Fagartikel Parkinsons sygdom
Parkinsons sygdom og basisfunktionerneSynkning, tale, hovedbalance
Ved Parkinsons sygdom tænker mange først på rystende hænder. I hverdagen er det ofte andre ting, der belaster: fejlsynkning, spyt i mundvigen, en svagere stemme, et hoved, der synker fremad. Her kan du læse, hvad undersøgelser viser om det, og hvorfor vi ser vejrtrækning, synkning og hovedbalance som funktioner, der kan trænes, uden at behandle selve sygdommen.
Kender du det?
Parkinsons sygdom er mere end rysten, hverdagen viser det, når du spiser og taler
Hvad passer på dig eller din pårørende?
Tryk på det, der passer på dig.
Passer flere punkter, så tag dem op ved næste neurologiske kontrol, for synkeproblemer bliver ofte ikke nævnt ved Parkinsons sygdom. Sygdommen behandles af lægerne. Funktionerne bag den kan efter vores opfattelse øves derudover.
Hvor spyttet i mundvigen kommer fraHvad der er afprøvet, og hvad der ikke erDet vigtigste kort fortalt
- Parkinsons sygdom ændrer ikke kun gang og hænder. Synkning, stemme og hovedbalance er påvirket hos mange med sygdommen.
- Sygdommen behandles af lægerne. Vejrtrækning, synkning og hovedbalance kan efter vores opfattelse øves derudover, helst allerede i det tidlige stadie, som en understøttende justeringsskrue, ikke som et middel mod Parkinsons sygdom.
- Der findes ingen undersøgelse af FaceFormer-terapi ved Parkinsons sygdom. Uafhængige undersøgelser af andre træningsformer viser dog, at synke- og talefunktioner ved Parkinsons sygdom kan reagere på træning.
Video
Synkning: Hvorfor synkemønsteret betyder noget
Das Video lädt erst nach dem Klick. Dann werden Daten an YouTube (Google) übertragen.
Sygdommen
Parkinsons sygdom er mere end rysten
Parkinsons sygdom er kendt for rysten i hænderne. Afgørende for hverdagen er ofte funktioner, som næppe nogen taler om.
Ved Parkinsons sygdom, også kaldet morbus Parkinson, går nerveceller i hjernen efterhånden til grunde, som danner signalstoffet dopamin. Hvorfor det sker, er stadig ikke afklaret. Dopaminmanglen ændrer styringen af bevægelser i dybtliggende hjerneområder, de basale ganglier. Det påvirker ikke kun arme og ben, men mange bevægelser, som kroppen udfører automatisk.
Rigor
Øget muskelspænding, musklerne føles stive
Bradykinesi
Langsommere bevægelser, der med tiden bliver mindre
Tremor
Rysten, typisk i hvile
Postural instabilitet
Usikker balance og en foroverbøjet holdning
Hertil hører også vejrtrækning, synkning og balancering af hovedet. Vi synker mange hundrede til tusind gange om dagen og trækker vejret langt oftere. Bliver disse forløb langsommere og mindre, mærker man det, når man spiser, taler, og på holdningen. Det er disse funktioner, det handler om her.
Diagnose og behandling af Parkinsons sygdom hører hjemme hos en neurolog. Ordineret medicin, logopædi og fysioterapi ændrer du aldrig på egen hånd. Træningen sætter ind ved funktionerne, ikke ved sygdommen.
Synkning
Synkeforstyrrelse ved Parkinsons sygdom: hyppig og ofte ubemærket
At få noget i den gale hals virker som en bagatel. Ved Parkinsons sygdom hører det til de hyppigste ændringer, som alligevel mangler i samtalen med klinikken.
Fagfolk kalder en synkeforstyrrelse for dysfagi. En forskergruppe fra Nijmegen i Holland har samlet, hvor ofte den forekommer ved Parkinsons sygdom. Den analyserede tolv undersøgelser og skelnede mellem to veje: det, som de berørte selv fortæller, og det, som undersøgelser af synkeakten måler1.
af mennesker med Parkinsons sygdom fortalte selv om synkebesvær, samlet fra ti undersøgelser1
viste en synkeforstyrrelse, når synkeakten blev målt, samlet fra fire undersøgelser1
højere var risikoen for en synkeforstyrrelse end hos jævnaldrende uden Parkinsons sygdom1
Kløften mellem de to første tal er det egentlige budskab. Mange bemærker ikke ændringen eller nævner den ikke, og forfatterne råder derfor til at spørge målrettet til den. Synkeforløbet i detaljer beskriver artiklen Synkning og synkeforstyrrelse.
