Fagartikel om hovedbalance
»Vaklende hoved«?Når hovedet ikke finder et sikkert hold
Føles hovedet tungt eller usikkert, knækker det i den øvre nakke, og står der »ustabile hovedled« i fundet? Her kan du læse, hvad der ligger bag det såkaldte »vaklende hoved«, hvor sikker diagnosen er, hvad studier viser om kirurgisk afstivning, og hvorfor vi træner hovedbalancen sammen med vejrtrækning og synkning.
Kender du det?
Hovedet sidder ikke længere sikkert, og ingen finder årsagen?
Hvad passer på dig?
Tryk på det, der passer på dig.
Passer flere punkter, er det værd at se nærmere på, hvordan dit hoved bliver holdt. Hovedleddenes sikkerhed kommer fra ledbånd, muskler og frem for alt fra det mønster, som nervesystemet bruger disse muskler med. Dette mønster kan trænes.
Hvad ustabil betyder herHvad studier viser om afstivningDet vigtigste kort fortalt
- »Vaklende hoved« er ikke et fagudtryk. Som regel menes der ikke en synlig vaklen, men følelsen af, at hovedet ikke har et sikkert hold. Synlig rysten skal udredes neurologisk.
- Hovedleddene står for godt halvdelen af hovedets drejning og føres næsten ikke af knoglerne. Deres stabilitet afhænger af muskler og af den styring, der sætter disse muskler ind. Er styringsmønsteret forstyrret, træder holdeapparatet efter vores opfattelse til.
- Diagnosen instabilitet i hovedleddene er usikker uden klart fund, og studiegrundlaget for afstivning er tyndt. Vi sætter derfor ind ved mønsteret af vejrtrækning, synkning og hovedbalance, som kan trænes.
Video
Ustabile hovedled og »vaklende hoved«: Hvad der ligger bag
Das Video lädt erst nach dem Klick. Dann werden Daten an YouTube (Google) übertragen.
Begreb
»Vaklende hoved«: hvad der menes med det
Den, der søger efter »vaklende hoved«, mener sjældent det samme. Derfor er det værd først at skille begrebet ad.
Det »vaklende hoved« finder du ikke i nogen medicinsk lærebog, og alligevel forstår man straks, hvad der menes. Mange berørte beskriver ikke et hoved, der synligt vakler frem og tilbage. De beskriver et hoved, der føles tungt, usikkert eller dårligt holdt. I fund hedder det så instabilitet i hovedleddene, ustabile hovedled eller ustabil halshvirvelsøjle, altså en ustabil halshvirvelsøjle i den øverste del.
Følelsen af, at hovedet ikke sidder sikkert
- Tyngdefølelse, hovedet skal »holdes«
- Knæk eller gnidning i den øvre nakke
- Nakke- og baghovedsmerter, ofte med kæbespænding
- Kortvarig usikkerhed ved hurtige hovedbevægelser
Synlig rysten eller nikken med hovedet
- Hovedet bevæger sig rytmisk, uden at du vil det
- Andre ser det, ofte kraftigere under anspændthed
- Kan høre til en tremor eller en dystoni
- Skal udredes neurologisk
Begge dele kaldes i hverdagen »vaklende hoved«. Ryster eller nikker dit hoved synligt og ufrivilligt, så få det undersøgt neurologisk.
Dr. Klaus Berndsen beskriver derfor det »vaklende hoved« som et hoved ude af balance. Det viser sig i hele kroppen: Skuldrene falder fremad, overgangen til baghovedet er mere knækket, og nedenunder følger svajrygget og et fremskudt bækken. Spørgsmålet er altså mindre, hvilket ledbånd der er for svagt, end hvorfor hovedet ikke længere af sig selv forbliver i balance.
Anatomi
To små led bærer hele hovedet
Hovedleddene er rygsøjlens mest bevægelige led. Netop det gør dem afhængige af føring.
