Fagartikel tunge
Tungens hvilestillingHvorfor tungen har brug for en reference
Tungen mod ganen, men hvilket sted og hvor hårdt? Her får du at vide, hvor din tungespids hører hjemme, hvorfor en fast »hvilestilling« ikke findes på den måde, og hvordan tungens referencestilling indstiller sig via vejrtrækning, synkning og hovedbalance.
Kender du det?
Hvor er din tunge, når du ikke tænker på den?
Hvad passer på dig?
Tryk på det, der passer på dig.
Passer to eller flere punkter, er det værd at se nærmere på din tunges referencestilling. Tilsammen viser sådanne tegn ofte, at tungespidsen ikke pålideligt finder sit referencepunkt på ganen eller holdes med kraft i stedet for i mønstret. Begge dele kan trænes.
Hvor tungespidsen hører hjemmeHvorfor presning ikke er måletDet vigtigste kort fortalt
- En fast »hvilestilling for tungen« findes ikke, for tungen justeres løbende af nervesystemet.
- Vi taler om tungens referencestilling, hvor tungespidsen ligger ved den lille forhøjning bag de øverste fortænder, og tungeryggen lægger sig mod ganen ved synkning.
- Denne stilling opstår ikke ved presning, men som et mønster af vejrtrækning, synkning og hovedbalance, og mønstre kan trænes.
Video
Tungens hvilestilling: Findes den overhovedet?
Das Video lädt erst nach dem Klick. Dann werden Daten an YouTube (Google) übertragen.
Begrebet
Hvad der menes med »tungens hvilestilling«
Den, der søger efter »tungens hvilestilling« eller »tungestilling«, vil som regel vide, hvor tungen skal ligge, når man ikke lige taler, spiser eller synker.
Begrebet »tungens hvilestilling« stammer fra den myofunktionelle terapi. Alle forstår, hvad der menes, og alligevel leder ordet på vildspor, for tungen hviler aldrig. Den ændrer sin position med hver hovedbevægelse, med vejrtrækningen og med tyngdekraften, og nervesystemet justerer den hele tiden. Vi taler derfor om tungens referencestilling.
Hvor ligger din tunge lige nu?
Kernen
Hvorfor referencestilling i stedet for hvilestilling
Ved underkæben kan man særligt godt måle, hvad der gemmer sig bag en tilsyneladende hvile. For tungen gælder samme princip, bare endnu mere udtalt.
Underkæben hviler ikke på sine led. Den hænger i en ophængning af muskler, i ligevægt mellem lukkere, åbnere og tyngdekraft. Tandlægevidenskaben kalder stillingen med let åbne tandrækker »hvilestilling«. Hvor lidt hvile der er i den, viser målinger af den elektriske muskelaktivitet.
gennemsnitlig afstand mellem tandrækkerne, når »hvilestillingen« bestemmes klinisk, målt hos 40 personer1
gennemsnitlig afstand ved det faktiske minimum af muskelaktivitet, i samme undersøgelse1
åbning, hvorover aktiviteten i tyggemusklen og tindingemusklen falder kraftigt1
viste i tindingemusklen også i »hvilestillingen« en vedvarende aktivitet i enkelte motoriske enheder2
Selv i det mest gunstige område holder musklernes arbejde altså ikke op. En arbejdsgruppe ved universitetet i Dundee viste desuden, at denne restaktivitet målbart falder yderligere under hypnose. Forfatterne slutter heraf, at en del af den har biologisk oprindelse3. Det, man måler der, er ikke stilstand. Det er en løbende justeret referencetilstand.
Tungen har ikke et fast sted. Den har et referencepunkt.Dens præcise kontaktsted skifter med vejrtrækningsfase, hovedbalance og opgave. Konstant forbliver relationen til den forreste gane.
Hos tungen kommer dens konstruktionsprincip til. Den har intet skelet og bevæger sig via sin form ved næsten uændret volumen. Forskere i Grenoble skubbede mekanisk tungen ud af dens stilling under tale. Målepunkterne på tungen vendte ikke tilbage til deres gamle sted, men til den form, der var nødvendig for den lyd, der netop blev dannet4. Det var ikke stedet, der blev beskyttet, men funktionen.
