Fagartikel børn
Vænne af med suttenHvorfor det handler om tungen
Sut, tommelfinger, underlæbe: Det, der beroliger, ligger lige dér, hvor tungen skal lære sin plads. Her kan du læse, hvad suttevaner ændrer i munden, hvorfor der ikke findes nogen god sut, og hvordan dit barn i stedet for vanen lærer den rigtige funktion.
Kender du det?
Hvor meget tid tilbringer sutten i dit barns mund?
Hvad passer på dit barn?
Tryk på det, der passer på dig.
Passer to eller flere punkter, er det værd at se nærmere efter. Ikke fordi der er sket noget slemt, men fordi et mønster netop er ved at sætte sig fast. Og det, der er lært, kan også læres om igen.
Hvad en sut ændrer i mundenSådan lykkes afvænningenDet vigtigste kort fortalt
- En sut ligger netop i det rum, hvor tungen orienterer sig opad mod ganen. Den holder den efter vores opfattelse nede, åbner munden og lader synkningen foregå under den. Efter vores opfattelse findes der derfor ingen fysiologisk sut, uanset hvordan den er formet eller betegnet.
- For tænder og kæbe tæller især varigheden i timer om dagen og i måneder. Tommelfingersutning og læbebid ser vi som orale vaner, efter vores opfattelse som regel som følge af en funktion, der mangler.
- Afvænning betyder derfor mere end at tage væk. Efter vores opfattelse er forudsætningerne bedst, når dit barn lærer den rigtige funktion, indlejret i vejrtrækning, synkning og hovedbalance: lukkede læber, tungens referencestilling, næsevejrtrækning og en synkning, der begynder oppe ved ganen.
Video
Sut eller ej? Amning, sut og vuggedød
Das Video lädt erst nach dem Klick. Dann werden Daten an YouTube (Google) übertragen.
Sutning
Hvorfor babyer sutter, og hvad sutten blev opfundet til
Sutning er livets første store træning. Den ordner vejrtrækning, synkning og hovedbalance, de tre grundfunktioner, som meget i kroppen bygger på.
Allerede i livmoderen, cirka fra 10. til 14. graviditetsuge, synker dit barn fostervand. Sådan anlægges synkebanen i hjernestammen, længe før den bliver brugt. Ved brystet bliver dette program så for alvor udfordret: Læberne tætner, tungen arbejder i en bølge forfra og bagud, og vejrtrækningen går gennem næsen. Hvor meget der trænes undervejs, beskriver artiklen om amning.
Sutten har en anden historie. Den blev aldrig opfundet for at forme en kæbe, men for at berolige børn. Tidligere var det sammenkrøllede stofstykker, dyppet i honning og til dels endda i alkohol eller opium. I dag er det silikone, hensigten er den samme.
Det er ingen bebrejdelse mod forældre. Den, der giver sit barn en sut, vil gøre noget godt for det. Men suttet erstatter ikke sutningen ved brystet. Det er en anden bevægelse, og det er netop pointen.
En sut behøver ingen erstatning. Simpelthen ingen.Sådan svarer Dr. Klaus Berndsen forældre, der spørger, hvad der skal træde i suttens sted. Et barn klarer sig fint uden, hvis det ikke allerede er vænnet til den.
I munden
Hvad en sut ændrer i munden
Om det er sut, tommelfinger, finger, sutteflaske eller sugerør som evig sut: Det afgørende er effekten, ikke betegnelsen. En genstand ligger i munden over lang tid.
Sutten ligger netop dér, hvor tungen skal rette sig opad. I tungens referencestilling ligger tungespidsen ved den lille forhøjning bag de øverste fortænder, og tungekroppen ligger bredt mod ganen. Med sutten kan tungen ikke indtage dette ankerpunkt, og den lærer det måske slet ikke at kende som sin plads.
Munden står åben
Med sutten mellem læberne forbliver underkæben sænket. Musklerne, der lukker munden, mister deres spændingsbalance.
Tungen arbejder nede
Mange synkninger begynder så under fremmedlegemet. Tungen presser fremad mod tænder og kæbe i stedet for opad mod ganen.
Hjernen lagrer omvejen
Fordi det gentages mange hundrede til tusind gange om dagen, bliver omvejen til et standardmønster, især i søvne.
