Fagartikel tale
LæspenNår tungens funktion ligger bag
S lyder uskarpt, tungen glider ind mellem tænderne? Her kan du læse, hvordan et rent S opstår, hvorfor læspen ofte fortæller mere om tunge, synkning og vejrtrækning end om talen alene, hvad studier viser om det, og hvordan træning kan understøtte en taleterapi.
Kender du det?
S lyder ikke rent, og øvelse alene hjælper ikke meget?
Hvad passer på dig eller dit barn?
Tryk på det, der passer på dig.
Passer flere punkter, er det værd at se ud over den enkelte lyd. S er den fineste opgave, tungen har, når du taler. Hvor godt den lykkes, afhænger efter vores opfattelse også af, hvor tungen ligger i hvile, hvordan du synker, og hvordan du trækker vejret.
Sådan opstår et SHvad Hamborg-studiet viserDet vigtigste kort fortalt
- Læspen, fagligt sigmatisme, er den hyppigste udtaleforstyrrelse i barnealderen. Indtil omkring femårsalderen hører et uskarpt S hos mange børn med til den normale udvikling.
- For at danne et rent S skal tungen forme en fin rende og tætne i siderne. Ligger den lavt eller fremme i hvile og støder den mod tænderne, når du synker, mangler den efter vores opfattelse ofte udgangsstillingen til det.
- Efter vores opfattelse kommer funktionen først. Træning af basisfunktionerne vejrtrækning, synkning og hovedbalance skaber forudsætningen for, at lyden holder i hverdagen, og den målrettede artikulationsøvelse følger, hvor S ikke falder på plads af sig selv. Den konklusion når Hamborg-studiet også frem til.
Video
Læspen: Der ligger mere bag end en talefejl
Das Video lädt erst nach dem Klick. Dann werden Daten an YouTube (Google) übertragen.
Begrebet
Læspen: hvad der menes med det
Ordet læspen kender alle, og alligevel ligger der mere bag ordet end en enkelt lyd. Fagfolk skelner mellem flere former, alt efter hvor tungen står ved S.
Ved læspen lykkes hvislelydene ikke rent. Især S og Z er berørt, ofte også sj og forbindelsen ts. Fagligt kaldes det sigmatisme, efter sigma, det græske bogstav for S. Nogle generes næsten ikke af det, andre oplever det i skolen, på arbejdet eller i telefonen som en reel forhindring.
gamle var børn i USA, når 90 % af dem dannede S korrekt, opgjort på tværs af 15 studier med 18.907 børn1
af drengene og 20,4 % af pigerne mellem 4 og 6 år læspede i en undersøgelse af 550 børnehavebørn i Skopje. Sigmatisme var dér den hyppigste udtaleforstyrrelse2
Et uskarpt S i børnehavealderen er i sig selv ingen grund til bekymring. Varer det ved efter femårsalderen, kommer det tilbage efter længere tid, eller viser der sig samtidig åben mund, mundånding eller tungepres, er det værd at se på tungens funktion.
Fonetik
Sådan opstår et rent S: tungens finarbejde
Næppe nogen lyd kræver så stor præcision af tungen som S. En forskel på få millimeter afgør, om det lyder skarpt eller læspende.
Ved S løfter tungen sig fremad og opad. Spidsen nærmer sig tandkødsvolden bag de øverste fortænder uden at lukke helt. Siderandene lægger sig mod de øverste kindtænder og tætner. I midten bliver der en smal rende, gennem hvilken en fin luftstråle rammer kanterne på fortænderne. Først dér opstår den lyse hvislen.
Denne rende kan man se, når tungen viser sin form. Midten sænker sig, kanterne hæver sig. For at det kan lykkes på brøkdele af et sekund, når du taler, skal mange af tungens muskler arbejde fint sammen.
Mangler tætningen i siderne, slipper luften ud over kindtænderne. Glider spidsen frem mellem tænderne, rammer luftstrålen ikke længere en kant. Begge dele kan høres tydeligt.
Sig langsomt »sommer« og hold S’et. Hvad mærker du?