Som en båd ved broen
En båd ved broen ligger aldrig helt stille. Den hæver og sænker sig med bølgerne og drejer lidt i vinden, og alligevel bliver den på sin plads, fordi fortøjningerne holder relationen til broen. Sådan lægger tungespidsen også til ved den forreste gane, mens resten af tungen tilpasser sig vejrtrækning, hovedbalance og opgave.
»Tungens hvilestilling« betyder altså ikke et punkt, hvor man holder tungen fast, men en reference, som den efter hver synkning af sig selv vender tilbage til. Denne tilbagevenden er et lagret bevægelsesmønster. Det opstår gennem gentagelse, ved hver synkning og hvert åndedrag, og derfor kan det trænes. Den, der i stedet øver en statisk »hvilestilling«, træner et stillbillede. Efter vores opfattelse forklarer det, hvorfor nogle programmer styrker tunge og mundbund, uden at synkemønstret ændrer sig.
3D-film
Vejen til referencepunktet
Animationen viser på ti sekunder i sidesnit, hvor tungespidsen hører hjemme.
Stedet
Hvor præcis tungespidsen hører hjemme
Føl med tungespidsen bag dine øverste fortænder, og glid et lille stykke bagud. Efter få millimeter mærker du en lille, blød forhøjning på ganen. Det er papilla incisiva, ordret den lille forhøjning ved fortænderne. Der ligger tungespidsen an uden at røre tænderne og uden at trykke.
Resten af tungen behøver du ikke placere bevidst. Når du synker, lægger den sig forfra og bagud mod ganen, og ved lukket mund og næsevejrtrækning holder et let undertryk den der.
Hvorfor netop dette sted? Papilla incisiva indeholder blandt de undersøgte områder i munden flest fintfølende berørings- og tryksensorer, men kun sjældent smertefibre5. Også den øvrige hårde gane er udstyret med sensorer, hvis anordning minder om fingerspidserne6. På modsatte side ligger tungespidsen, selv et yderst følsomt måleorgan.
gennemsnitlig størrelse af de receptive felter for tungens fine berøringssensorer, afledt på den menneskelige tungenerve. Alle undersøgte nervebundter rakte helt ud i tungespidsen7
laveste målte tærskel for disse sensorer, altså en knap mærkbar berøring7
Vi kalder derfor dette sted referencepunktet. Berøringen giver nervesystemet en haptisk reference, en slags gelænder, som synkning, vejrtrækning og tale orienterer sig efter.
Koncentrer dig i begyndelsen kun om tungespidsen, resten af tungen følger af sig selv, når du synker. Glider spidsen i starten væk fra stedet, er det normalt. Den skal bare ikke trykke mod tænderne.
Synkning
Hvad tungen gør ved synkning
Tungespidsens kontakt med referencepunktet er endnu ikke hele tungens referencestilling. Den bliver først fuldstændig ved synkning. Så hæver tungen sig forfra og bagud mod ganen, afsnit for afsnit, og skubber spyt eller mad bagud, ligesom en tommelfinger, der stryger en tandpastatube ud8. Det sker mange hundrede til tusind gange om dagen9.
Efter synkningen bliver tungen ikke oppe ved hjælp af kraft. Læberne ligger løst mod hinanden, tungen holder kontakt med ganen, vejrtrækningen går gennem næsen. Så står mundhulen under et let undertryk, der holder tungen der.
Falder tungen ned, skal munden tætnes fortil uden indre modhold. En stabil stilling bliver til holdearbejde for læber og hage.
Triaden
Hvorfor tungens referencestilling bærer så meget
Tungen ligger midt i de tre basisfunktioner vejrtrækning, synkning og hovedbalance. Hvordan den ligger, bestemmer betingelserne for alle tre.
Vejrtrækning
Ligger tungen mod ganen, forbliver munden lukket uden anstrengelse, og luften tager vejen gennem næsen. Samtidig danner tungen en del af væggen i de øvre luftveje. Ligger den lavt og er ikke inddraget i vejrtrækning og synkning, gør den lettere svælget snævrere i søvne. Ved mundånding er modstanden i de øvre luftveje i søvne tydeligt højere end ved næsevejrtrækning10.