Formen følger efter
Under væksten reagerer knoglen på de kræfter, der længe virker på den. Gane og tandbuer kan udvikle sig efter det mønster, de oplever.
Med den åbne mund følger ofte mundånding, fordi vejen gennem munden virker kortere. Sådan bliver en vane til et andet mønster, der stabiliserer sig selv. Hvorfor det betyder noget for luftvejene, står i artiklen Mundånding og næsevejrtrækning.
Kæbevenlig?
Findes der en god sut? Efter vores opfattelse ikke
»Kæbevenlig«, »ortodontisk«, »fysiologisk«, »tandvenlig«: Mærkaterne lover meget. Beliggenheden i munden ændrer de intet ved.
Prøv selv: Læg en blyant på tværs mellem dine fortænder, luk læberne omkring den, og synk. Hvad sker der?
Producenter gør derfor suttens hals særlig tynd. Det ændrer efter vores opfattelse ikke meget, for enhver genstand mellem kæberne sætter underkæben ned og holder tungen væk fra ganen. Dr. Berndsen formulerer det skarpt: Sådanne sutter er ikke kæbeformende, men snarere kæbedeformerende.
opfyldte inklusionskriterierne for en systematisk oversigt over kæbevenlige sutter. Et fandt oftere åbent bid ved almindelige sutter, to fandt ingen forskel, ved sidelæns krydsbid ikke et eneste5
analyserede en oversigt fra Basel, tolv med høj risiko for bias. Sutter hang sammen med åbent bid og sidelæns krydsbid, såkaldte funktionelle sutter viste sjældnere åbent bid4
Mindre åbent bid betyder ikke, at tungen lærer sin plads. Studierne måler tandstillinger, ikke funktion. At en sut ændrer noget til det bedre ved tungens beliggenhed og synkevejen, har ingen af disse arbejder vist. Vi siger derfor klart: Der findes ingen fysiologisk sut, heller ikke selv om producenter påstår det.
Varigheden
Ikke kraften, men timerne afgør det
En kort sutten ved indsovning virker anderledes end en sut, der er i munden halvdelen af dagen. Det har en enkel grund.
Ortodontisten William Proffit har beskrevet, at det for tændernes placering især er de kræfter, der virker længe, der tæller, altså trykket fra tunge, læber og kinder i hvile. Korte, kraftige kræfter som ved tygning flytter næppe tænder1. En sut virker i timevis. Netop det gør den betydningsfuld for den voksende kæbe.
Ligger tungen bredt mod ganen, giver den overkæben støtte og retning indefra. Ved synkning presser den opad mange hundrede til tusind gange om dagen. Mangler denne stimulus, fordi en sut holder tungen nede, mangler ganen efter vores opfattelse en vigtig formende kraft.
Mere om denne sammenhæng står i artiklen Høj gane.
blev fulgt fra fødslen i Iowa. Lange suttevaner ændrede tandbuerne, og nogle forandringer bestod længe efter afvænningen2
sammenfattede en oversigt om sutten og sutning. Jo længere vanen varede, desto højere var risikoen for tand- og kæbefejlstillinger3
Budskabet til forældre er på én gang aflastende og klart. Jo kortere den daglige suttetid er, og jo tidligere vanen ophører, desto mindre mulighed har et mønster for at sætte sig fast. Set fra logopædien gælder reglen om at behandle sutten som et lægemiddel, med en klar anledning, begrænset varighed og en fast afslutning11.
Mere end tænder
Vejrtrækning og ører: hvad der hænger sammen med den åbne mund
Tandstillingen er kun den synlige del. Mund, næse, svælg og ører hænger sammen via de samme muskler og de samme forløb.
Uden mundlukning mangler det lette undertryk i munden, der opstår ved synkning. Ganesejlets muskler åbner ved synkning også øretrompeten og ventilerer på den måde mellemøret. Synkes der anderledes, ventileres øret efter vores opfattelse også anderledes. Små børn med tilbagevendende mellemørebetændelser er derfor efter vores opfattelse en anledning til at se på sut og mundånding.
akutte mellemørebetændelser var der i et finsk studie hos børn fra sundhedsplejeklinikker, hvis forældre blev rådgivet om at begrænse sutten, sammenlignet med klinikker uden denne rådgivning. Allerede begrænsningen til indsovning havde en virkning6
Åben mund
Når barnet leger, ser tv eller sover, står munden åben.