Tunge og synkning
Mere end en talefejl: hvad læspen afslører om tungen
Tungen taler kun en lille del af dagen. Resten af tiden ligger den i mundhulen, holder kontakt med ganen og synker mange hundrede til tusind gange om dagen.
Efter vores opfattelse er læspen derfor som regel ikke kun et spørgsmål om tale. Ved S skal tungen hen til et sted, den burde kende fra hvile, nemlig den forreste gane. Ligger den slet ikke dér i hvile, men nede i mundbunden eller fremme ved tænderne, starter hvert S fra en ugunstig udgangsstilling.
Vi kalder denne udgangsstilling tungens referencestilling. Tungespidsen ligger ved en lille forhøjning lige bag de øverste fortænder, og tungekroppen lægger sig bredt mod ganen, når du synker. Der søges ofte efter »tungens hvilestilling«, og det betyder det samme. Det forklarer vi udførligt i artiklen Tungens hvilestilling og tungens referencestilling.
Tandkødsvolden, hvor S opstår, ligger lige ved siden af dette referencepunkt. En tunge, der hele tiden finder det i hvile og ved synkning, har det efter vores opfattelse lettere, når du taler.
af de 10- til 14-årige med tungefremskudt synkning læspede, i sammenligningsgruppen uden denne vane ingen af 21 børn3
af 439 børn med mundånding viste afvigelser i talen, hyppigst en tunge mellem tænderne, efterfulgt af artikulationsforstyrrelser og læspen4
Begge undersøgelser viser et sammenfald, ikke en årsag. Men de passer til det, vi ser i praksis. Hos den, der trækker vejret med åben mund, ligger tungen lavt. Hos den, der trykker tungen mod tænderne, når der synkes, søger den også fodfæste foran, når der tales. Mere om synkemønsteret kan du læse i artiklen Synkning og synkebesvær.
Kæden bagved
Fra åben mund til læspende S: årsagskæden
Gener har efter vores opfattelse sjældent én enkelt udløser. Ved læspen ser vi hos mange en kæde, der begynder længe før det første udtalte S.
Mønsteret afviger
Mundånding, en sut i lang tid, tommelsutning eller sutteflasken holder tungen nede og fremme. Læberne lukker ikke længere af sig selv.
Kroppen kompenserer
Tungen støtter sig mod tænderne i stedet for mod ganen, når der synkes. Nervesystemet gemmer denne kompensation som foretrukket mønster.
Formen følger efter
Over år kan gane og tandrækker give efter for trykket. Foran bliver der et åbent bid, overkæben bliver smal, og fortænderne står frem.
Symptomet bliver hørbart
Ved S finder tungen ingen kant foran og intet fodfæste i siden. Læspen er ofte det første, andre lægger mærke til.
Hvornår og hvor stærkt en sådan kæde viser sig, afhænger af afvigelsens omfang, dens varighed og alderen. Ikke alle børn, der læsper, har et åbent bid, og et åbent bid fører ikke nødvendigvis til læspen. Det fælles udgangspunkt er efter vores opfattelse dog som regel en tunge, der har mistet sin reference ved ganen. Hvordan tunge og bid hænger sammen, viser casebeskrivelsen om åbent bid.
Den samme mundånding, der holder tungen lavt, ledsager efter vores opfattelse ofte mellemørebetændelse, forstørrede mandler i næsesvælget, de såkaldte polypper, og tandstillingsfejl hos børn. Læspen kan være endnu et hørbart led i denne kæde4. Kæden som helhed er ikke undersøgt.
S er den hørbare del. Funktionen bagved kører hele dagen.Den, der kun øver lyden, arbejder på få minutter af dagen. Tunge, læber og vejrtrækning arbejder døgnet rundt, også om natten.
Automatiske mønstre
Hvorfor øvelse foran spejlet ofte ikke er nok
Mange kender det. I øvetimen lyder S rent, i skolegården eller i samtalen er det væk igen.