Synkning
Tungespidsens kontakt med referencepunktet er udgangspunktet for synkebevægelsen. Derfra opbygger tungeryggen trykket mod ganen. Ændrer udgangskontakten sig, ændrer rækkefølgen sig, ved hver eneste synkning.
Hovedbalance
Tungen arbejder på mundbunden, og den hænger i tungebenet, en knogle uden led. Hos 40 raske personer ændrede tungebenets placering sig målbart, så snart hovedet var forskudt fremad11.
Efter vores opfattelse står en manglende referencestilling for tungen derfor i reglen ikke alene. Den er en del af et mønster, hvor vejrtrækning, synkning og hovedbalance sammen kommer ud af ligevægt. Denne triadiske funktionskreds står i begyndelsen af mange årsagskæder.
Referencen mangler
Tungespidsen ligger nede, kontakten med ganen udebliver. Ofte begynder det med mundånding i barndommen.
Tilbagemeldingen blegner
Uden kontakt får tunge og gane ingen stimuli. Hjernen regner med tiden næppe længere med signaler derfra.
Andre muskler træder til
Læber, hagemuskel, mundbund og tyggemuskler overtager tætning og støtte. En rolig grundstilling bliver til holdearbejde.
Mønstret sætter sig fast
Ved hver synkning gentages og befæstes erstatningsløsningen.
Generne bliver synlige
Tungepres, en åben mundholdning, tandstillingsfejl, spændte kæbe- og nakkemuskler eller om natten snorken og vejrtrækningspauser kan stå for enden af denne kæde.
Efter vores opfattelse er snorken og obstruktiv søvnapnø i reglen det natlige slutstadie af et mønster, der begynder om dagen. Øvelser for tunge, gane og svælg sænkede i en analyse af 9 studier med 120 voksne vejrtrækningspauserne og den overfladiske vejrtrækning i gennemsnit fra 24,5 til 12,3 pr. times søvn14. Studierne omhandlede ikke FaceFormer. Men de viser, at luftvejenes spænding kan trænes. Mere om det i artiklen Snorken og søvnapnø.
Tungetension
Ikke stedet, formen tæller
Fordi tungen konstant ændrer sin position, giver det mere mening at se på form og spænding end på et sted. Vi taler om fysiologisk tungetension, en afbalanceret grundspænding, hvor tungen holder sin form og frit kan tilpasse sig. Afviger mønstret, taler vi om tungedyskinesi.
Lav og flad
Tungen ligger i underkæben, spidsen nede bag fortænderne. Kontakten med ganen mangler, læber og hage overtager tætningen.
Afbalanceret
Tungespidsen ligger ved referencepunktet, tungeryggen lægger sig bredt mod ganen ved synkning. Spændingen rækker lige til at holde formen. Det er den fysiologiske tungetension.
Presset
Tungen trykkes med kraft mod ganen eller mod tænderne. Andre muskler spænder med, ofte mundbund, hage eller kæbe.
En grundspænding bevares også i søvne, om end svagere end i vågen tilstand. Skeletmuskulaturen slukkes først i vid udstrækning i drømmesøvnen, REM-søvnen. Hvordan det sker, viste en undersøgelse fra University of Toronto af tyggemuskulaturen hos rotter: Signalstofferne GABA og glycin hæmmer de styrende nerveceller og slukker målrettet for muskelaktiviteten13. Uden for disse faser bevarer muskulaturen sin grundspænding, også tungens.
Som håndryggen på bordet
Lægger du hånden med håndryggen ned på bordet, forbliver fingrene let bøjede og håndfladen let hvælvet, uden at du gør noget for det. Hånden bevarer af sig selv en grundform. På lignende måde holder tungen også sin form uden viljestyret spænding. Kun i REM-søvnen aftager denne spænding i vid udstrækning.
»Tungepres«, »tungestød« eller »tungefremskydning« beskriver som regel det samme billede. Ved synkning trænger tungespidsen mod eller mellem fortænderne i stedet for at støtte sig mod referencepunktet. Efter vores opfattelse er det i reglen en erstatningsløsning, fordi en lavtliggende tunge skal tætne synkningen fortil ved tænderne.
