
Fagartikel om kæbeleddet
Forstå TMDÅrsager i stedet for symptomer
Kæbesmerter, kæbeklik, tænderskæren og ofte allerede den anden eller tredje bideskinne. Her kan du læse, hvad der kan ligge bag en kraniomandibulær dysfunktion, hvorfor underkæben er et muskulært ført system, og hvordan træningen sætter ind ved vejrtrækning, synkning og hovedbalance.
Kender du det?
Tilbagevendende gener i kæben?
Hvad passer på dig?
Tryk på det, der passer på dig.
Hvis du kan genkende dig selv i flere punkter, er det værd at se ud over kæbeleddet: på vejrtrækning, synkning og hovedbalance. Det er netop det, denne artikel handler om.
Til årsagerneHvad du selv kan gøreDet vigtigste kort fortalt
- TMD er en samlebetegnelse for gener i tyggesystemet og beskriver, hvor det gør ondt, ikke hvorfor.
- Underkæben føres muskulært, og denne føring opstår efter vores opfattelse som regel af basisfunktionerne vejrtrækning, synkning og hovedbalance.
- En bideskinne giver kæben en stilling udefra, træningen sætter ind ved selve føringen.
Video
Dr. Berndsen forklarer TMD
Das Video lädt erst nach dem Klick. Dann werden Daten an YouTube (Google) übertragen.
Begrebet
Hvad er TMD?
TMD står for kraniomandibulær dysfunktion, ordret en funktionsforstyrrelse mellem kranie (cranium) og underkæbe (mandibula). Betegnelsen samler gener i tyggesystemet, for eksempel smerter i tyggemuskulaturen og i kæbeleddet, kæbeklik, en begrænset mundåbning, tænderskæren og pressen. Ofte kommer hoved- og nakkesmerter, øresusen eller svimmelhed til. I den internationale faglitteratur hedder samme område temporomandibulære forstyrrelser, forkortet TMD.
TMD beskriver, hvor det gør ondt. Ikke hvorfor.Det vigtige er, hvad betegnelsen ikke kan. TMD beskriver, hvor det gør ondt, og hvad der ikke længere kører glat. Den forklarer ikke hvorfor. Ligesom »hovedpine« er TMD en beskrivelse og ikke en årsag. Den, der bliver stående ved diagnosen, leder let efter løsningen dér, hvor generne opstår, og ikke dér, hvor de udspringer.
For at forstå sammenhængene hjælper et blik på mekanikken. Overkæben er fast forbundet med kraniet. Kun underkæben er bevægelig, og den hviler ikke på sine led. Den hænger i et muskulært ophæng af tyggemusklen (masseter), tindingemusklen (temporalis), vingemusklerne og mundbundens muskler, der via tungebenet er forbundet med hals og nakke. Dens stilling er i hvert øjeblik resultatet af en ligevægt mellem lukkere, åbnere og tyngdekraft.
Også når du ikke tygger, arbejder disse muskler. Afledninger fra enkelte muskelfibre viser i tindingemusklen en vedvarende grundaktivitet ved afslappet kæbe1. Samtidig falder tyggemusklernes aktivitet tydeligt, så snart tandrækkerne står få millimeter fra hinanden2. Underkæben holdes altså svævende med meget lille indsats, og tænderne rører kun hinanden kortvarigt ved synkning og tygning. Hvor godt denne føring lykkes, afgør, om kæbeleddet aflastes eller belastes løbende.
Typiske TMD-symptomer
Kæbesmerter
Smerter foran øret, i kinden eller ved tindingen, ofte ved tygning, ved gaben eller om morgenen efter opvågning. Tyggemusklerne føles trætte eller hårde.
Kæbeklik og knasen
Et klik eller en knasen i kæbeleddet ved åbning og lukning. Det opstår, når ledskiven (diskus) ikke længere løber roligt med ledhovedet.
Begrænset mundåbning
Munden kan ikke længere åbnes helt, underkæben viger ud til den ene side ved åbning, eller det er svært at tage store bid.