Hovedet sidder på to led. Det øverste forbinder nakkeknoglen med den første halshvirvel, atlas, og bærer især nikket. Det nederste forbinder atlas med den anden halshvirvel, axis, og står for drejningen. Sammen kaldes de hovedleddene, og området kaldes den kraniocervikale overgang.
Dette afsnit sikres af ledbånd, fordi knogleformen giver lidt hold. Vingebåndene (ligamenta alaria) begrænser drejningen, og atlas’ tværbånd holder axis’ tandtap på plads. Resten overtager musklerne.
af hele hovedets drejning stod leddet mellem atlas og axis for, i gennemsnit 37,9 af 72,4 grader, målt med CT hos 20 raske voksne1
vejer en voksens hoved omtrent. Denne vægt balancerer på to led, der tilsammen kun er få centimeter høje
pr. gram muskel talte en forskergruppe i den nederste skrå hovedmuskel, en af de korte nakkemuskler, undersøgt hos fostre2
Hovedleddene er ikke bygget på knogler. De er bygget på styring.Høj bevægelighed med lidt knoglemæssig føring betyder: Stabiliteten kommer fra blødt væv og muskelarbejde, og dette muskelarbejde indstilles af nervesystemet.
Årsagskæde
Ustabil betyder efter vores opfattelse: styringsmønsteret er forstyrret
De korte nakkemuskler under nakkeknoglen er mindre kraftmotorer end målefølere. Det ændrer synet på instabiliteten.
Muskelspindler er sensorer i muskelfiberen, der løbende melder, hvor meget en muskel bliver strakt. I de korte nakkemuskler sidder de meget tæt2. Gennem dem får hjernen at vide, hvor hovedet står lige nu. Hvor vigtigt det er, viste en forskergruppe i Paris. 30 mennesker med nakkesmerter fandt efter en aktiv hovedbevægelse målbart dårligere tilbage til deres udgangsstilling end 30 raske3.
Også musklernes arbejdsdeling forskydes. En australsk gruppe afledte direkte de dybe bøjere på forsiden af halshvirvelsøjlen hos ti personer med og ti uden kroniske nakkesmerter. Ved opgaven at nikke helt fint arbejdede de dybe muskler i smertegruppen svagere. Den store kopnikker og den forreste trappemuskel viste derimod en tendens til mere aktivitet, dog ikke statistisk sikret4. Dybden arbejder mindre, overfladen træder til.
Styringsmønsteret afviger
Mundånding, en lavtliggende tunge og et hoved, der glider fremad, ændrer udgangssituationen. Den fine balance fra de korte nakkemuskler mister sit referencepunkt.
Holdeapparatet kompenserer
Kappemusklen, kopnikkeren og skulderløfteren overtager det, som finstyringen ikke længere klarer. Nervesystemet lagrer denne erstatningsløsning som foretrukket mønster.
Strukturen får belastningen
Ledbånd og ledkapsler er under konstant træk, og i den øvre nakke virker flere forskydningskræfter. Vævet tilpasser sig, og hovedleddene beskrives som »løse« eller »ustabile«.
Der opstår gener
Nakke- og hovedpine, kæbespænding, usikkerhed ved hovedbevægelser, følelsen af et »vaklende hoved«. Hvornår og hvor meget afhænger af omfanget, af kompensationens varighed og af alderen.
Læg dig på ryggen med hovedet fladt. Nik helt let, som om du sagde »ja«, uden at løfte hovedet. Hvad sker der?
Ydre system og indre system
De store muskler holder, de små balancerer
I den kraniocervikale funktionsmodel, forkortet CCFM, skelner Klaus og Sabine Berndsen mellem to systemer, der bærer hovedet.
Det ydre system består af de store, overfladiske muskler som kappemusklen og kopnikkeren. De sikrer hovedet mod tyngdekraften og fører grove bevægelser. Nedenunder ligger det indre system. Dertil hører de korte muskler under nakkeknoglen og musklerne i tunge, tungeben og mundbund, der sikrer hovedet fortil.
Det ydre system holder, det indre system balancerer. Den store nakkemuskulatur er efter vores opfattelse stærk nok hos mange mennesker. Det, der mangler, er finindstillingen.