Ubemærket betyder ikke harmløst. Kommer spyt eller mad ned i luftvejene, kan der opstå en lungebetændelse, og mennesker med Parkinsons sygdom hører til de særligt udsatte12. Derfor bør synkningen undersøges tidligt, allerede før det bliver mærkbart i hverdagen, og efter vores opfattelse også øves.
Når du synker, trækker mundbundens muskulatur tungebenet og dermed strubehovedet op og frem. Strubelåget lægger sig over indgangen til luftrøret, og spisevejen åbner sig. Det sker på brøkdele af et sekund og skal time præcist.
Bliver denne bevægelse langsommere eller mindre, forbliver luftvejen åben et øjeblik for længe, og væske kommer lettere det forkerte sted hen. Det viser sig som hoste, men nogle gange slet ikke.
Spyt
Spyt i mundvigen: et spørgsmål om synkning
Mange med sygdommen har indtryk af, at de danner for meget spyt. Målingerne viser noget andet.
Spyttab fra munden, fagligt sialorré, er udbredt ved Parkinsons sygdom og belastende for mange. Det oplagte ville være, at kroppen danner for meget spyt. Tre undersøgelser taler for en anden forklaring.
af mennesker med Parkinsons sygdom fortalte i otte undersøgelser om spyttab, hos raske 14 %2
dannede 44 mennesker med Parkinsons sygdom sammenlignet med 44 jævnaldrende uden Parkinsons sygdom4
med spyttab viste på røntgenfilm ændringer i synkningens mundfase3
Spyttet samler sig altså, fordi det synkes sjældnere og mindre effektivt. En britisk undersøgelse af 18 personer med sygdommen viste desuden, hvor meget synkningen afhænger af opmærksomheden. Når de samtidig løste en distraherende sprogopgave på computeren, synkede de sjældnere, og spyttet løb oftere ud. Som yderligere faktorer nævner forfatterne en ufrivilligt åben mund og en foroverbøjet holdning5.
Synkningen bliver sjældnere
Den automatiske styring arbejder langsommere, især når opmærksomheden er et andet sted.
Spyt samler sig
Det bliver liggende i munden i stedet for regelmæssigt at blive synket.
Munden står åben
Læberne lukker ikke længere af sig selv, mundhulen er ikke længere tæt.
Hovedet synker fremad
Med den foroverbøjede holdning flyder spyttet fremad med tyngdekraften.
Spyt løber ud
Efter vores opfattelse mødes alle tre basisfunktioner her: synkning, læbelukke med næsevejrtrækning og hovedbalance.
En tæt mundhule opstår, når læberne er let lukkede, kindtænderne kort rører hinanden ved synkning, og tungen løfter sig fra tungens referencestilling op mod ganen. Synker underkæben derimod ned, mangler synkningen sit udgangspunkt.
At nogle samtidig klager over tør mund, er ingen modsigelse, for en åben mund tørrer ud, se Mundtørhed.
Stemme og tale
Svag stemme, utydelig udtale
Ofte er det de andre, der først bemærker det. Stemmen bliver svagere og mere monoton, i telefonen bliver der oftere spurgt om igen.
I Australien blev talen hos 200 mennesker med Parkinsons sygdom vurderet. Hyppigst og tidligst påvirket var selve stemmen, altså lydstyrke og klang. Udtale og taleflow ændrede sig senere og stod i forgrunden i det sværeste stadie6. Fagordet for det er hypokinetisk dysartri, en taleforstyrrelse på grund af for små bevægelser.
Stemmen opstår af åndedrættet.Stemmelæberne svinger i udåndingens luftstrøm. Hvor kraftig og bærende stemmen er, afhænger derfor også af vejrtrækningen og af hovedets og overkroppens oprejsning.