Også tandaftryk i tungekanten tilskrives ofte en for stor tunge. Men tungen bevarer i vid udstrækning sit volumen, det foranderlige er dens form. Ligger den lavt og bredt, trykker det samme volumen sidelæns mod tandrækkerne. Aftrykkene viser så, hvor tungen ligger.
Placering
Mewing, tungeøvelser og myofunktionel terapi
Under betegnelsen »mewing« spredes anbefalingen om at lægge tungen fladt mod ganen og målrettet trykke den op der i løbet af dagen, ofte forbundet med håbet om en mere markant kæbelinje. Tungespidsen ved den forreste gane er her i princippet korrekt beskrevet. Forskellen ligger i, at stillingen ved mewing holdes, mens den i FaceFormer-træningen opstår af bevægelsesforløbet.
Efter vores opfattelse er vedvarende, statisk tryk fra tungen mod ganen ikke en naturlig tilstand. Den, der presser tungespidsen opad med kraft, uden at det er inddraget i synkning og vejrtrækning, belaster ofte også hagemuskel, mundbund og kæbemuskler. Kraft er ikke målet, mønstret tæller.
Pres tungen mod ganen (mewing)
- Holder en stilling bevidst og med kraft
- Sætter primært ind ved tungen
- Synkning, næsevejrtrækning og hovedbalance er ikke målrettet med
- Mere tryk regnes for mere fremskridt
FaceFormer-træning
- Tungen finder sin stilling via synkning og undertryk
- Øver læbelukke, tunge, næsevejrtrækning og hovedbalance i ét forløb
- Målet er et mønster, der kører uden eftertanke
- Gentagelse og præcision tæller, ikke kraft
Begge tilgange tager tungen alvorligt. De adskiller sig i, om stillingen holdes eller læres som et mønster.
Også den klassiske myofunktionelle terapi, kort MFT, går ud fra en rigtig grundidé, for funktioner former strukturer. Mange programmer øver dog enkelte bevægelser. Isolerede tungeøvelser som tryk mod en spatel træner en enkeltbevægelse uden for synkekonteksten. Tungen hænger via mundbund og tungeben i underkæbe, svælg og hovedbalance. Trykker den mod modstand, får hjernen et tungesignal uden den synkesekvens, det hører til.
Efter vores opfattelse træner en sådan øvelse primært den enkelte bevægelse. Vi sætter derfor ind ved det forløb, hvor tungen arbejder ved synkning. I det sammenlignende studie fra Hamburg med myofunktionel terapi uden apparat lå tungen i FaceFormer-gruppen hyppigere mod ganen ved synkning, og mundlukket indstillede sig hurtigere. Læbekraften steg i begge grupper, forskellen lå i synkemønstret15. FaceFormer-terapi er ikke en myofunktionel terapi, men en selvstændig metode, en funktionsmønstertræning: Vejrtrækning, synkning og hovedbalance hører i hver gentagelse til det samme træningsforløb.
Præcision opstår ikke før mønstret, men i mønstret.Synkning er et koblet forløb af tunge, gane, læber, kæbe og vejrtrækning. Der lærer tungen sin opgave.
Træning
Tungetræning: træn tungens referencestilling
Det er ikke nok bare at tænke på det. Så snart opmærksomheden er et andet sted, vender det gamle mønster tilbage. At tungespidsen kan blive mere præcis ved den forreste gane, viser en undersøgelse fra Aalborg. Atten personer ramte med tungespidsen felter på ganen, fortil ramte de hurtigere og mere præcist, og på tre øvelsesdage blev de tydeligt bedre12.
I FaceFormer-træningen opstår tungens referencestilling af selve forløbet. FaceFormer ligger i mundforgården (vestibulum), foran tænderne og bag læberne. Tungespidsen ligger ved referencepunktet, du trækker vejret gennem næsen, hovedet er balanceret oprejst.
I grundøvelsen presser du læbekilen sammen med læberne, bider kort sammen med kindtænderne og synker én gang. Undertrykket suger tungen op mod ganen. Derefter afspænder du læberne, tungespidsen bliver, hvor den er.