Mange børn øver samvittighedsfuldt i årevis i taleterapi. Under bevidst kontrol lykkes S så bedre, men i hverdagen ændrer der sig kun lidt, så længe læberne næsten ikke finder kontakt, og vejrtrækningen går gennem munden. Det ser vi ofte: Et mønster, der har kørt automatisk i årevis, lader sig næppe fortrænge af indsigt og korte øvelsesrunder alene.
Tænk på din hånd. Når du vil øse vand op, former du den uden eftertanke til en skål. Ingen forklarer dig, hvilken finger der skal hvorhen. Mønsteret er gemt og kører af sig selv.
På lignende måde former tungen sin rende til S. Lykkes det kun, når du tænker over det, er det nye mønster endnu ikke gemt. Det forankres gennem hyppig, præcis gentagelse i hverdagen, og dertil hører også dagens mange synkninger og åndedrag.
Studiegrundlag
Tunge, bid og læspen: hvad studier viser
Sammenhængen mellem tungefunktion og udtale er anerkendt i fagverdenen, men i detaljer svagere dokumenteret, end den kliniske erfaring antyder. Det siger vi åbent.
Den belgiske sprogforsker Yvan Lebrun fra Bruxelles gennemgik i 1985 de arbejder, der var tilgængelige dengang. Tungefremskudt synkning var hos børn under ti år snarere reglen end undtagelsen. Den forhindrede ikke tilegnelsen af korrekte hvislelyde, men kunne forsinke den5. Synkemønsteret er altså ingen skæbne for S, men heller ikke ligegyldigt.
om børn og unge mellem 3 og 18 år indgik i en systematisk oversigt fra Gent og Fort Worth6
Solid var dér sammenhængen mellem frontalt åbent bid og forvrængninger af de forreste tungelyde som S og Z. For lavtliggende tunge og bidevaner kunne der ikke drages nogen klar konklusion6
For os betyder det: Forbindelsen mellem åbent bid, synkemønster og læspen er velbegrundet. At en lavtliggende tunge alene forårsager læspen, er ikke bevist, fordi det næppe er blevet undersøgt.
At en undersøgelse mangler, betyder ikke, at sammenhængen ikke findes. Det betyder, at den ikke er undersøgt.Netop derfor adskiller vi i denne artikel, hvad der er målt, og hvad vi udleder fra praksis.
Eget studie
Hamborg-studiet: basisfunktioner ja, S-lyd nej
Det eneste randomiserede studie med FaceFormer har også målt læspen. Resultatet på det punkt er nedslående og netop derfor oplysende.
På Universitätsklinikum Hamburg-Eppendorf blev 45 børn mellem knap 4 og 17 år ved lodtrækning fordelt på to forløb: FaceFormer-træning på klinikken eller myofunktionel terapi uden redskab hos logopæder. Efter seks måneder blev 30 børn efterundersøgt. En taleterapeut vurderede blandt andet dannelsen af S7.
af børnene i FaceFormer-gruppen trak vanemæssigt vejret gennem munden ved start og efter seks måneder, i sammenligningsgruppen 94,7 og 69,2 %7
af alle undersøgte børn læspede ved start og efter seks måneder. I ingen af de to grupper ændrede S sig væsentligt7
Mundånding, synkemønster og læbekraft forbedredes altså i begge grupper, med FaceFormer hurtigere. S forblev i begge grupper stort set, som det var. Forfatterne konkluderer heraf, at målrettede artikulationsøvelser bør følge efter forbedringen af grundfunktionerne vejrtrækning og synkning, uafhængigt af konceptet.
Vurdering: Grupperne var små, og der findes ingen langtidsdata. Sabine Berndsen, medudvikler af FaceFormer, er medforfatter. En Cochrane-oversigt fandt desuden ingen solid dokumentation for, at mundmotoriske øvelser uden tale forbedrer udtalen8. Alle studier med vores vurdering finder du under Studier og videnskab.
Placering
Taleterapi og træning: to opgaver, ét mål
Efter vores opfattelse kommer funktionen først og lyden derefter. Træningen af basisfunktionerne skaber de forudsætninger, som taleterapien bygger lyden op på.