At stemmen kan trænes ved Parkinsons sygdom, er godt undersøgt. I en randomiseret undersøgelse fra USA øvede personer med sygdommen i en måned intensivt at tale højt efter programmet LSVT LOUD. Deres lydstyrke steg mere end i en gruppe med artikulationstræning og end i en gruppe uden træning, også syv måneder senere. Op til 89 % af mennesker med Parkinsons sygdom udvikler ifølge undersøgelsen en taleforstyrrelse7.
Logopædisk stemme- og taleterapi er en etableret behandling ved Parkinsons sygdom. Træningen af basisfunktionerne erstatter den ikke; den sætter ind ved vejrtrækning og hovedbalance, som stemmen bygger på.
Hovedbalance
Når hovedet synker fremad: holdning og synkning
Den foroverbøjede holdning hører til sygdommens kendte tegn. Mindre kendt er det, at hovedets stilling ændrer synkevejen indefra.
Hoved, hals og svælg udgør en enhed. Hælder hovedet fremad, skubber strubehovedet sig ind under tungeroden, og indgangen til luftvejen bliver snævrere. Ligger hovedet tilbage, åbner den sig mere. Den ydre opretning ændrer altså synkevejens indre geometri.
Hovedet balancerer ikke for sig selv, det hviler på overkroppen. Synker overkroppen sammen, bevæger hovedet sig med fremad. Balancerer det oprejst over bækkenet, står kæbe, tungeben og strubehoved efter vores opfattelse mest gunstigt, og mellemgulv og brystkasse har plads til vejrtrækningen.
Synker hovedet derimod fremad, udfører hals- og nakkemusklerne erstatningsarbejde, se Nakke og ryg. Hvordan mellemgulv og bækkenbund arbejder sammen ved vejrtrækningen, viser artiklen Bækkenbundstræning.
Hvor stærkt hovedets position virker, undersøgte en stor undersøgelse fra USA hos 711 mennesker med demens eller Parkinsons sygdom, som fik tynd væske i den gale hals. Under røntgenkontrol afprøvede alle tre hjælpemidler: at bøje hagen mod brystet samt nektarlignende og honninglignende fortykkede drikke. Hyppigst forhindrede honninglignende fortykket væske fejlsynkningen, efterfulgt af nektar og hagestillingen. Hagestillingen kunne deltagerne bedst lide8.
Hvilket hjælpemiddel der beskytter bedst i det enkelte tilfælde, viser ifølge forfatterne kun en synkeundersøgelse. For os rummer det også noget andet. En bevidst indtaget hovedstilling ændrer synkevejen i øjeblikket, men erstatter ikke en synkemotorik, der sidder af sig selv.
Prøv det med dit spyt, ikke med vand. I hvilken holdning er det lettest at synke?
Triaden
Vejrtrækning, synkning og hovedbalance: en fælles takt
Synkeforstyrrelse, svag stemme og foroverbøjet holdning bliver ofte betragtet adskilt af forskellige specialer. Efter vores opfattelse hænger de sammen.
Vejrtrækning og synkning deler svælget og må derfor koordineres tidsmæssigt, for under synkningen står vejrtrækningen kortvarigt stille. Hos raske voksne fulgte synkningen i 62 % af tilfældene mønsteret udånding, synkning, udånding9. Styringen af det ligger i hjernestammen, hvor også vagusnerven udspringer, som er med til at forsyne svælg og strubehoved.
Vejrtrækning
Leverer luftstrømmen til stemmen og den takt, som synkningerne indpasses i. Ved Parkinsons sygdom ændrer vejrtrækningskoordinationen sig efter vores opfattelse og dermed spillerummet for synkningen.
Synkning
Mange hundrede til tusind gange om dagen. Den fjerner spyt, beskytter luftvejene og kræver en tæt mundhule med tungen mod ganen.
Hovedbalance
Bestemmer, hvordan kæbe, tungeben og strubehoved står i forhold til hinanden. Synker hovedet, ændres synkevej, læbelukke og stemme på samme tid.
En forstyrrelse er aldrig lokal.Vejrtrækning, synkning og hovedbalance kører på fælles kredsløb i hjernestammen. Ændrer en funktion sig, ændrer de andre sig med.