Som en mast med barduner
En mast forbliver oprejst, når dens barduner trækker ligeligt til alle sider. Hænger de forreste barduner slapt, må de bagerste trække hårdere, for at masten ikke vælter. Masten står så ganske vist, men under konstant spænding. Sådan ser vi også hovedet. Mangler balancen forfra, fra tunge, tungeben og mundbund, arbejder nakken som konstant holder.
Derfor er det efter vores opfattelse ikke nok at styrke nakken. Den, der træner den bagerste muskulatur, træner det system, der i forvejen er overbelastet. Isoleret styrketræning af enkelte muskler, for eksempel tungen mod modstand, træner en delpræstation. Tungetrykket stiger, men hvad der sker med selve synkeforløbet, var uensartet i en oversigtsartikel13. Synkning kræver en sekvens og ikke en kraftværdi.
Efter vores opfattelse omstiller styrketræning derfor som regel ikke samspillet mellem vejrtrækning, synkning og hovedbalance. Hvordan tunge, tungeben og mundbund hænger sammen med nakken, beskriver vi udførligt i artiklen Nakkesmerter og rygsmerter. Hvor tungen har sit referencepunkt i hverdagen, forklarer indlægget om tungens referencestilling.
Kæbe og hoved
Kæbe og hoved bevæger sig sammen
Hovedleddene arbejder ikke alene. De er koblet sammen med kæbe, tunge og synkning i ét forløb.
Ved Umeå Universitet registrerede forskere samtidig underkæbens og hovedets bevægelser hos tolv raske unge voksne. Hver kæbebevægelse blev ledsaget af en hovedbevægelse, og hovedbevægelsen begyndte som regel før kæbebevægelsen5. Forfatterne konkluderede heraf, at kæbe- og nakkemuskler aktiveres sammen, med samtidige bevægelser i kæbeled, hovedled og halshvirvelsøjle.
Hovedet indstiller sig først
Før kæben åbner sig, strækker hovedet sig let. Nervesystemet fastlægger referencerammen, før bevægelsen starter5.
Nakken ændrer tygningen
Tolv mennesker med et piskesmæld af halshvirvelsøjlen bevægede kæbe og hoved mindre og med ændret tidsmæssig koordinering sammenlignet med raske6.
Synkning hører med
Mange hundrede til tusind gange om dagen løfter tungebenet sig ved synkning, og med det arbejder musklerne på forsiden af halsen. Synkning er efter vores opfattelse derfor også arbejde for hovedbalancen.
Den, der betragter hovedleddene uden kæbe, tunge og synkning, ser kun en del af systemet. Hvorfor kæbe- og nakkegener så ofte optræder sammen, kan du læse i artiklen om TMD, og hvordan synkemønsteret er opbygget, i indlægget om synkning og synkebesvær.
Diagnostik
Hvor sikker er diagnosen instabilitet i hovedleddene?
En instabilitet i hovedleddene lyder som et klart fund. Studiegrundlaget viser, hvor svær den faktisk er at indkredse.
For den øvre halshvirvelsøjle findes en række håndgreb, som terapeuter tester en instabilitet med. En oversigtsartikel fra Holland og Belgien fandt kun fem studier, der kunne vurderes. Syv test slog tilstrækkeligt sjældent ud hos mennesker uden instabilitet, men overså en eksisterende instabilitet forskelligt ofte, og usikkerhedsintervallerne var store7. Heller ikke billeddiagnostikken giver automatisk klarhed.
af personerne med vedvarende gener efter et piskesmæld viste på MR-scanningen påfaldende signaler i mindst ét vingebånd8
af sammenligningspersonerne uden nakkesmerter og uden ulykke viste de samme afvigelser, i samme undersøgelse med 173 personer8
fra 16 arbejder fandt en oversigt over instabilitet i hovedleddene ved bindevævssvaghed. Intet arbejde nåede et højt evidensniveau9
Forfatterne til MR-studiet anser derfor den diagnostiske værdi af sådanne ledbåndssignaler for tvivlsom8. Oversigten om Ehlers-Danlos-syndrom fandt ti forskellige målestørrelser og ingen konsensus om, fra hvornår der foreligger en instabilitet. Den anbefaler kun at fiksere kirurgisk, når instabiliteten er tydeligt synlig på billeddiagnostikken og passer til generne9.