Læbelukning, næsevejrtrækning, tungens referencestilling og synkemønster er forudsætningen for, at lyden holder i hverdagen. Den målrettede artikulationsøvelse følger, hvor S derefter ikke falder på plads af sig selv. Den konklusion når forfatterne af Hamborg-studiet også frem til7.
Taleterapi (logopædi)
- Indarbejder lyden og øver den i stavelser, ord og sætninger
- Træner hørelsen, så forskellen mellem S og læspende S bliver opfattet
- Overfører det nye S til fri tale
- Ordineres af en læge, som regel med dækning af udgifterne
FaceFormer-træning
- Øver læbelukning, næsevejrtrækning og tungens referencestilling i ét forløb
- Træner synkemønsteret, hvor tungen støtter sig mod ganen i stedet for mod tænderne
- Inddrager hovedbalancen, fordi den er med til at bestemme tungens og underkæbens stilling
- Udføres tre gange dagligt derhjemme, ved behov også om natten
De to veje udelukker ikke hinanden. Træningen forbereder efter vores opfattelse grunden, som taleterapien bygger lyden op på.
I samtalen handler det først om, hvordan tunge, læber og vejrtrækning arbejder i hverdagen. Først derefter øves der. Træner du med en behandler, kan vedkommende vurdere synkemønster og mundlukning og afstemme træningen med taleterapien.
Du kan også starte alene med den gratis FaceFormer-app og øvelsessiderne. En behandler i nærheden af dig finder du i behandlerregistret.
Er en taleterapi allerede i gang, så afbryd den ikke. Træningen kan udføres sideløbende. Aftal helst med din terapeut, hvordan I forbinder de to.
Børn
Læspen hos børn: hvornår du bør se nærmere efter
Ikke alle børn, der læsper, har brug for behandling. Nogle tegn taler dog for, at der ligger mere bag end et udviklingstrin.
Ud over femårsalderen
S forbliver uskarpt også efter femårsdagen eller bliver dårligere igen.
Åben mund i hvile
Når barnet leger, ser fjernsyn eller sover, står munden åben, og der trækkes vejret gennem munden.
Tungen fremme ved synkning
Når barnet drikker eller spiser, kan man se tungespidsen mellem tænderne.
Lange suttevaner
Sut, tommelfinger eller sutteflaske var stadig i daglig brug som tre- eller fireårig.
Forandringer i bidet
Fortænderne mødes ikke foran, eller de står tydeligt frem.
Et mønster, der bliver indarbejdet under væksten, er med til at præge kæbe og gane, så længe de vokser. Efter vores opfattelse er det derfor værd tidligt at se på tungens referencestilling, synkning og næsevejrtrækning hos et barn, der læsper, for vækstvinduet står ikke åbent for evigt.
Under tandskiftet, omkring seks til otte år, læsper mange børn midlertidigt, fordi fortænderne mangler foran. Det går ofte over, når de blivende tænder er kommet. Få hørelse, tungebånd og tandstilling undersøgt af en læge, hvis S forbliver påfaldende. Mere om børn og træning kan du læse på siden FaceFormer til børn.
Ret ikke dit barn ved hvert S. Gentag hellere ordet korrekt i forbifarten. Pres gør talen mere anstrengt og afleder opmærksomheden fra det mønster, det egentlig handler om.
Træning
Træn basisfunktionerne: vejrtrækning, synkning, hovedbalance
FaceFormer-træningen sætter ikke ind ved lyden, men ved tungens udgangsstilling. Der øves vejrtrækning, synkning og hovedbalance i ét samlet forløb.
Ved grundøvelsen ligger FaceFormer bag læberne foran tænderne. Læberne omslutter den, tungespidsen søger referencepunktet ved ganen, hovedet balancerer oprejst, og der trækkes vejret gennem næsen. Derefter følger en synkning med tandkontakt.
Undertrykket, der opstår i munden imens, trækker tungen op mod ganen. Sådan lærer den sin reference gennem synkningen, ikke gennem anstrengelse. Et spejl hjælper i begyndelsen med at kontrollere læber og hovedbalance.