Heraf følger intet løfte, men en retning. Hjernen automatiserer ikke enkeltdele, men hele forløb. Derfor øver vi vejrtrækning, synkning og hovedbalance i det samme forløb, sådan som kroppen har brug for dem i hverdagen.
Forklaringsmodel
Funktion frem for symptom: hvor træningen sætter ind
Træningen behandler ikke Parkinsons sygdom. Den sætter ind ved de funktioner, hvorigennem sygdommen gør sig bemærket i hverdagen.
Sygdommen
- Nerveceller, der danner dopamin, går til grunde
- Diagnose og forløbskontrol hos neurologen
- Behandling med medicin og andre lægelige metoder
- Logopædi og fysioterapi efter ordination
Basisfunktionerne
- Vejrtrækning, synkning og hovedbalance som hverdagens grundforløb
- Bliver langsommere og mindre ved Parkinsons sygdom
- Kan øves i det samme forløb flere gange om dagen
- Ligger for en stor del i dine egne hænder
De to sider erstatter ikke hinanden. Træningen er efter vores opfattelse en understøttende justeringsskrue ved siden af den lægelige behandling, ikke et middel mod sygdommen. Hvordan den virker, beskriver Hvordan virker FaceFormer-terapi?, placeringen i forhold til andre metoder FaceFormer og andre behandlinger.
Vores forklaringsmodel er enkel. Muskler, der ikke er inddraget i deres funktion, bliver brugt mindre og mister spænding. Ved Parkinsons sygdom kommer det til, at styringen udfører bevægelserne mindre og langsommere. Efter vores opfattelse forstærker de to processer hinanden. Den, der sjældnere og mindre synker, taler og retter sig op, giver kroppen mindre anledning til at holde disse forløb kraftfulde.
Som et instrument, der bliver spillet på
Et instrument bliver ustemt, hvis der ikke bliver spillet på det i lang tid. Strengene er der stadig, men klang og greb går tabt. Regelmæssigt spil holder det stemt. Sådan ser vi grundfunktionerne. Træningen tager intet fra sygdommen; efter vores opfattelse sørger den for, at eksisterende muligheder bliver brugt.
Netop i det tidlige stadie, så længe synkning, stemme og holdning stadig fungerer godt, er det efter vores opfattelse værd at begynde at øve og holde disse forløb store og præcise. Det erstatter ingen behandling; det udnytter det spillerum, kroppen stadig har. Et bestemt forløb lover det ikke. Stadie, forløb og dagsform sætter rammen, og hvad der ændrer sig hos et menneske, siger noget om det menneske, ikke om sygdommen.
Næse og lugtesans
Lugtesans og næsevejrtrækning: et åbent spørgsmål
Et tegn på Parkinsons sygdom viser sig ofte allerede flere år før bevægeforstyrrelserne: den aftagende lugtesans.
En undersøgelse ledet af universitetet i Dresden testede lugtesansen hos 400 mennesker med Parkinsons sygdom i Tyskland, Holland og Australien. Kun 3,3 % havde normal lugtesans. Målt i forhold til unge raske havde 96,7 % et tydeligt tab af lugtesans, målt i forhold til jævnaldrende 74,5 %. Forfatterne ser det som et pålideligt kendetegn ved sygdommen10.
Næsevejrtrækning
- Med hvert åndedrag når duftstoffer lugteslimhinden i det øvre næserum
- Signalerne løber ad en kort vej til hjernen
- Lugtebanen får et konstant stimulus, mange tusind gange om dagen
Mundånding
- Luftstrømmen tager vejen gennem munden
- Lugteslimhinden bliver næsten ikke længere ramt af luftstrømmen
- Det konstante duftstimulus mangler stort set
Lugtesans forudsætter næsevejrtrækning. Hvordan næsen leder luftstrømmen, beskriver artiklen Skæv næseskillevæg.
I bogen »Trust the Triad« stilles der et spørgsmål om det. Hvis tabet af lugtesans er et tidligt tegn, kunne en lugtebane, der i årevis kun er blevet brugt lidt, så omvendt være med i sygdommens opståen? Nerveforbindelser, der sjældent bruges, svækkes. En sådan sammenhæng med Parkinsons sygdom er dog ikke dokumenteret.