I begyndelsen trykker tungespidsen ofte kraftigere mod referencepunktet end nødvendigt. Så længe en stilling er uvant, bruger du ubevidst mere kraft på at holde den. Med stigende øvelse og automatisering bliver trykket som regel mindre. Afgørende er, at tungespidsen ligger det rigtige sted og er rigtigt rettet ind, ikke hvor hårdt den trykker. Kommer tungespidsen trods øvelse ikke op, kan et for kort tungebånd ligge bag. Hvad man så gør, står i artiklen Klipning af tungebåndet.
I trækøvelsen trækker du desuden læbekilen fremad med tommel- og pegefinger, kun så hårdt, som dine læber kan holde den. Undertrykket i munden stiger, og tungespidsen forbliver ved synkningen det faste punkt, hvorfra hele forløbet starter.
I klippet ses genioglossus, den største tungemuskel. Den hæfter indvendigt på hagen, trækker tungen fremad og opad og arbejder her sammen med læber, mundbund og vejrtrækning.
- Fra dag 1
Grundøvelse
Tre gange dagligt få minutter med FaceFormer ZERO, gentagelserne øger du uge for uge.
- Fra omkring uge 3
Trækøvelse og nat
Trækøvelsen kommer til. Om natten bærer du FaceFormer ZERO, så snart grundøvelsen sidder.
- Efter nogle uger
Skift til ONE
Om dagen træner du med FaceFormer ONE. Den har samme størrelse og form som ZERO, bare af fastere materiale.
- Fra omkring uge 6
Udvidede moduler
Efter behov kommer flere moduler til, for eksempel hovedbalance-rotationen.
- Over måneder
Mønstret kører af sig selv
Indtil de nye forløb kører uden eftertanke, regner øvelsesmanualen med seks til tolv måneder.
Den gratis FaceFormer-app guider dig gennem grundøvelserne, alle moduler finder du på øvelsessiderne. For børn gælder en egen øvelsesplan, mere om det under FaceFormer til børn.
Hverdag
Tungens referencestilling i hverdagen
Læg an i stedet for at presse
Tungespidsen berører referencepunktet, den trykker ikke. Mærker du spænding i mundbunden, i hagen eller i nakken, er det for meget.
Tænderne i svæv
Undtagen når du tygger og synker, står tænderne en smule fra hinanden. Tager du dig selv i at presse, så løsn tænderne, og læg tungespidsen an.
Læberne lukket, næsen åben
Læberne ligger løst mod hinanden, luften tager vejen gennem næsen. Med lukket mund og næsevejrtrækning holder undertrykket tungen næsten af sig selv mod ganen.
Korte tjek i løbet af dagen
Kobl et kort blik indad til noget, du gør ofte, for eksempel når du låser mobilen op. Hvor er tungespidsen, trækker du vejret gennem næsen?
Hovedbalance ved skærmen
Indstil skærm og stol, så dit hoved balancerer over kroppen og ikke vandrer fremad.
Tålmodighed med synkningen
Er synkningen i træningen svær i starten, synker du først kun ved hver anden gentagelse.
Øg forsigtigt
Trækker det efter træningen i tunge, mundbund eller nakke, reducerer du gentagelserne i appen og øger langsommere. Kraft er ikke målet.
Spørgsmål
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er den rigtige hvilestilling for tungen?
Det drejer sig om tungens stilling, når du ikke taler, spiser eller synker. Tungespidsen ligger ved den lille forhøjning bag de øverste fortænder uden at røre tænderne, tungeryggen bredt mod ganen. Læberne er løst lukkede, tænderne står en smule fra hinanden. Fordi tungen aldrig hviler helt, taler vi om tungens referencestilling.
Hvor præcis ligger tungespidsen rigtigt?
Ved papilla incisiva, en lille, blød forhøjning på ganen få millimeter bag de øverste fortænder. Glid med tungespidsen fra bagsiden af fortænderne et lille stykke bagud. Der ligger den an uden at trykke.
Hvordan holder jeg tungen mod ganen?