Snorken
Dit barn snorker eller sover uroligt med åben mund.
Ører
Mellemørebetændelser kommer igen og igen, eller øret føles længe tilstoppet.
Infektioner
Forkølelser trækker ud, og næsen er ofte tilstoppet.
Snorken og tilbagevendende ørebetændelser hører først hjemme hos børnelægen, der for eksempel undersøger polypper og hørelse. Mere om det i artiklerne om mellemørebetændelse hos børn og om polypper og mundånding.
Søvn
Og vuggedød? Et tyndt datagrundlag
Mange forældre hører, at en sut i søvne beskytter deres baby. Ser man på studierne, er der ikke meget tilbage af det, og på den anden side står skader, som næppe nogen regner med i regnestykket.
Den amerikanske børnelægeforening nævner i sine anbefalinger for sikker babysøvn ud over rygleje, fast underlag, modermælk og røgfrie omgivelser også sutten i søvne, hos ammede babyer først når amningen fungerer godt7. Grundlaget for det er observationsstudier, hvor babyer med sut sjældnere var ramt. Sådanne studier viser en sammenhæng, ikke en årsag. Sovestilling, rygning, amning og sovemiljø kan næppe adskilles rent i dem, og en anerkendt virkningsmekanisme findes den dag i dag ikke. En Cochrane-oversigt søgte efter randomiserede studier om dette spørgsmål og fandt ikke et eneste8.
Velbegrundede beskyttelsesfaktorer
- At sove på ryggen
- Fast, plant underlag, sovepose i stedet for dyne og pude
- Egen seng i forældrenes værelse
- Røgfrie omgivelser, ingen overophedning
- Modermælk
Sut i søvne
- Sammenhæng fra observationsstudier, ingen årsag dokumenteret
- Intet randomiseret studie foreligger
- Hvordan den skulle virke, er uafklaret
- Som regel falder den ud kort efter indsovning; ifølge anbefalingen skal den ikke ind igen
De store fald kom, da forældre holdt op med at lade deres babyer sove på maven.
Allerede det hænger dårligt sammen: Sutten falder som regel ud af munden kort efter indsovning. I den største del af natten, som beskyttelsen hævdes for, er den altså slet ikke der. Et hyppigt argument lyder, at den holder luftvejene åbne. Efter vores opfattelse åbner den luftvejen gennem munden, og netop den skal en baby ikke lære som vane. Næsen er den luftvej, kroppen er bygget til.
Det, der næppe regnes med i anbefalingen, er omkostningerne: Sutten holder tungen nede og fremme, den forstyrrer amningen, den hænger i studier sammen med hyppigere mellemørebetændelser, og den kan deformere bid og kæbe. Vi anser derfor ikke sutten for en beskyttelsesfaktor. Efter vores opfattelse gør den mere skade, end den ifølge dette datagrundlag kan forhindre. Veldokumenterede er de andre punkter: rygleje, fast underlag, sovepose, egen seng i forældrenes værelse, røgfrie omgivelser og modermælk. Hvordan du gør din babys søvn sikker, taler du med din børnelæge om.
Tommelfinger og læbe
Tommelfingersutning og læbebid: vane som følge
Mange forældre forbyder, sætter plaster på eller smører bitter lak på. Det sætter ind i enden af kæden.
Tommelfinger, fingre og underlæbe virker i munden på samme måde som sutten. Tommelfingeren har én fordel: Den, der leger med hænderne, må tage den ud. Dr. Berndsen iagttager, at børn, der sutter længe ud over det første leveår, ofte tidligere var vant til sutten. Det er en trænet suttevane.
Ved læbebid trækker dit barn underlæben ind bag de øverste fortænder. Den presser tænderne fremad, og munden lukker ikke via læberne, men via tænderne.
Vanen er en følge
Tommelfingersutning og læbebid ser vi som orale vaner, efter vores opfattelse som regel en erstatningsløsning for en funktion, der mangler. Hvor tungen ikke ligger mod ganen, og læberne ikke lukker af sig selv, søger munden en anden støtte.