En beskyttelse mod Parkinsons sygdom kan ikke udledes af næsevejrtrækning. Vi nævner spørgsmålet, fordi det ligger nær, ikke fordi det er besvaret.
Studiegrundlag
Hvad der er afprøvet, og hvad der ikke er
Der findes ingen undersøgelse af FaceFormer-terapi ved Parkinsons sygdom. Der findes dog uafhængige undersøgelser, som viser, at synke- og talefunktioner ved Parkinsons sygdom kan påvirkes gennem træning.
Den vigtigste om synkning stammer fra Florida. 60 mennesker med Parkinsons sygdom øvede i fire uger på fem dage om ugen i 20 minutter ad gangen at ånde kraftigt ud mod modstanden fra et håndholdt apparat. Sammenligningsgruppen øvede blindet med et skinapparat. Kun i træningsgruppen blev synkesikkerheden på røntgenfilm bedre, og tungeben og strubehoved bevægede sig bedre11.
Afprøvet
Målrettet udåndings- og stemmetræning forbedrer målbart synkesikkerhed og lydstyrke ved Parkinsons sygdom, vist i randomiserede undersøgelser med sammenligningsgruppe.
Ikke afprøvet
Om FaceFormer-træningen ændrer synkning, stemme eller holdning ved Parkinsons sygdom. Det findes der ingen undersøgelse af.
Hvad der findes om FaceFormer
En randomiseret undersøgelse hos børn, et fagfællebedømt arbejde med sammenligningsgruppe om kæbegener samt pilotobservationer, se Undersøgelser og videnskab.
At en undersøgelse mangler, betyder ikke, at sammenhængen ikke findes. Det betyder, at den ikke er afprøvet.Undersøgelserne af udåndings- og stemmetræning undersøger ikke FaceFormer. De viser, at funktioner ved Parkinsons sygdom kan reagere på træning.
For stemme og udånding findes der ved Parkinsons sygdom velundersøgte øvelsesprogrammer. Øvelser, der taler til læber, tunge, gane og svælg i samspillet mellem vejrtrækning og synkning, er efter vores erfaring sjældne. FaceFormer-træningen sætter ind ved dette samspil og kan bygges ind i dagen i få korte sessioner.
Træningen ville kun kunne afprøves retfærdigt under tre betingelser. Den skal udføres korrekt, den kræver delmål som synkeforløb og læbelukke før symptomet, og den kræver flere måneder. En uafhængig undersøgelse ved Parkinsons sygdom ville vi støtte uden indflydelse på gennemførelse og analyse.
Sikkerhed
Grænser og samråd med lægen
Parkinsons sygdom forløber forskelligt hos hvert menneske. Derfor gælder der klare grænser for træningen.
Fremskreden Parkinsons sygdom
Ved degenerative neuromuskulære sygdomme i fremskredent stadie begynder du kun træningen efter samråd med en læge.
Kendt synkeforstyrrelse
Får du ofte noget i den gale hals, har du haft lungebetændelse, eller taber du dig ufrivilligt, så få først synkningen undersøgt, for eksempel ved en logopædisk eller lægelig synkeudredning.
Det ordinerede bevares
Medicin, logopædi og fysioterapi ændrer eller afslutter du aldrig på egen hånd. Træningen kan kombineres med det.
Akutte gener
Ved akutte betændelser i mund, svælg eller luftveje, helt tilstoppet næse eller nylige operationer i munden holder du pause.
Fejlsynkning under øvelserne
Hoster du under træningen, eller bliver der spyt siddende i halsen, så afbryd sessionen og øv næste gang med færre gentagelser.
Typiske tilbagemeldinger i begyndelsen er muskeltræthed, tryk på tænderne eller en irriteret slimhinde. Så holder du en kort pause og fortsætter med færre gentagelser.
Træning
Sådan kan træningen se ud
Der øves siddende, i korte sessioner og med et forløb, der forbinder vejrtrækning, synkning og hovedbalance.
I FaceFormer-træningen ligger FaceFormer i mundforgården (vestibulum), bag læberne og foran tænderne. Du sidder oprejst, hovedet balancerer over kroppen, tungespidsen ligger mod den lille forhøjning bag de øverste fortænder, og du trækker vejret gennem næsen. I grundøvelsen presser du læbekilen sammen med læberne, bider kort sammen med kindtænderne og synker én gang.