Ikke ved at holde fast. Lad tungespidsen ligge løst ved den lille forhøjning bag de øverste fortænder, læberne lukkede, tænderne en smule fra hinanden, og træk vejret gennem næsen. Resten klarer synkningen: Ved hver synkning lægger tungeryggen sig mod ganen, og undertrykket i den lukkede mund holder den der. Den, der bevidst presser tungen op, spænder også mundbund og kæbe. For at stillingen forbliver uden eftertanke, har tungen brug for en grundspænding, der opbygges i træningen, og et synkemønster, der igen og igen henter den op mod ganen.
Skal jeg presse tungen hårdt mod ganen?
Nej. Tungens referencestilling er ingen kraftpræstation. Vedvarende presning spænder efter vores opfattelse også mundbund, hage og kæbe og forstyrrer snarere det naturlige mønster. Tungespidsen ligger an, resten kommer af sig selv via synkning og undertryk.
Hvad er forskellen mellem mewing og FaceFormer-træningen?
Begge placerer tungespidsen ved den forreste gane. Ved mewing holdes tungen bevidst og med kraft i denne stilling. I FaceFormer-træningen opstår stillingen af forløbet med læbelukke, næsevejrtrækning, synkning og hovedbalance. Målet er et mønster, der kører uden eftertanke, ikke et så hårdt tryk som muligt.
Hvad betyder tungepres og tungestød?
Begge begreber beskriver, at tungen ved synkning trænger fremad mod eller mellem fortænderne i stedet for at støtte sig mod ganen. Man taler også om tungefremskydning. Efter vores opfattelse er det i reglen en erstatningsløsning ved lavtliggende tunge, fordi synkningen så skal tætnes fortil ved tænderne.
Hvorfor har min tunge tandaftryk i kanten?
Tandaftryk i tungekanten viser ofte, at tungen ligger lavt og bredt i underkæben og trykker sidelæns mod tandrækkerne. En faktisk forstørret tunge er sjælden og har så en genkendelig underliggende sygdom.
Hvilken tungetræning egner sig til voksne?
En, der ikke styrker tungen isoleret, men inddrager den i forløbet. Øvelser som at klikke med tungen eller trykke mod en spatel gør musklen stærkere, men ændrer ikke, hvor tungen ligger, når du ikke tænker på den. I FaceFormer-træningen øver du tungens referencestilling, læbelukke, næsevejrtrækning og synkning i ét forløb, tre gange dagligt få minutter og efter nogle uger også om natten med ZERO. Også den, der har haft mønstret siden barndommen, kan på den måde indøve det på ny. Regn med flere måneder, før det kører af sig selv.
Er FaceFormer-terapi en myofunktionel terapi?
Nej. FaceFormer-terapi er en selvstændig metode, en funktionsmønstertræning. Læbelukke, næsevejrtrækning, tungestilling, synkning og hovedholdning hører i hver gentagelse til det samme træningsforløb, tungen er her en del af mønstret. Mange logopædiske klinikker bruger FaceFormer, også som supplement til myofunktionel terapi. Er du allerede i logopædisk eller myofunktionel behandling, kan du tage træningen op der.
Hvor ligger tungen, når man sover?
I bedste fald der, hvor den også ligger om dagen, med spidsen ved den forreste gane. Muskelspændingen aftager i søvne, men en grundspænding bevares. Kun i drømmesøvnen (REM) slukker nervesystemet i vid udstrækning for skeletmuskulaturen, og disse faser går hver gang over igen. Mangler tungen grundspænding, eller står munden åben, synker den bagud og kan gøre svælget snævrere. Mere om det under snorken og søvnapnø.