Et fund beskriver, hvordan et væv ser ud. Om det forklarer generne, er et andet spørgsmål. Spørg derfor ved en diagnose om instabilitet i hovedleddene, hvad den blev baseret på, om den var synlig på funktionsoptagelser, og om den passer til dine gener.
Operation
Afstive, før årsagen er afklaret?
Ved uklare gener i den øvre nakke falder ordet afstivning sommetider tidligt. Plader, skruer og stænger fikserer så de øverste hvirvler til nakkeknoglen.
Der findes klare grunde til en afstivning: et brud, et overrevet ledbånd efter en ulykke, inflammatorisk gigt med løsnet atlas, en tumor eller udfald fra nerver og rygmarv. Det sætter vi ikke spørgsmålstegn ved. Anderledes ser det ud, når ledbånd og bindevæv vurderes som »for svage«, uden at nogen spørger, hvorfor de er blevet svage.
fra 34 studier vurderede en oversigt over afstivning mellem nakkeknogle og halshvirvelsøjle. Intet studie lå over den laveste evidensklasse IV10
uønskede hændelser efter operationen forekom selv ved teknikken med de bedste resultater, skruer med stænger10
af de opererede fik efter en afstivning længere nede på halshvirvelsøjlen nye nervegener i nabosegmentet, over ti år omkring en fjerdedel11
Det sidste tal stammer fra afstivninger under hovedleddene, og forfatterne tilskriver de nye gener snarere fremadskridende slid11. Uafhængigt af det gælder mekanisk: En afstivning afslutter bevægelsen i et segment, men belastningen forsvinder ikke dermed. Ved hovedleddene kommer det til, at netop dér opstår godt halvdelen af hovedets drejning1.
En afstivning besvarer spørgsmålet om, hvordan et segment kan holdes. Den besvarer ikke, hvorfor det ikke længere blev holdt.Ved uklart fund bør efter vores opfattelse styringen af vejrtrækning, synkning og hovedbalance først trænes, før en afstivning overvejes. Om et indgreb er nødvendigt for dig, taler du med din behandlende læge om.
Sikkerhed
Hvornår du skal få et »vaklende hoved« undersøgt af en læge
Mange gener i den øvre nakke er efter vores opfattelse funktionelle. Nogle tegn taler dog for, at en undersøgelse først er nødvendig.
Efter ulykke eller fald
Generne begyndte efter en påkørsel bagfra, et fald på hovedet eller en sportsulykke.
Prikken eller svaghed
Følelsesløshed, prikken eller kraftnedsættelse i arme, hænder eller ben, en usikker gang eller problemer med finmotorikken.
Udfald i hovedområdet
Dobbeltsyn, tale- eller synkebesvær, pludselige fald uden bevidsthedstab eller svimmelhed ved drejning af hovedet, der ledsages af sådanne tegn.
Kendt grundsygdom
Inflammatorisk gigt, Downs syndrom, en bindevævssygdom som Ehlers-Danlos-syndrom eller en tidligere operation på halshvirvelsøjlen.
Synlig rysten
Hovedet ryster eller nikker ufrivilligt. Det skal undersøges neurologisk.
Ny kraftig smerte
En ny, voldsom smerte i nakken eller baghovedet, især med feber, nakkestivhed eller konstant smerte om natten.
Bruger du en halskrave eller er i lægelig eller fysioterapeutisk behandling, så stop ikke med noget af det på egen hånd, og aftal ændringer med din behandler. Træningen af basisfunktionerne kan kombineres med en behandling.
Træning
Træn hovedbalancen: styring i stedet for kraft
Når instabiliteten efter vores opfattelse som regel er et styringsproblem, må træningen sætte ind ved styringen.