Fra omkring uge 3 kommer trækøvelsen til. Du presser læbekilen og trækker den samtidig blidt fremad med tommel- og pegefinger, bider kort sammen og synker. Læber, tunge, mundbund og den oprejste hovedbalance arbejder her sammen.
Ved Parkinsons sygdom tæller efter vores opfattelse ikke så meget kraften som regelmæssigheden, altså korte sessioner flere gange om dagen, helst i en god fase af dagsformen.
- Fra dag 1
Grundøvelse med ZERO
Tre gange dagligt i få minutter med FaceFormer ZERO af blødere materiale. Antallet af gentagelser tilpasser du din dagsform.
- Fra omkring uge 3
Trækøvelse
Trækøvelsen kommer til, oprejst siddende. Pårørende kan hjælpe med at tælle.
- Senere
Vejrtrækning og hovedbalance
Vejrtrækningsøvelsen og hovedbalance-rotationen forbinder træningen med næsevejrtrækning og hovedbalance, helst efter aftale med en klinik.
- Over måneder
Hold fast
Indtil nye forløb kører af sig selv, regner øvelsesmanualen med seks til tolv måneder. Parkinsons sygdom ændrer sig med tiden, og derfor er øvelserne her efter vores opfattelse en vedvarende opgave.
- Efter
Vedligeholdelsestræning
Efter opbygningsfasen er en kort vedligeholdelsestræning nok, som du fastholder. Man skal holde ved, det kan betale sig.
Spis og drik oprejst
Sæt dig oprejst, når du spiser, med hovedet balanceret over kroppen. Små slurke og mundfulde, uden at tale samtidig.
Synk bevidst
Når man er distraheret, synker kroppen sjældnere. En kort tanke på læbelukke og synkning, for eksempel når du ser tv eller læser, kan hjælpe med at fjerne spyttet.
Læberne lukket, næsen åben
I hvile ligger læberne let mod hinanden, og tungen ligger mod ganen. Sådan forbliver mundhulen tæt.
Tal med oprejst holdning
Tal siddende eller stående med oprejst hoved. Så får stemmen mere luft.
Med klinik eller alene
Den gratis FaceFormer-app guider dig gennem grundøvelserne, alle moduler står på øvelsessiderne. Træner du med en klinik, finder du adresser i behandlerregistret.
Spørgsmål
Ofte stillede spørgsmål
Kan man træne synkningen ved Parkinsons sygdom?
Synkefunktioner reagerer på træning ved Parkinsons sygdom, det viser uafhængige undersøgelser for eksempel om udåndingstræning. FaceFormer-træningen øver synkningen sammen med vejrtrækning og hovedbalance, men for Parkinsons sygdom er den ikke undersøgt. Ved kendt synkeforstyrrelse afklarer du starten med en læge på forhånd.
Hvor kommer det øgede savlflåd ved Parkinsons sygdom fra?
Som regel ikke fra for meget spyt; mennesker med Parkinsons sygdom danner snarere mindre. Spyttet synkes sjældnere, munden står oftere åben, og hovedet hælder fremad. Efter vores opfattelse mødes synkning, læbelukke og hovedbalance her.
Hvorfor bliver stemmen svagere ved Parkinsons sygdom?
De bevægelser, hvormed vejrtrækning og stemmelæber frembringer stemmen, bliver mindre. Stemmen er ofte det første, der ændrer sig ved talen. Intensiv stemmetræning efter LSVT LOUD har i en randomiseret undersøgelse forbedret lydstyrken over flere måneder.
Hjælper FaceFormer mod Parkinsons sygdom?
Nej. Træningen behandler ikke sygdommen. Den øver vejrtrækning, synkning og hovedbalance, altså funktioner, der også er påvirket ved Parkinsons sygdom. Hvordan det virker i det enkelte tilfælde, kan ikke forudsiges, og der findes ingen undersøgelse af FaceFormer ved Parkinsons sygdom.
Må jeg træne med fremskreden Parkinsons sygdom?