Tænderskæren og pressen
Slidte tandkanter, følsomme tænder, spænding om morgenen. Bruksisme anses hos ellers raske mennesker for en adfærd, der kan blive en risikofaktor, og ikke for en selvstændig sygdom3.
Hoved- og nakkesmerter
Kæbe og øvre nakke deler de samme omkoblingssteder i hjernestammen. Smerte kan derfor ledes videre mellem ansigt og nakke i begge retninger4.
Øresusen og svimmelhed
Kæbeleddet ligger lige foran øregangen. Øresusen, tryk i øret eller svimmelhed sættes derfor ofte i forbindelse med TMD. Opstår de nyligt, skal de undersøges af en læge.
3D-film
Muskler fører kæben
Animationen viser på 45 sekunder, hvorfor vi ved TMD først ser på musklerne og ikke på bidet. Grønne linjer står for en afbalanceret ligevægt, røde for et ulige træk.
Årsager
Årsager til TMD: blikket foran kæbeleddet
Længe blev bidet anset for hovedmistænkt: Passer tænderne ikke sammen, belastes kæbeleddet forkert. Forskningen tegner et andet billede.
En systematisk oversigt fandt ingen klinisk relevant sammenhæng mellem bid og TMD. Forfatterne anbefaler at opgive denne gamle tankemodel5.
OPPERA-studiet fulgte personer, der i begyndelsen var uden gener. Ledsagende gener i mund- og ansigtsområdet og forværret søvn forudsagde en senere TMD stærkest6.
Efter vores opfattelse ligger udgangspunktet som regel endnu tidligere, i basisfunktionerne vejrtrækning, synkning og hovedbalance. De kører døgnet rundt, ved hvert åndedrag og ved mange hundrede til tusind synkninger om dagen7. Sammen bestemmer de, hvordan tunge, læber og tyggemuskler fører underkæben. Vi kalder dette samspil den triadiske funktionskreds. Den står i begyndelsen af mange årsagskæder, og TMD er ofte et sent, tydeligt synligt led i den.
Vejrtrækning
Den, der vanemæssigt trækker vejret gennem munden, mister den rolige læbelukning. Tungen synker ned, underkæben hænger lavere, musklerne omkring mund og kinder arbejder mindre, og kæbens sidelæns føring bliver svagere. I dyreforsøg med lukket næse holdt dyrene underkæben lavere og udviklede efterhånden et andet ansigt og et andet bid8. At mundånding påvirker udviklingen af kæbe og tandsæt, sammenfatter også den nyere litteratur9. I en tværsnitsundersøgelse af 945 børn og unge var tegn på TMD tydeligt hyppigere hos mundåndere10. Et sådant studie viser en sammenhæng, men siger alene endnu intet om retningen.
Synkning og tungens referencestilling
Mange søger efter den rigtige »tungens hvilestilling«. Helt i hvile er tungen dog aldrig, den justeres løbende, og alligevel forstår alle, hvad der menes. Vi taler om tungens referencestilling. Tungespidsen ligger her mod ganen ved en lille forhøjning bag de øverste fortænder, papilla incisiva, uden at røre tænderne. Derfra støtter tungen sig mod ganen og er med til at bære underkæbens stilling. Mangler denne støtte, eller trykker tungen mod tænderne ved synkning, overtager tyggemusklen og tindingemusklen holdeopgaver, som de ikke er bygget til. Det gentager sig ved hver synkning.
Hovedbalance
Sidder hovedet foran kroppen i stedet for over den, for eksempel ved langt arbejde ved skærmen, ændrer tungebenets stilling og træk sig og dermed mundbundsmusklernes træk i underkæben. Også nakken arbejder så mod hovedets vægt. I et randomiseret studie med 60 TMD-patienter blev generne tydeligt mere lindret med holdningstræning end med rene adfærdsråd, især hos dem, hvis hoved stod langt foran skuldrene11.
Og stress? Det spiller en rolle, men efter vores opfattelse snarere som forstærker. Det forklarer, hvorfor generne viser sig netop nu, og det rammer det sted, der i forvejen er belastet.
Hvordan en forstyrret funktion kan blive til TMD
Basisfunktionen vipper
Mundånding, en lavtliggende tunge, synkning med tungetryk eller et hoved, der sidder foran kroppen. Ofte begynder det i barndommen og forbliver længe ubemærket.