Forbud rækker ikke langt nok
Plaster og bitter lak blokerer tommelfingeren, men tungen lærer ikke sin plads af det. Et ganegitter er endda et andet fremmedlegeme, netop dér, hvor tungen skal hen. Dr. Berndsen iagttager ofte, at vanen så vandrer videre, til læben, til neglene, til tungen mellem tænderne.
Hvad studierne siger
En Cochrane-oversigt fandt for ganegitre og belønningsprogrammer en virkning på tommelfingersutning, i studier af lav kvalitet med få børn9. Om funktionen bagved kom i orden, blev ikke undersøgt.
En vane kan ikke tages væk. Den erstattes af en bedre.Et mønster ændrer sig ikke gennem indsigt, men gennem mange præcise gentagelser. Det bygger træningen på.
I praksis
Vænne af med sutten: sådan gør du
Lettest forsvinder den sut, som barnet slet ikke vænnes til. Er den der, hjælper efter vores erfaring et roligt, altid ens forløb mere end strenghed.
- Uge 1
Væk om dagen
Sutten holdes væk under leg, i barnevognen og på farten. Lad den ikke ligge synligt, og hæng den ikke i en kæde. Det, der ikke kan ses, bliver sjældnere efterspurgt.
- Uge 2
Kun til indsovning
Den kommer kun frem i få minutter ved indsovning. Når dit barn sover, tager du den forsigtigt ud.
- Efter
Helt væk
Nogle børn har brug for få dage, andre for nogle uger. Forære den væk, bytte den eller tage højtideligt afsked, her er jeres fantasi efterspurgt.
Aflede ved tommelfingeren
Vandrer tommelfingeren ind i munden, så fjern roligt hånden, og giv dit barn noget i hånden, et klæde eller yndlingsfiguren. Sig altid den samme korte sætning.
Aftenritual
Ved indsovning er behovet størst. Giv dit barn noget i begge hænder, syng sagte, eller fortæl en historie, ens hver aften.
Minde om uden at udstille
Aftal ved læbebid et kærligt tegn, for eksempel et let tryk på jeres egne læber.
Gør fremskridt synlige
En stjernekalender, hvor I skriver hver klaret dag ind, og en lille belønning for en hel uge.
Drikke uden sut
Fra et åbent krus drikker dit barn med læberne mod kanten, og tungen bliver i munden. En tud eller et sugerør ligger derimod igen i munden.
Tag tilbageslag med ro
På syge eller trætte dage kommer den gamle vane ofte tilbage. Dagen efter fortsætter man bare.
Senest når de første ord kommer, har munden brug for sin plads til at tale. Det er et godt tidspunkt at sige farvel til sutten. Holder vanen sig trods rolige, konsekvente forsøg i månedsvis, er det et tegn på, at funktionen bagved har brug for støtte.
Lære om
Lær den rigtige funktion: træning i stedet for erstatning
Afvænning tager en vane væk. At lære om giver munden en ny opgave. Det er her, FaceFormer-træningen sætter ind.
Tommelfingersutning og suttevaner hører til de anvendelsesområder, som FaceFormerens øvelsesvejledning nævner. I grundøvelsen lukker læberne sig om læbekilen, tungespidsen ligger ved sit referencepunkt, vejrtrækningen går gennem næsen, og derefter følger en synkning, der begynder oppe ved ganen. Det er den orden, som sutningen ved brystet har grundlagt.
Træk for at drejeMellem læberne Læbekilen ligger mellem læberne og peger fremad. Øvelsen træner læbelukningen.
Foran tænderne Membranen ligger i mundforgården foran tænderne. I selve munden forbliver pladsen fri til tungen.
Blød silikone Den gule ZERO er af blødere materiale. Den anbefales til børn op til ti år.
FaceFormer er dermed ingen sutteerstatning. Den gives ikke for at berolige, men til træning, i korte træningspas. ZERO og ONE er lige store og har samme form, de adskiller sig kun i materialets hårdhed. Større børn træner efter en plan, der begynder med få gentagelser. Den gratis FaceFormer-app guider dig gennem grundøvelserne.