I snittet ser man, hvad det handler om. FaceFormer ligger i mundforgården (vestibulum), læberne lukker, og tungespidsen ligger ved den forreste gane. Præcis dér, hvor S senere opstår.
Børn fra 2 til 10 år træner med FaceFormer ZERO af et blødere materiale. Den er lige så stor som ONE, og voksne skifter efter nogle uger om dagen til den fastere ONE.
- Dag 1 til 14
Start
Tre gange dagligt 5 grundøvelser og 5 trækøvelser, hos børn legende og med ros.
- Dag 15 til 28
Øg gradvist
Tre gange dagligt 10 grund- og trækøvelser. Sørg for, at tungespidsen bliver ved ganen, når du synker.
- Fra uge 5
Befæste
Tre gange dagligt 20 gentagelser. Om natten kan ZERO komme til, se natlig brug.
- Derefter eller sideløbende
Øv lyden
Hvor S ikke falder på plads af sig selv, indarbejder taleterapien lyden og overfører den til ord og sætninger.
- Over måneder
Mønstret kører af sig selv
Indtil nye forløb kører uden eftertanke, regner øvelsesmanualen med seks til tolv måneder, se forløb og varighed.
Hverdag
Hvad du kan gøre for tungen i hverdagen
Træningen virker gennem gentagelse. Nogle få vaner hjælper det nye mønster med at finde sin plads også mellem øvelserne.
Læberne lukket, næsen åben
I hvile ligger læberne løst mod hinanden, og der trækkes vejret gennem næsen. Så bliver tungen næsten af sig selv ved ganen.
Afslut suttevaner skånsomt
Sut, tommelfinger og sutteflaske holder tungen nede og fremme. Planlæg afskeden sammen og uden straf.
Korte tjek i løbet af dagen
Kobl et kort blik indad til noget, der sker ofte: Hvor ligger tungespidsen, er munden lukket?
Hovedbalance ved lektier og skærm
Indret bord og stol, så hovedet balancerer over kroppen og ikke synker fremad.
Tålmodighed i stedet for pres
Et mønster, der er opstået over år, kræver måneder. Små fremskridt med mundlukning og synkning er allerede et skridt i retning af S.
Spørgsmål
Ofte stillede spørgsmål
Er læspen normalt hos børn?
Indtil omkring femårsalderen er et uskarpt S hos mange børn en del af den normale sprogudvikling. I en gennemgang af 15 studier dannede 90 % af børnene S korrekt mellem fire og fem år. Varer læspen ved længere, eller kommer åben mund, mundånding eller tungepres til, er det værd at få det undersøgt.
Hvad er sigmatisme?
Sigmatisme er fagbetegnelsen for læspen. Afhængigt af tungens stilling skelner man mellem interdental, addental og lateral sigmatisme.
Hvad er årsagerne til læspen?
Ofte er det flere faktorer sammen. Hertil hører efter vores opfattelse som regel en tunge, der i hvile ligger lavt eller fremme, et synkemønster, hvor tungen trykker mod tænderne, mundånding og lange sutte- og fingervaner. Også et åbent bid, mellemrum mellem tænderne, høreproblemer eller et forkortet tungebånd kan spille en rolle og bør undersøges af en læge.
Kan FaceFormer afhjælpe læspen?
FaceFormer er et træningsredskab til basisfunktionerne vejrtrækning, synkning og hovedbalance, ikke en taletræner. I Hamborg-studiet forbedredes mundånding og synkemønster, mens S ikke ændrede sig væsentligt på seks måneder. Efter vores opfattelse kommer funktionen alligevel først, for den er forudsætningen for, at lyden holder i hverdagen. Hvor S derefter ikke falder på plads af sig selv, følger den målrettede artikulationsøvelse, og den konklusion når studiets forfattere også frem til.
Kan jeg træne sideløbende med logopædi?
Ja. Træningen af basisfunktionerne kan kombineres med taleterapi. En igangværende terapi afbryder du ikke. Det bedste er at tale med din terapeut om, hvordan I forbinder de to.
Hænger læspen og tandbøjle sammen?