Muskler mister deres opgave
Læber, kinder og tunge er ikke længere indbundet i deres egentlige funktion, bliver næsten ikke brugt og mister spænding. Andre muskler træder til.
Trækket i underkæben bliver ulige
Tyggemusklen og tindingemusklen holder en grundspænding, mundbunden trækker anderledes via tungebenet, og den sidelæns føring bliver svagere. Kæben viger ud.
Kæbeleddet bærer belastningen
Led og ledskive belastes ulige. Der opstår klik, smerte, begrænset åbning, presning eller skæren.
Generne breder sig
Via de fælles omkoblingssteder for kæbe og nakke følger hoved- og nakkesmerter. Nu får billedet et navn, TMD, og står dog for enden af kæden.
Et forløb, som vi ofte hører om
Anna og seks skinner
Dr. Berndsen beskriver i sin bog forløbet hos en patient, der kom til hans klinik som 32-årig. Hendes historie står for mange, der kommer til os med TMD.
to lange tandreguleringsbehandlinger, tre blivende tænder trukket ud
Skæreskinne, specialskinne, til sidst en snorkeskinne
TMD-behandling med fysioterapi og osteopati, til sidst en planlagt kæbeoperation
- Barndom
Åben mund
Infektioner, mellemørebetændelser, operationer af polypperne. Anna trækker allerede som baby vejret gennem munden, senere kommer læspen og logopædi til.
- Ungdom
Tandbøjler
To lange tandreguleringsbehandlinger. Da retaineren løsner sig, vandrer fortænderne tilbage på få dage.
- Først i 20’erne
Seks skinner
Hovedpine, svimmelhed, spændt nakke. Diagnose TMD, den ene skinne efter den anden. Efter fire år har hun det snarere værre.
- Senere
Snorken
Vejrtrækningspauser om natten. En protrusionsskinne skal hjælpe, men munden åbner sig endnu mere om natten.
- Som 32-årig
Tilbageblikket
Sammen med hende gennemgår Dr. Berndsen forløbet fra de første leveår. Terapien retter sig nu mod vejrtrækning, synkning og hovedbalance. Efter seks uger mærker Anna de første forandringer.
Forskellige specialer griber ind, men ser altid på det samme udsnit.Dr. Berndsen kalder det »symptombehandling i variation«. Hvert enkelt skridt var forståeligt. Spørgsmålet om, hvad selve fundet var opstået af, forblev ubesvaret.
Annas historie er et enkelttilfælde fra bogen »Trust the Triad«. Hvert forløb er forskelligt, og der findes ingen garanti for resultater.
Skinne
Bideskinne og skæreskinne sat i perspektiv
Den hyppigste behandling ved TMD er bideskinnen, også kaldet skæreskinne, okklusionsskinne eller Michigan-skinne. Den skal beskytte tænderne mod slid, afspænde tyggemusklerne og aflaste kæbeleddet. Mange berørte oplever en lettelse i de første uger.
Dertil kommer et andet punkt. I svævet rører tænderne ikke hinanden, og netop da klarer tyggemusklerne sig med den mindste indsats2. En skinne lægger en plastflade mellem tandrækkerne og skaber en kontakt, hvor der ellers ikke ville være nogen. Efter vores opfattelse holder det snarere tyggemuskulaturen i arbejde, end at det løsner den fra sit mønster.
Hvad studierne siger
Cochrane-oversigt: intet belæg for, at skinner lindrer smerten mere end ingen eller minimal behandling12.
Metaanalyse: kortvarig nytte af stabiliseringsskinnen, senere på niveau med andre metoder13.
Aktuelt Cochrane-review med omkring 2.800 deltagere: Dataene er ikke tilstrækkelige til en vurdering14.
Vi ser kritisk på skinner.Underkæben føres muskulært, af tunge, læber, tyggemuskler og nakke. En skinne giver den en stilling udefra, men ved denne føring ændrer den intet. Netop denne føring indstiller vi med træningen.
