Bruger du indlæg, så tal med din behandler om, hvad de er tænkt til, og om du som supplement til træningen trinvist kan bruge dem sjældnere.
Spørgsmål
Ofte stillede spørgsmål
Er en benlængdeforskel normal?
Ja. Ved røntgenmålinger har omkring 90 % af mennesker ben af forskellig længde, i gennemsnit med omkring en halv centimeter. For de fleste mennesker regnes en forskel først fra omkring 2 cm som klinisk betydningsfuld. Mindre forskelle er en normal variant af kropsbygningen.
Hvornår bør man udligne en benlængdeforskel?
Ved en ægte knoglemæssig forskel, for eksempel efter en ulykke, en vækstforstyrrelse eller en ledprotese, og fra omkring 2 cm kan en udligning i skoen forbedre gangmønsteret. Ved få millimeter bør man efter vores opfattelse først spørge, om benet kun virker kortere, fordi muskelspænding og bækkenstilling er ændret.
Kan en benlængdeforskel forårsage rygsmerter?
For små forskelle er det ikke dokumenteret. I et finsk studie havde mennesker uden rygsmerter i gennemsnit samme benlængdeforskel som mennesker med stærke lændesmerter, og også et engelsk case-kontrol-studie fandt ingen sammenhæng. Efter vores opfattelse ligger årsagen som regel i kroppens statik, som udgår fra hovedbalancen.
Hjælper indlæg mod rygsmerter?
En Cochrane-oversigt med seks randomiserede studier fandt stærk dokumentation for, at indlæg ikke forebygger rygsmerter. Om behandling af eksisterende rygsmerter tillader datagrundlaget ingen konklusion. Indlæg kan føles behagelige, men bevægelsesmønsteret ændrer de ikke.
Hvad har den tyske forbundssocialdomstol (Bundessozialgericht) afgjort om sensomotoriske indlæg?
Den 12. juni 2025 afgjorde Bundessozialgericht, at den tyske lovpligtige sygesikring ikke må betale for sensomotoriske indlæg. De betragtes som en ny behandlingsmetode uden positiv anbefaling fra Gemeinsamer Bundesausschuss (det tyske fælles forbundsudvalg), og deres medicinske nytte er indtil videre ikke påvist.
Har børn med platfod brug for indlæg?
Ifølge Wien-studiet som regel ikke. Blandt treårige havde mere end halvdelen i et studie fra Wien en fleksibel platfod, blandt seksårige stadig knap en fjerdedel, og sygelige var færre end 1 %. Bevægelse og at gå barfodet udfordrer foden. Er en barnefod stiv eller smertefuld, skal den undersøges.
Skal jeg bare lade være med at bruge mine indlæg?
Ikke på egen hånd. Vores mål er dog, at foden igen selv kan udføre sit arbejde, og at indlægget med tiden bliver overflødigt. Det sker trinvist og sammen med din behandler, mens du træner foden og basisfunktionerne. Ved ægte indikationer som en tydelig knoglemæssig forskel, diabetes eller svære fejlstillinger bliver indlægget.
Mere om emnet
Flere artikler fra vidensdelen
Næste skridt
Kilder
- Knutson GA (2005). Anatomic and functional leg-length inequality: a review and recommendation for clinical decision-making. Part I, anatomic leg-length inequality: prevalence, magnitude, effects and clinical significance. Chiropractic & Osteopathy 13:11. PMID 16026625. Kilde
- Knutson GA (2005). Anatomic and functional leg-length inequality: a review and recommendation for clinical decision-making. Part II. The functional or unloaded leg-length asymmetry. Chiropractic & Osteopathy 13:12. PMID 16080787. Kilde
- Soukka A, Alaranta H, Tallroth K, Heliövaara M (1991). Leg-length inequality in people of working age. The association between mild inequality and low-back pain is questionable. Spine 16(4):429-431. PMID 1828627. Kilde
- Grundy PF, Roberts CJ (1984). Does unequal leg length cause back pain? A case-control study. The Lancet 2(8397):256-258. PMID 6146810. Kilde
- Sahar T, Cohen MJ, Ne’eman V, Kandel L, Odebiyi DO, Lev I, Brezis M, Lahad A (2007). Insoles for prevention and treatment of back pain. Cochrane Database of Systematic Reviews (4):CD005275. PMID 17943845. Kilde
- Bundessozialgericht (tysk forbundssocialdomstol), dom af 12.06.2025, sagsnr. B 3 KR 12/23 R (sensomotoriske indlæg, forsyning med hjælpemidler). Kilde
- Pfeiffer M, Kotz R, Ledl T, Hauser G, Sluga M (2006). Prevalence of flat foot in preschool-aged children. Pediatrics 118(2):634-639. PMID 16882817. Kilde
- Ridge ST, Olsen MT, Bruening DA, Jurgensmeier K, Griffin D, Davis IS, Johnson AW (2019). Walking in Minimalist Shoes Is Effective for Strengthening Foot Muscles. Medicine & Science in Sports & Exercise 51(1):104-113. PMID 30113521. Kilde
Kom i gang
Klar til træningen?
Den gratis FaceFormer-app guider dig gennem grundøvelserne, tæller med og minder dig om træningerne. Efter ønske kan en praksis fra behandlerregistret støtte dig.
FaceFormer ZERO + ONE
Begge materialehårdheder til start, dag og nat. Sættet til voksne.
FaceFormer ZERO
Den blødere FaceFormer til start, til børn og til natten.
FaceFormer ZERO børnesæt
ZERO med hygiejneboks, plyspose og succesbog med stempel.
FaceFormer-træningen sigter mod at indstille basisfunktionerne vejrtrækning, synkning og hovedbalance fysiologisk igen med mundlukning og tungens referencestilling og skaber dermed forudsætningen for, at gener kan blive bedre. Den erstatter ikke en lægelig undersøgelse. Behandlere i nærheden af dig finder du i behandlerregistret.