Der er en dokumenteret sammenhæng mellem frontalt åbent bid og uskarpe hvislelyde. En tandbøjle kan ændre tændernes stilling, men ikke synkemønsteret og tungens referencestilling. Ligger tungen længere fremme ved tænderne, kan de efter vores opfattelse forskyde sig igen efter behandlingen. Mere om det i artiklen om retainer og recidiv.
Kan man stadig komme af med læspen som voksen?
Også i voksenalderen kan bevægelsesmønstre læres på ny, men det kræver tålmodighed. Efter vores opfattelse kommer træningen af basisfunktionerne for tunge, læber og vejrtrækning først, for de er forudsætningen for, at en ny lyd holder i hverdagen. Hvor S derefter ikke falder på plads af sig selv, følger taleterapi for lyden. Regn med flere måneder, før nye forløb kører uden eftertanke.
Mit barn har læspet siden tandskiftet. Skal jeg gøre noget?
Mangler fortænderne foran, mangler tungen kanten ved S. Mange børn læsper så midlertidigt. Ofte går det over, når de blivende tænder er kommet. Skubber tungen sig dog også frem, når barnet synker, eller står munden åben i hvile, er det værd at se på tungens funktion.
Mere om emnet
Flere artikler fra vidensdelen
Erfaringer om emnet
Næste skridt
Kilder
- Crowe K, McLeod S (2020). Children’s English Consonant Acquisition in the United States: A Review. American Journal of Speech-Language Pathology 29(4):2155-2169. PMID 33181047. Kilde
- Grigorova E, Ristovska G, Jordanova NP (2020). Prevalence of Phonological Articulation Disorders in Preschool Children in the City of Skopje. Prilozi 41(3):31-37. PMID 33500374. Kilde
- Dixit UB, Shetty RM (2013). Comparison of soft-tissue, dental, and skeletal characteristics in children with and without tongue thrusting habit. Contemporary Clinical Dentistry 4(1):2-6. PMID 23853444. Kilde
- Hitos SF, Arakaki R, Solé D, Weckx LL (2013). Oral breathing and speech disorders in children. Jornal de Pediatria 89(4):361-365. PMID 23809686. Kilde
- Lebrun Y (1985). Tongue thrust, tongue tip position at rest, and sigmatism: a review. Journal of Communication Disorders 18(4):305-312. PMID 3894438. Kilde
- Thijs Z, Bruneel L, De Pauw G, Van Lierde KM (2022). Oral Myofunctional and Articulation Disorders in Children with Malocclusions: A Systematic Review. Folia Phoniatrica et Logopaedica 74(1):1-16. PMID 34107494. Kilde
- Korbmacher HM, Schwan M, Berndsen S, Bull J, Kahl-Nieke B (2004). Evaluation of a new concept of myofunctional therapy in children. International Journal of Orofacial Myology 30:39-52. PMID 15832861. Studie fra Hamburg, medforfatter Sabine Berndsen er medudvikler af FaceFormer. Kilde
- Lee AS, Gibbon FE (2015). Non-speech oral motor treatment for children with developmental speech sound disorders. Cochrane Database of Systematic Reviews 2015(3):CD009383. PMID 25805060. Kilde
Kom i gang
Klar til træningen?
Den gratis FaceFormer-app guider dig gennem grundøvelserne, tæller med og minder dig om træningerne. Efter ønske kan en praksis fra behandlerregistret støtte dig.
FaceFormer ZERO + ONE
Begge materialehårdheder til start, dag og nat. Sættet til voksne.
FaceFormer ZERO
Den blødere FaceFormer til start, til børn og til natten.
FaceFormer ZERO børnesæt
ZERO med hygiejneboks, plyspose og succesbog med stempel.
FaceFormer-træningen sigter mod at indstille basisfunktionerne vejrtrækning, synkning og hovedbalance fysiologisk igen med mundlukning og tungens referencestilling og skaber dermed forudsætningen for, at gener kan blive bedre. Den erstatter ikke en lægelig undersøgelse. Behandlere i nærheden af dig finder du i behandlerregistret.