Som en krykke
Den, der brækker benet, bruger krykker i en periode. De aflaster og hjælper gennem hverdagen. Men man kan først gå igen, når knoglen er vokset sammen, og det klarer krykken ikke. Sådan forstår vi skinnen: Ved kraftige gener kan den give aflastning på kort sigt. Efter vores erfaring aftager denne effekt dog med tiden, og så følger den næste skinne. Årsagen bag når den ikke. Hvorfor kæben har brug for en støtte, ligger i dens muskulære føring, og netop dér sætter træningen ind.
Fra praksis kender vi et typisk forløb. Den første skinne giver lettelse, generne vender tilbage, der følger en ny skinne, dertil fysioterapi, osteopati eller en slibning af tænderne. Hver af disse foranstaltninger kan lindre gener for en tid. Kommer de samme fund igen, er det et tegn på, at de betingelser, der skaber dem, fortsætter uændret. Vi kalder det symptombehandling i variation.
Bruger du en ordineret skinne, så stop ikke med den på egen hånd. Om dagen træner du uden begrænsning. Skinne og FaceFormer har du ikke i munden samtidig. Om FaceFormer om natten træder i stedet for skinnen, taler du med din tandlæge om.
Bideskinne og træning sammenlignet
Bideskinne
- Giver underkæben en stilling udefra, når der bides sammen
- Skal beskytte tænderne mod slid og aflaste kæbeleddet
- Virker, så længe den bæres
- Skaber tandkontakt, hvor tænderne ellers ville være i svæv
- Vejrtrækning, synkning og hovedbalance bliver ikke øvet med
- Nytten ved smerter er ifølge systematiske oversigter usikkert dokumenteret
Træning
- Sætter ind ved underkæbens muskulære føring
- Øver mundlukning, næsevejrtrækning, tungens referencestilling og hovedbalance sammen
- Målet er forløb, der af sig selv kører rigtigt i hverdagen
- Kræver din medvirken, tre gange dagligt i få minutter
- Om natten med FaceFormer ZERO, så snart grundøvelsen sidder
- Mønstre ændrer sig over måneder, ikke over natten
En ordineret skinne stopper du ikke med på egen hånd. Skinne og FaceFormer bruger du ikke samtidig. Om FaceFormer om natten træder i stedet for den, taler du med din tandlæge om.
I 3D-modellen
Fire tilstande sammenlignet
Tryk på en tilstand. Linjerne viser, om underkæben føres midt for.




I ligevægt
Tyggemusklerne trækker ligeligt på begge sider, det viser de grønne linjer: Underkæben ligger midt for. Tungen ligger mod ganen, og luften strømmer gennem næsen.
Når mønsteret kommer ud af lod
Trækker musklerne ulige, forskydes underkæben, og linjerne går fra hinanden. Kæbeleddet bærer belastningen. Det kan give gener.
Med bideskinne
Skinnen stiller kæben midt for udefra, når der bides sammen. Tyggemusklerne, her røde, arbejder i mellemtiden mod skinnen. Ved selve den muskulære føring ændrer den intet.
Træningens tilgang
Træningen sætter ind ved selve føringen: mundlukning, tungens referencestilling, næsevejrtrækning og hovedbalance. Målet er, at musklerne igen fører kæben ligeligt, også uden opmærksomhed.
Botox
Botox i tyggemusklerne: sat ud af funktion er ikke ført
Ved TMD og tænderskæren sprøjtes der efterhånden også botulinumtoksin, forkortet botox, ind i tyggemusklen og tindingemusklen. Det sætter musklerne ud af funktion i en periode. Disse muskler er dog en del af et funktionssystem, der fører underkæben sammen med tunge, læber og nakke. Ved denne føring ændrer indsprøjtningen intet, og mens de er sat i ro, lærer musklerne intet nyt mønster. Efter vores opfattelse bliver denne følge sjældent tænkt med, og den bagvedliggende funktionsforstyrrelse kan på den måde snarere fastlåses end løses.