At nakkens finstyring kan trænes, viser et randomiseret studie fra Brisbane. 64 kvinder med vedvarende nakkesmerter øvede i seks uger enten målrettet at genfinde hovedets stilling eller det fine nik fra hovedleddene. I begge grupper fandt de derefter mere præcist tilbage til udgangsstillingen, og smerter og funktionsnedsættelse aftog12. Studiet undersøger ikke FaceFormer, men det understøtter princippet om, at styring kan trænes.
I FaceFormer-træningen begynder hver øvelse med oprejsning af hovedet. Forestil dig, at nogen blidt trækker dig opad i en tråd i baghovedet. Nakken strækker sig let, hagen synker en smule, og skuldrene følger af sig selv.
Halshvirvelsøjlens naturlige krumning bevares samtidig. Den skal kunne fjedre, kun knækket ved overgangen til baghovedet bliver mindre.
I grundøvelsen ligger FaceFormer i mundforgården (vestibulum), bag læberne og foran tænderne. Tungespidsen ligger ved referencepunktet bag de øverste fortænder, og du trækker vejret gennem næsen. Du trykker læbekilen sammen i seks sekunder, bider kort sammen med kindtænderne og synker.
Når du synker, trækker undertrykket tungen op mod ganen, og musklerne i mundbunden og forreste del af halsen arbejder koordineret med. Sådan øver du vejrtrækning, synkning og hovedbalance i ét forløb.
- Fra dag 1
Oprejsning af hovedet og grundøvelse
Tre gange dagligt i få minutter med FaceFormer ZERO. Den gratis FaceFormer-app guider dig.
- Fra omkring uge 3
Trækøvelse og nat
Trækøvelsen kommer til. Om natten bruger du FaceFormer ZERO, så snart grundøvelsen sidder.
- Efter nogle uger
Skift til ONE
Om dagen træner du med FaceFormer ONE. Den har samme størrelse og form som ZERO, bare af fastere materiale.
- Senere
Hoved-balance-rotation
Med hovedbalance-rotationen drejer du langsomt hovedet til siden, mens læbelukning, tunge og næsevejrtrækning bevares. Helst i samråd med en klinik.
- Over måneder
Mønstret kører af sig selv
Indtil de nye forløb kører uden eftertanke, regner øvelsesmanualen med seks til tolv måneder, derefter følger vedligeholdelsestræning.
Ærligt om evidensen: Der findes ikke noget kontrolleret studie af FaceFormer-træningens virkning på hovedleddene. Egne undersøgelser findes om kropsholdning, ikke om selve hovedleddene. Hvad de viser, og hvad de ikke viser, vurderer vi på siden Studier og videnskab. At en sammenhæng ikke er undersøgt, betyder ikke, at den ikke findes. Det betyder, at den ikke er afprøvet.
Et lagret mønster ændrer man ved at træne det.Efter vores opfattelse findes der ikke noget ligeværdigt alternativ til træning af basisfunktionerne, fordi vi med denne logik ikke ser nogen anden vej til at ændre et lagret mønster end at træne det.
Hverdag
Balancér hovedet i hverdagen i stedet for at holde det
Rejs dig i stedet for at trække dig tilbage
Træk ikke hagen bagud og skuldrene sammen. Tænk på tråden i baghovedet, resten følger med.
Læberne lukket, tungen oppe, næsen åben
Læberne hviler løst mod hinanden, tungespidsen ved referencepunktet, og luften tager vejen gennem næsen. Sådan får hovedet støtte forfra.
Tænderne i svæv
Bortset fra når du tygger og synker, står tænderne let fra hinanden. Når du presser, spændes nakken med det samme.
Skærmen i øjenhøjde
Indstil skærm og stol, så dit hoved balancerer over kroppen og ikke vandrer fremad.
Drej i ro og mag
Drej hovedet langsomt og bevidst i stedet for at kigge rykvis over skulderen. Langsomme bevægelser giver de korte nakkemuskler tid til at måle.