Om programmet findes der en forældreundersøgelse fra universitetet i Jena: Efter seks ugers øvelsesprogram rapporterede 19 ud af 24 forældre til børn mellem 9 og 11 år, at vaner som tommelfingersutning, læbebid eller neglebid var blevet sjældnere10. Det er en observation uden kontrolgruppe, ikke et bevis for virkning. Men den passer til det, vi ser i praksis.
Hos små børn fastlægger klinikken, fra hvornår og i hvilken form der trænes. Børn under fire år træner kun med fagkyndig støtte. Øvelsesplaner, motivation og forløb beskriver siden FaceFormer til børn. En igangværende logopædisk eller ortodontisk behandling kan kombineres med træningen og afsluttes ikke på egen hånd.
Se nærmere efter
Hvornår du bør se nærmere efter
Nogle tegn viser, at et undvigemønster allerede har sat sig fast, selv om sut eller tommelfinger for længst er væk.
Tungen mellem tænderne
Når dit barn taler eller synker, bliver tungen synlig, eller dit barn læsper.
Tænderne mødes ikke
Fortænderne mødes ikke, når barnet bider sammen, eller de øverste står langt frem.
Ensidigt bid
De nederste kindtænder bider på den ene side uden for de øverste.
Mund og spyt
Munden står åben i hvile, læberne skinner fugtigt, og spyttet løber.
Vanen bliver
Sutning eller læbebid holder sig trods alle forsøg i månedsvis.
Urolig søvn
Dit barn snorker, sover uroligt eller vågner om morgenen med tør mund.
Så er det værd at se ikke kun på tænderne, men på funktionen. Sammenhængene uddybes i artiklerne om åbent bid, om kant-til-kant-bid og krydsbid og om læspen. Klinikker, der arbejder med FaceFormer-terapi, finder du i behandlerregistret.
Spørgsmål
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår bør man vænne barnet af med sutten?
Så tidligt som muligt, helst slet ikke vænne det til den. Senest når de første ord kommer, har munden brug for sin plads til at tale. For tænder og kæbe tæller især, hvor mange timer om dagen og hvor mange måneder sutten er i munden.
Findes der en kæbevenlig sut?
Efter vores opfattelse findes der ingen fysiologisk sut. Enhver sut ligger mellem kæberne og holder efter vores opfattelse tungen nede og munden åben. En systematisk oversigt fandt blandt 607 arbejder kun tre brugbare sammenligninger, og ingen viste en fordel ved den kæbevenlige sut ved sidelæns krydsbid.
Hvordan vænner jeg mit barn af med sutten?
Skridt for skridt: først undlade den om dagen, så kun kort ved indsovning, og tage den ud, så snart dit barn sover. Nogle børn har brug for få dage, andre for nogle uger. Et fast ritual, en byttehandel eller en stjernekalender hjælper. Sutten behøver ingen erstatning.
Er tommelfingersutning bedre end en sut?
Begge virker ens i munden, fordi en genstand ligger dér, hvor tungen hører hjemme. Tommelfingeren skal ud, når barnet leger, til gengæld er den altid tilgængelig og sværere at vænne sig af med. Vi ser tommelfingersutning som en vane, bag hvilken der står en manglende funktion.
Hvordan kan jeg vænne mit barn af med at sutte på tommelfingeren?
Forbud og bitter lak sætter ind i enden af kæden. Bedre virker det at aflede om dagen, et ensartet aftenritual og ros for hvert fremskridt. Efter vores opfattelse er forudsætningerne bedst, når dit barn i grundøvelsen træner læbelukning, tungens referencestilling og næsevejrtrækning, så munden ikke længere har brug for tommelfingeren som støtte.
Går tandstillingsfejl tilbage af sig selv efter afvænningen?
Nogle gør, andre ikke. I en langtidsobservation bestod enkelte forandringer som et sidelæns krydsbid længe efter afvænningen. Bliver tungen nede, eller synker dit barn fortsat fremad, virker årsagen videre. Derfor er det værd at se på funktionen.
Beskytter sutten mod vuggedød?
Det er ikke dokumenteret. Sammenhængen stammer fra observationsstudier, en Cochrane-oversigt fandt ikke et eneste randomiseret studie om det, og sutten falder som regel ud kort efter, at barnet er faldet i søvn. Efter vores opfattelse overvejer dens ulemper for tunge, amning og kæbe. Velbegrundede er rygleje, fast underlag, sovepose, egen seng i forældrenes værelse, røgfrie omgivelser og modermælk. Hvordan du gør din babys søvn sikker, taler du med din børnelæge om.