Også studiegrundlaget maner til tilbageholdenhed. En oversigt over 18 systematiske reviews om muskulært betinget TMD fandt mindre smerte sammenlignet med placebo, ingen fordel sammenlignet med standardbehandlinger og ingen forbedring af underkæbens bevægelighed. Samtidig så forfatterne en højere risiko for bivirkninger i muskel- og knoglevæv og anbefaler først at bruge botox som sidste mulighed16.
Vores tilgang
TMD-øvelser: træn basisfunktionerne
Når underkæbens føring opstår af basisfunktionerne, ligger tilgangen også dér. Efter vores opfattelse er korrektionen af vejrtrækning, synkning og hovedbalance ved TMD ikke én mulighed blandt mange, men forudsætningen. Om der derefter er brug for noget andet, afgøres i det enkelte tilfælde.
At aktiv øvelse ved TMD kan have en virkning, viser forskningen i træningsterapi. En metaanalyse af randomiserede studier fandt på kort sigt moderate effekter af kæbeøvelser på smerte og mundåbning15. Mange af disse programmer træner kæbens bevægelighed. FaceFormer-terapien sætter ind et skridt tidligere, ved de funktioner, der fører kæben.
FaceFormer er et træningsredskab af silikone, der ligger i mundforgården (vestibulum), foran tænderne og bag læberne. Læberne holder den, vejrtrækningen går gennem næsen, og via undertrykket i munden lægger tungen sig mod ganen. Sådan øves mundlukning, næsevejrtrækning, tungens referencestilling og synkemønster i ét forløb. Det er ikke kraften, der tæller, men mønsteret.
Mekanismen bag er enkel. Muskler, der ikke længere er indbundet i deres egentlige funktion, bliver næsten ikke brugt og mister deres spænding, mens andre træder til og bliver overbelastet. Træningen etablerer basisfunktionerne, så de igen forløber rigtigt i hverdagen. Så bliver musklerne brugt i deres egentlige opgave, og trækket i underkæben kan udligne sig igen.
Sådan er træningen opbygget
- Dag 1
Grundøvelse
Modul 1, tre gange dagligt, med få gentagelser, som du øger uge for uge.
- Uge 3
Trækøvelse og nat
Modul 2 kommer til. Om natten bruger du ZERO. Bruger du en skinne om natten, afklarer du det først med din tandlæge.
- Uge 6
Hoved-balance-rotation
Modul 8 forbinder læber og tunge med hovedbalancen, til føring og stabilisering af kæbeleddene.
- Senere
Skift til ONE
Til træningen om dagen. ZERO og ONE har samme størrelse og form, kun materialets hårdhed er forskellig.
- 6 til 12 måneder
Indtil det kører af sig selv
Så længe regner øvelsesmanualen med, indtil de nye forløb kører automatisk.
Den gratis FaceFormer-app guider dig gennem grundøvelserne, alle moduler finder du på øvelsessiderne. Vil du gerne have vejledning undervejs, finder du i behandlerregistret klinikker, der arbejder med FaceFormer-terapien.
Hvorfor træning og ikke støtte
Forestil dig, at din baghånd i tennis ikke lykkes. Ingen ville give dig en skinne på armen, for at slaget blev bedre. En skinne kunne tvinge bevægelsen ind i en bane, så længe den sidder på, men din arm ville ikke lære noget af det. Du træner slaget, indtil det sidder, og på et tidspunkt tænker du ikke længere over det. Sådan lærer nervesystemet bevægelsesmønstre, når du cykler, taler og synker. Det, der én gang er forankret som program, kører af sig selv. For underkæben gælder efter vores opfattelse det samme. Dens føring er et bevægelsesmønster, og bevægelsesmønstre kan trænes.
TMD i hverdagen: hvad du selv kan iagttage
Tænderne i svæv
Læg i løbet af dagen mærke til, om dine tænder rører hinanden. Undtagen ved tygning og synkning står de let fra hinanden, og læberne er lukkede. Griber du dig selv i at presse, så slip tænderne og læg tungespidsen mod ganen.
Find tungens referencestilling
Mærk med tungespidsen efter den lille forhøjning bag de øverste fortænder. Dér ligger den rigtigt, uden at trykke mod tænderne. Det er dog ikke nok bare at tænke på det, stillingen skal indfinde sig som et mønster.