Stop ikke ordineret behandling på egen hånd
Halskrave, fysioterapi eller medicin aftaler du med din klinik. Træningen kan kombineres med det.
Den øverste nakke er også et knudepunkt for nerver, der virker langt ud over halsen. Mere om hvilenerven kan du læse i artiklen om vagusnerven, og om øresus med forbindelse til kæbe og nakke i indlægget om tinnitus.
Spørgsmål
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er et »vaklende hoved«?
»Vaklende hoved« er et hverdagsudtryk, ikke et fagudtryk. Som regel menes følelsen af, at hovedet ikke har et sikkert hold, ofte med nakkesmerter, knæk i den øvre nakke og usikkerhed ved hovedbevægelser. I fund hedder det instabilitet i hovedleddene eller ustabil halshvirvelsøjle. En synlig, ufrivillig rysten af hovedet er noget andet og skal udredes neurologisk.
Hvilke symptomer giver ustabile hovedled?
Ofte nævnes nakke- og baghovedsmerter, en tyngdefølelse i hovedet, knæk ved drejning, kæbespænding og kortvarig usikkerhed ved hurtige bevægelser. Disse gener forekommer også uden påviselig instabilitet. Prikken, svaghed, dobbeltsyn eller synkebesvær skal snarest undersøges af en læge.
Kan man se en instabilitet i hovedleddene på en MR-scanning?
Ikke pålideligt. I et norsk studie med 173 personer havde 49 % af personerne efter et piskesmæld påfaldende signaler i vingebåndene, men det havde også 40 % af sammenligningspersonerne uden gener og uden ulykke. Forfatterne anser den diagnostiske værdi af sådanne fund for tvivlsom. Mere udsagnskraftige er optagelser i bevægelse, der passer til generne.
Skal en ustabil halshvirvelsøjle opereres?
Kun ved klare fund, for eksempel efter et brud, ved overrevne ledbånd, inflammatorisk gigt, tumorer eller udfald fra nerver og rygmarv. Uden entydig instabilitet på røntgen anbefaler også kirurgiske oversigtsartikler tilbageholdenhed. Om et indgreb kommer på tale for dig, taler du med din behandlende læge om.
Hjælper styrketræning af nakken ved et »vaklende hoved«?
Efter vores opfattelse kun begrænset. De store nakkemuskler er hos mange mennesker stærke nok og arbejder ved et »vaklende hoved« i forvejen som konstante holdere. Det, der mangler, er finstyringen fra de korte nakkemuskler og balancen forfra via tunge, tungeben og mundbund. Studier viser, at denne finstyring kan forbedres gennem målrettede øvelser.
Kan man selv stabilisere ustabile hovedled?
Du kan træne det mønster, som dit nervesystem sikrer hovedleddene med. I FaceFormer-træningen øver du oprejsning af hovedet, læbelukning, tungens referencestilling, næsevejrtrækning og synkning i ét forløb. Træningen skaber forudsætningen for, at generne kan blive bedre. Ved advarselstegn får du det først afklaret af en læge.
Hvad har kæben med hovedleddene at gøre?
Kæbe og hoved bevæger sig sammen. Hovedet indstiller sig allerede, før kæben åbner sig, og efter et piskesmæld er også tygningen ændret. Mange mennesker med gener i den øvre nakke har derfor samtidig kæbegener.
Hvornår bør jeg gå til læge med et »vaklende hoved«?
Efter en ulykke eller et fald, ved følelsesløshed, prikken eller svaghed i arme eller ben, ved dobbeltsyn, tale- eller synkebesvær, ved pludselige fald, ved en synlig rysten af hovedet og ved kendte grundsygdomme som inflammatorisk gigt eller en bindevævssygdom.