Kun efter samråd med en læge. Ved degenerative neuromuskulære sygdomme i fremskredent stadie er træningen ikke uden videre indiceret. Sammen med din klinik afklarer du, om og i hvilket omfang du øver.
Hvilken FaceFormer begynder jeg med?
Med FaceFormer ZERO. Den er nøjagtig lige så stor og formet som ONE, blot af blødere materiale. Er det svært at sætte den ind på grund af rysten eller stivhed, kan pårørende hjælpe.
Mere om emnet
Flere artikler fra vidensdelen
Næste skridt
Kilder
- Kalf JG, de Swart BJ, Bloem BR, Munneke M (2012). Prevalence of oropharyngeal dysphagia in Parkinson’s disease: a meta-analysis. Parkinsonism and Related Disorders 18(4):311-315. PMID 22137459. Kilde
- Kalf JG, de Swart BJ, Borm GF, Bloem BR, Munneke M (2009). Prevalence and definition of drooling in Parkinson’s disease: a systematic review. Journal of Neurology 256(9):1391-1396. PMID 19288042. Kilde
- Nóbrega AC, Rodrigues B, Torres AC, Scarpel RD, Neves CA, Melo A (2008). Is drooling secondary to a swallowing disorder in patients with Parkinson’s disease? Parkinsonism and Related Disorders 14(3):243-245. PMID 17892967. Kilde
- Proulx M, de Courval FP, Wiseman MA, Panisset M (2005). Salivary production in Parkinson’s disease. Movement Disorders 20(2):204-207. PMID 15389996. Kilde
- Reynolds H, Miller N, Walker R (2018). Drooling in Parkinson’s Disease: Evidence of a Role for Divided Attention. Dysphagia 33(6):809-817. PMID 29785679. Kilde
- Ho AK, Iansek R, Marigliani C, Bradshaw JL, Gates S (1998). Speech impairment in a large sample of patients with Parkinson’s disease. Behavioural Neurology 11(3):131-137. PMID 11568413. Kilde
- Ramig L, Halpern A, Spielman J, Fox C, Freeman K (2018). Speech treatment in Parkinson’s disease: Randomized controlled trial (RCT). Movement Disorders 33(11):1777-1791. PMID 30264896. Kilde
- Logemann JA, Gensler G, Robbins J et al. (2008). A randomized study of three interventions for aspiration of thin liquids in patients with dementia or Parkinson’s disease. Journal of Speech, Language, and Hearing Research 51(1):173-183. PMID 18230864. Kilde
- Hiss SG, Treole K, Stuart A (2001). Effects of age, gender, bolus volume, and trial on swallowing apnea duration and swallow/respiratory phase relationships of normal adults. Dysphagia 16(2):128-135. PMID 11305223. Kilde
- Haehner A, Boesveldt S, Berendse HW et al. (2009). Prevalence of smell loss in Parkinson’s disease: a multicenter study. Parkinsonism and Related Disorders 15(7):490-494. PMID 19138875. Kilde
- Troche MS, Okun MS, Rosenbek JC et al. (2010). Aspiration and swallowing in Parkinson disease and rehabilitation with EMST: a randomized trial. Neurology 75(21):1912-1919. PMID 21098406. Kilde
- Hoecker RN, Schweiger J, Prunier J, Dua A (2026). Aspiration Risk. In: StatPearls. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing. PMID 29262188. Kilde
Kom i gang
Klar til træningen?
Den gratis FaceFormer-app guider dig gennem grundøvelserne, tæller med og minder dig om træningerne. Efter ønske kan en praksis fra behandlerregistret støtte dig.
FaceFormer ZERO + ONE
Begge materialehårdheder til start, dag og nat. Sættet til voksne.
FaceFormer ZERO
Den blødere FaceFormer til start, til børn og til natten.
FaceFormer ZERO børnesæt
ZERO med hygiejneboks, plyspose og succesbog med stempel.
FaceFormer-træningen sigter mod at indstille basisfunktionerne vejrtrækning, synkning og hovedbalance fysiologisk igen med mundlukning og tungens referencestilling og skaber dermed forudsætningen for, at gener kan blive bedre. Den erstatter ikke en lægelig undersøgelse. Behandlere i nærheden af dig finder du i behandlerregistret.