Iagttag næsevejrtrækningen
Trækker du vejret gennem næsen, når du læser, dyrker sport og om natten? En tør mund om morgenen kan være et tegn på natlig mundånding. At tape munden til er ingen løsning, det lukker den mekanisk og ændrer ikke mønsteret.
Hovedbalance ved skærmen
Indret skærm og siddeplads, så dit hoved bliver over kroppen og ikke glider fremad. Korte pauser, hvor du balancerer hovedet frit, tager belastning fra nakke og kæbe.
Giv tyggemusklerne pauser
Tyggegummi i timevis holder tyggemusklerne i arbejde uden pause. I en lille observation uden sammenligningsgruppe havde 26 ud af 30 unge med kronisk hovedpine det bedre efter en måned uden tyggegummi, og alle 20, der begyndte igen, havde gener igen efter få dage17. Tyg så vidt muligt i begge sider, og giv kæben tid til at finde tilbage til svævet.
Læg gamle vaner fra dig
Tommelfingersutning, neglebidning, læbebidning eller at suge læberne ind øver læber, tunge og tyggemuskler i præcis det mønster, du vil afløse med træningen. Så længe de bliver ved, arbejder de efter vores opfattelse imod træningen, og gamle forløb vender lettere tilbage. Læg mærke til, hvornår de optræder, og sæt læbelukning og tungens referencestilling i deres sted.
Start forsigtigt
I begyndelsen kan træningen føles som ømme muskler i tyggemuskulaturen. Så reducerer du gentagelserne i appen og øger langsommere, kraft er ikke målet. Gør det ondt efter natten, holder du pause med den natlige brug og træner videre om dagen.
Hvornår du snarest skal til lægen eller tandlægen
Kan munden pludselig næsten ikke åbnes eller ikke længere lukkes, efter en ulykke, ved hævelse eller feber, skal en tandlæge eller læge se på det.
Konklusion
Det vigtigste om TMD
Kæbens føring opstår af vejrtrækning, synkning og hovedbalance.TMD beskriver gener i tyggesystemet, den forklarer dem ikke. Underkæben føres af muskler, og denne føring opstår af vejrtrækning, synkning og hovedbalance. Efter vores opfattelse ligger udgangspunktet som regel dér, og dér sætter træningen ind. En bideskinne giver kæben en stilling, men ved dens føring ændrer den intet. Mere om grundlaget finder du under Hvordan virker FaceFormer-terapien?.
Spørgsmål
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er TMD (kraniomandibulær dysfunktion)?
TMD er en samlebetegnelse for gener i tyggesystemet, altså i tyggemuskulatur, kæbeled og tandkontakt. Betegnelsen beskriver, hvor generne opstår, men forklarer ikke deres årsag. Internationalt taler man om temporomandibulære forstyrrelser (TMD).
Hvilke symptomer er typiske for TMD?
Typisk er kæbesmerter, kæbeklik eller knasen i kæbeleddet, en begrænset mundåbning, tænderskæren og pressen samt trætte tyggemuskler om morgenen. Ofte kommer hoved- og nakkesmerter til, nogle gange øresusen, tryk i øret eller svimmelhed. Nyopstået øresusen eller svimmelhed skal undersøges af en læge.
Hvad er årsagerne til TMD?
Bidet spiller ifølge systematiske oversigter en langt mindre rolle end længe antaget. Efter vores opfattelse ligger udgangspunktet som regel i basisfunktionerne vejrtrækning, synkning og hovedbalance. De bestemmer, hvordan tunge, læber og tyggemuskler fører underkæben. Stress virker snarere som forstærker.
Hjælper en bideskinne ved TMD?
Mange oplever i første omgang lettelse med en skinne. Studierne viser højst en kortvarig nytte, og systematiske oversigter, herunder et Cochrane-review, anser datagrundlaget for usikkert. Vi ser kritisk på skinner, fordi de giver underkæben en stilling udefra uden at ændre noget ved dens muskulære føring.
Giver botox i tyggemusklerne mening ved TMD?