Mere om emnet
Flere artikler fra vidensdelen
Næste skridt
Kilder
- Zhai X, Kang J, Chen X, Dong J, Qiu XW, Ding XA, Liu J, He XJ (2019). In vivo measurement of three-dimensional motion of the upper cervical spine using CT three-dimensional reconstruction [kinesisk]. Zhongguo Gu Shang 32(7):658-665. PMID 31382726. Kilde
- Kulkarni V, Chandy MJ, Babu KS (2001). Quantitative study of muscle spindles in suboccipital muscles of human foetuses. Neurology India 49(4):355-359. PMID 11799407. Kilde
- Revel M, Andre-Deshays C, Minguet M (1991). Cervicocephalic kinesthetic sensibility in patients with cervical pain. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation 72(5):288-291. PMID 2009044. Kilde
- Falla DL, Jull GA, Hodges PW (2004). Patients with neck pain demonstrate reduced electromyographic activity of the deep cervical flexor muscles during performance of the craniocervical flexion test. Spine 29(19):2108-2114. PMID 15454700. Kilde
- Eriksson PO, Häggman-Henrikson B, Nordh E, Zafar H (2000). Co-ordinated mandibular and head-neck movements during rhythmic jaw activities in man. Journal of Dental Research 79(6):1378-1384. PMID 10890716. Kilde
- Häggman-Henrikson B, Zafar H, Eriksson PO (2002). Disturbed jaw behavior in whiplash-associated disorders during rhythmic jaw movements. Journal of Dental Research 81(11):747-751. PMID 12407088. Kilde
- Hutting N, Scholten-Peeters GG, Vijverman V, Keesenberg MD, Verhagen AP (2013). Diagnostic accuracy of upper cervical spine instability tests: a systematic review. Physical Therapy 93(12):1686-1695. PMID 23886844. Kilde
- Myran R, Kvistad KA, Nygaard OP, Andresen H, Folvik M, Zwart JA (2008). Magnetic resonance imaging assessment of the alar ligaments in whiplash injuries: a case-control study. Spine 33(18):2012-2016. PMID 18708935. Kilde
- Lohkamp LN, Marathe N, Fehlings MG (2022). Craniocervical Instability in Ehlers-Danlos Syndrome: A Systematic Review of Diagnostic and Surgical Treatment Criteria. Global Spine Journal 12(8):1862-1871. PMID 35195459. Kilde
- Winegar CD, Lawrence JP, Friel BC, Fernandez C, Hong J, Maltenfort M, Anderson PA, Vaccaro AR (2010). A systematic review of occipital cervical fusion: techniques and outcomes. Journal of Neurosurgery: Spine 13(1):5-16. PMID 20594011. Kilde
- Hilibrand AS, Carlson GD, Palumbo MA, Jones PK, Bohlman HH (1999). Radiculopathy and myelopathy at segments adjacent to the site of a previous anterior cervical arthrodesis. Journal of Bone and Joint Surgery (American) 81(4):519-528. PMID 10225797. Kilde
- Jull G, Falla D, Treleaven J, Hodges P, Vicenzino B (2007). Retraining cervical joint position sense: the effect of two exercise regimes. Journal of Orthopaedic Research 25(3):404-412. PMID 17143898. Kilde
- Smaoui S, Langridge A, Steele CM (2020). The effect of lingual resistance training interventions on adult swallow function: a systematic review. Dysphagia 35(5):745-761. PMID 31612288. Kilde
Kom i gang
Klar til træningen?
Den gratis FaceFormer-app guider dig gennem grundøvelserne, tæller med og minder dig om træningerne. Efter ønske kan en praksis fra behandlerregistret støtte dig.
FaceFormer ZERO + ONE
Begge materialehårdheder til start, dag og nat. Sættet til voksne.
FaceFormer ZERO
Den blødere FaceFormer til start, til børn og til natten.
FaceFormer ZERO børnesæt
ZERO med hygiejneboks, plyspose og succesbog med stempel.
FaceFormer-træningen sigter mod at indstille basisfunktionerne vejrtrækning, synkning og hovedbalance fysiologisk igen med mundlukning og tungens referencestilling og skaber dermed forudsætningen for, at gener kan blive bedre. Den erstatter ikke en lægelig undersøgelse. Behandlere i nærheden af dig finder du i behandlerregistret.