Mere om emnet
Flere artikler fra vidensdelen
Erfaringer om emnet
Næste skridt
Kilder
- Michelotti A, Farella M, Vollaro S, Martina R (1997). Mandibular rest position and electrical activity of the masticatory muscles. Journal of Prosthetic Dentistry 78(1):48-53. PMID 9237146. Kilde
- Yilmaz G, Uginčius P, Sebik O, Türker KS (2015). Tonic activity of the human temporalis muscle at mandibular rest position. Archives of Oral Biology 60(11):1645-1649. PMID 26351747. Kilde
- Al-Enaizan N, Davey KJ, Lyons MF, Cadden SW (2015). Effect of hypnosis on masseter EMG recorded during the ‘resting’ and a slightly open jaw posture. Journal of Oral Rehabilitation 42(11):840-846. PMID 26059538. Kilde
- Ito T, Szabados A, Caillet JL, Perrier P (2020). Quick compensatory mechanisms for tongue posture stabilization during speech production. Journal of Neurophysiology 123(6):2491-2503. PMID 32432505. Kilde
- Endo C, Sato T, Yajima T, Igarashi K, Ichikawa H (2018). Innervation of the Human Incisive Papilla: Comparison with Other Oral Regions. Cells Tissues Organs 205(2):93-104. PMID 29734141. Kilde
- Moayedi Y, Michlig S, Park M, Koch A, Lumpkin EA (2021). Somatosensory innervation of healthy human oral tissues. Journal of Comparative Neurology 529(11):3046-3061. PMID 33786834. Kilde
- Trulsson M, Essick GK (1997). Low-threshold mechanoreceptive afferents in the human lingual nerve. Journal of Neurophysiology 77(2):737-748. PMID 9065846. Kilde
- Hiiemae KM, Palmer JB (2003). Tongue movements in feeding and speech. Critical Reviews in Oral Biology and Medicine 14(6):413-429. PMID 14656897. Kilde
- Lear CS, Flanagan JB, Moorrees CF (1965). The frequency of deglutition in man. Archives of Oral Biology 10:83-100. PMID 14262163. Kilde
- Fitzpatrick MF, McLean H, Urton AM, Tan A, O’Donnell D, Driver HS (2003). Effect of nasal or oral breathing route on upper airway resistance during sleep. European Respiratory Journal 22(5):827-832. PMID 14621092. Kilde
- Ye J, Jin L, Cheng R et al. (2025). Changes in the craniofacial morphology and hyoid bone position in the neutral and forward head posture in healthy individuals: A cross-sectional study. Journal of Back and Musculoskeletal Rehabilitation 38(3):533-543. PMID 39973255. Kilde
- Caltenco HA, Lontis ER, Boudreau SA, Bentsen B, Struijk J, Andreasen Struijk LN (2012). Tip of the tongue selectivity and motor learning in the palatal area. IEEE Transactions on Biomedical Engineering 59(1):174-182. PMID 21954196. Kilde
- Brooks PL, Peever JH (2012). Identification of the transmitter and receptor mechanisms responsible for REM sleep paralysis. Journal of Neuroscience 32(29):9785-9795. PMID 22815493. Kilde
- Camacho M, Certal V, Abdullatif J, Zaghi S, Ruoff CM, Capasso R, Kushida CA (2015). Myofunctional Therapy to Treat Obstructive Sleep Apnea: A Systematic Review and Meta-analysis. Sleep 38(5):669-675. PMID 25348130. Kilde
- Korbmacher HM, Schwan M, Berndsen S, Bull J, Kahl-Nieke B (2004). Evaluation of a new concept of myofunctional therapy in children. International Journal of Orofacial Myology 30:39-52. PMID 15832861. Studie fra Hamburg, medforfatter Sabine Berndsen er medudvikler af FaceFormer. Kilde
Kom i gang
Klar til træningen?
Den gratis FaceFormer-app guider dig gennem grundøvelserne, tæller med og minder dig om træningerne. Efter ønske kan en praksis fra behandlerregistret støtte dig.
FaceFormer ZERO + ONE
Begge materialehårdheder til start, dag og nat. Sættet til voksne.
FaceFormer ZERO
Den blødere FaceFormer til start, til børn og til natten.
FaceFormer ZERO børnesæt
ZERO med hygiejneboks, plyspose og succesbog med stempel.
FaceFormer-træningen sigter mod at indstille basisfunktionerne vejrtrækning, synkning og hovedbalance fysiologisk igen med mundlukning og tungens referencestilling og skaber dermed forudsætningen for, at gener kan blive bedre. Den erstatter ikke en lægelig undersøgelse. Behandlere i nærheden af dig finder du i behandlerregistret.