Botox sætter tyggemuskler ud af funktion i en periode og kan dæmpe smerter. Ved underkæbens føring ændrer det intet, og musklerne lærer intet nyt mønster, mens de er sat i ro. En oversigt over 18 systematiske reviews fandt ingen fordel i forhold til standardbehandlinger og en højere risiko for bivirkninger i muskel- og knoglevæv, og forfatterne ser botox som sidste mulighed. Efter vores opfattelse sætter det ind i den forkerte ende af kæden.
Kan jeg kombinere FaceFormer og bideskinne?
Om dagen træner du med FaceFormer uden begrænsning. Skinne og FaceFormer har du ikke i munden samtidig. Om FaceFormer ZERO om natten træder i stedet for skinnen, taler du med din tandlæge om.
Hvilke øvelser findes der ved TMD?
FaceFormer-terapien har ingen særskilt TMD-specialøvelse. Du begynder med grundøvelsen tre gange dagligt, fra omkring den tredje uge kommer trækøvelse og natlig brug til, fra omkring den sjette uge hovedbalance-rotationen, der anvendes til føring og stabilisering af kæbeleddene. Den gratis app guider dig gennem grundøvelserne.
Er kæbeklik farligt?
Klik viser, at ledskiven ikke længere løber roligt med ledhovedet. Uden smerte og med fri mundåbning er det ingen grund til bekymring, men nok et tegn på en ulige føring. Kan munden pludselig næsten ikke åbnes eller ikke lukkes længere, skal en tandlæge se på det snarest.
Hvor lang tid tager træningen ved TMD?
Det afhænger af udgangssituationen. Mønstre, der har sat sig fast over år, ændrer sig over måneder. Indtil de nye forløb kører automatisk, regner øvelsesmanualen med seks til tolv måneder. Hvordan dine gener udvikler sig i denne tid, kan ikke forudsiges i det enkelte tilfælde.
Beskytter en skinne tænderne ved tænderskæren (bruksisme)?
Ja, den beskyttelse giver den. Ved skæren og presning gnider tandemalje så ikke længere mod tandemalje, men mod plast. Det beskytter tandsubstansen mod slid. Ved det mønster, som skæren og presning opstår af, ændrer skinnen dog intet. Derfor ser vi den som en krykke: Den beskytter tænderne, men underkæbens muskulære føring når den ikke.
Betyder det: aldrig mere skinne?
Vores video om TMD har titlen »Aldrig mere skinne?«, og spørgsmålstegnet er ment alvorligt. En skinne giver kæben en stilling udefra, og efter vores opfattelse er den en krykke. Målet med træningen er, at underkæben igen føres muskulært, og at skinnen med tiden kan blive overflødig. Om og hvornår det lykkes for dig, kan ikke forudsiges, og vejen dertil går du skridt for skridt sammen med din tandlæge.
Kan en forstyrret kæbeføring også hænge sammen med ryg- eller knæsmerter?
Efter vores opfattelse kan begge være led i den samme årsagskæde. Hovedbalancen er via tungebenet og mundbundsmusklerne med til at bestemme, hvordan underkæben føres, og samtidig hvordan nakke og rygsøjle bærer hovedet. Står hovedet konstant foran kroppen, må holdningen tilpasse sig. Om en sådan kæde fortsætter helt ned i knæene, er ikke dokumenteret og kan ikke siges generelt i det enkelte tilfælde.