Kan FaceFormer erstatte sutten?
Nej, og det skal den heller ikke. Læbekilen ligger mellem læberne, membranen foran tænderne, og munden forbliver fri til tungen. FaceFormer bruges til træning i korte træningspas, ikke til at berolige. Til børn op til ti år anbefales ZERO.
Mere om emnet
Flere artikler fra vidensdelen
Næste skridt
Kilder
- Proffit WR (1978). Equilibrium theory revisited: factors influencing position of the teeth. The Angle Orthodontist 48(3):175-186. PMID 280125. Kilde
- Warren JJ, Bishara SE (2002). Duration of nutritive and nonnutritive sucking behaviors and their effects on the dental arches in the primary dentition. American Journal of Orthodontics and Dentofacial Orthopedics 121(4):347-356. PMID 11997758. Kilde
- Doğramacı EJ, Rossi-Fedele G (2016). Establishing the association between nonnutritive sucking behavior and malocclusions: A systematic review and meta-analysis. Journal of the American Dental Association 147(12):926-934. PMID 27692622. Kilde
- Schmid KM, Kugler R, Nalabothu P, Bosch C, Verna C (2018). The effect of pacifier sucking on orofacial structures: a systematic literature review. Progress in Orthodontics 19(1):8. PMID 29532184. Kilde
- Medeiros R, Ximenes M, Massignan C, Flores-Mir C, Vieira R, Porporatti AL, De Luca Canto G (2018). Malocclusion prevention through the usage of an orthodontic pacifier compared to a conventional pacifier: a systematic review. European Archives of Paediatric Dentistry 19(5):287-295. PMID 30054865. Kilde
- Niemelä M, Pihakari O, Pokka T, Uhari M (2000). Pacifier as a risk factor for acute otitis media: a randomized, controlled trial of parental counseling. Pediatrics 106(3):483-488. PMID 10969091. Kilde
- Moon RY, Carlin RF, Hand I, Task Force on Sudden Infant Death Syndrome (2022). Sleep-Related Infant Deaths: Updated 2022 Recommendations for Reducing Infant Deaths in the Sleep Environment. Pediatrics 150(1):e2022057990. PMID 35726558. Kilde
- Psaila K, Foster JP, Pulbrook N, Jeffery HE (2017). Infant pacifiers for reduction in risk of sudden infant death syndrome. Cochrane Database of Systematic Reviews 4:CD011147. PMID 28378502. Kilde
- Borrie FR, Bearn DR, Innes NP, Iheozor-Ejiofor Z (2015). Interventions for the cessation of non-nutritive sucking habits in children. Cochrane Database of Systematic Reviews 3:CD008694. PMID 25825863. Kilde
- Kopp S, Berndsen K, Berndsen S, Ifert F, Langbein U (2004). Strategien myofunktioneller Therapie mit dem FaceFormer. Quintessenz 55(1):45-52. Universitetet i Jena, 24 børn, uden kontrolgruppe. Kilde
- Furtenbach M, Wallner B (2009). Myofunktionelle Therapie (MFT) im orofazialen Bereich: praktische und kritische Aspekte aus logopädischer Sicht. Kieferorthopädie 41(4):259-264. Kilde
Kom i gang
Klar til træningen?
Den gratis FaceFormer-app guider dig gennem grundøvelserne, tæller med og minder dig om træningerne. Efter ønske kan en praksis fra behandlerregistret støtte dig.
FaceFormer ZERO + ONE
Begge materialehårdheder til start, dag og nat. Sættet til voksne.
FaceFormer ZERO
Den blødere FaceFormer til start, til børn og til natten.
FaceFormer ZERO børnesæt
ZERO med hygiejneboks, plyspose og succesbog med stempel.
FaceFormer-træningen sigter mod at indstille basisfunktionerne vejrtrækning, synkning og hovedbalance fysiologisk igen med mundlukning og tungens referencestilling og skaber dermed forudsætningen for, at gener kan blive bedre. Den erstatter ikke en lægelig undersøgelse. Behandlere i nærheden af dig finder du i behandlerregistret.