Mere om emnet
Flere artikler fra vidensdelen
Erfaringer om emnet
Næste skridt

Kilder
- Yilmaz G, Uginčius P, Sebik O, Türker KS (2015). Tonic activity of the human temporalis muscle at mandibular rest position. Archives of Oral Biology 60(11):1645-1649. PMID 26351747. Kilde
- Michelotti A, Farella M, Vollaro S, Martina R (1997). Mandibular rest position and electrical activity of the masticatory muscles. Journal of Prosthetic Dentistry 78(1):48-53. PMID 9237146. Kilde
- Lobbezoo F, Ahlberg J, Raphael KG et al. (2018). International consensus on the assessment of bruxism: Report of a work in progress. Journal of Oral Rehabilitation 45(11):837-844. PMID 29926505. Kilde
- Biondi DM (2005). Cervicogenic headache: a review of diagnostic and treatment strategies. Journal of the American Osteopathic Association 105(4 Suppl 2):16S-22S. PMID 15928349. Kilde
- Manfredini D, Lombardo L, Siciliani G (2017). Temporomandibular disorders and dental occlusion. A systematic review of association studies: end of an era? Journal of Oral Rehabilitation 44(11):908-923. PMID 28600812. Kilde
- Slade GD, Ohrbach R, Greenspan JD et al. (2016). Painful Temporomandibular Disorder: Decade of Discovery from OPPERA Studies. Journal of Dental Research 95(10):1084-1092. PMID 27339423. Kilde
- Lear CS, Flanagan JB, Moorrees CF (1965). The frequency of deglutition in man. Archives of Oral Biology 10:83-100. PMID 14262163. Kilde
- Harvold EP, Tomer BS, Vargervik K, Chierici G (1981). Primate experiments on oral respiration. American Journal of Orthodontics 79(4):359-372. PMID 6939331. Kilde
- Lin L, Zhao T, Qin D, Hua F, He H (2022). The impact of mouth breathing on dentofacial development: A concise review. Frontiers in Public Health 10:929165. PMID 36159237. Kilde
- Alpaydin MT, Alpaydin T, Torul D (2024). Do symptoms and signs of temporomandibular disorders have an association with breathing pattern: a cross-sectional study on Turkish children and adolescents. BMC Oral Health 24:721. PMID 38914975. Kilde
- Wright EF, Domenech MA, Fischer JR (2000). Usefulness of posture training for patients with temporomandibular disorders. Journal of the American Dental Association 131(2):202-210. PMID 10680388. Kilde
- Riley P, Glenny AM, Worthington HV et al. (2020). Oral splints for temporomandibular disorder or bruxism: a systematic review. British Dental Journal 228(3):191-197. PMID 32060462. Kilde
- Kuzmanovic Pficer J, Dodic S, Lazic V et al. (2017). Occlusal stabilization splint for patients with temporomandibular disorders: Meta-analysis of short and long term effects. PLoS One 12(2):e0171296. PMID 28166255. Kilde
- Singh BP, Singh N, Jayaraman S et al. (2024). Occlusal interventions for managing temporomandibular disorders. Cochrane Database of Systematic Reviews 9:CD012850. PMID 39282765. Kilde
- Dickerson SM, Weaver JM, Boyson AN et al. (2017). The effectiveness of exercise therapy for temporomandibular dysfunction: a systematic review and meta-analysis. Clinical Rehabilitation 31(8):1039-1048. PMID 27697824. Kilde
- De la Torre Canales G, Câmara-Souza MB, Ernberg M, Al-Moraissi EA, Grigoriadis A, Poluha RL, Christidis M, Jasim H, Lövgren A, Christidis N (2024). Botulinum Toxin-A for the Treatment of Myogenous Temporomandibular Disorders: An Umbrella Review of Systematic Reviews. Drugs 84(7):779-809. PMID 38900335. Kilde
- Watemberg N, Matar M, Har-Gil M, Mahajnah M (2014). The influence of excessive chewing gum use on headache frequency and severity among adolescents. Pediatric Neurology 50(1):69-72. PMID 24188910. Kilde
Kom i gang
Klar til træningen?
Den gratis FaceFormer-app guider dig gennem grundøvelserne, tæller med og minder dig om træningerne. Efter ønske kan en praksis fra behandlerregistret støtte dig.

FaceFormer ZERO + ONE
Begge materialehårdheder til start, dag og nat. Sættet til voksne.

FaceFormer ZERO
Den blødere FaceFormer til start, til børn og til natten.

FaceFormer ZERO børnesæt
ZERO med hygiejneboks, plyspose og succesbog med stempel.
FaceFormer-træningen sigter mod at indstille basisfunktionerne vejrtrækning, synkning og hovedbalance fysiologisk igen med mundlukning og tungens referencestilling og skaber dermed forudsætningen for, at gener kan blive bedre. Den erstatter ikke en lægelig undersøgelse. Behandlere i nærheden af dig finder du i behandlerregistret.












