Fagartikel børn og øre
Mellemørebetændelse hos børnHvorfor ventilationen af øret tæller
Har dit barn ondt i øret igen? Her kan du læse, ved hvilke advarselstegn du straks skal få det undersøgt af en læge, hvordan øretrompeten ventilerer mellemøret ved synkning, hvad antibiotika og dræn kan, og hvilken rolle vejrtrækning, synkning og hovedbalance spiller.
Kender du det?
Igen øret, og ingen spørger hvorfor?
Hvad passer på dit barn?
Tryk på det, der passer på dig.
Passer flere punkter, er det værd at se på ventilationen af mellemøret. Den foregår via øretrompeten, og den åbner sig, når man synker. Hvordan dit barn trækker vejret, synker og balancerer hovedet, hører derfor efter vores opfattelse med i søgningen efter årsager.
Advarselstegn for lægebesøgSådan ventileres øretDet vigtigste kort fortalt
- Mellemørebetændelse er en af de hyppigste sygdomme i småbørnsalderen. Den går som regel over efter få dage, men hos nogle børn kommer den igen og igen.
- Mellemøret ventileres via øretrompeten. Den åbner sig, når man synker og gaber, trukket af en muskel i ganesejlet. Vender betændelserne tilbage, ligger det fælles udgangspunkt efter vores opfattelse som regel i en dårlig ventilation. Infektionen udløser, og undertryk og væske i mellemøret bereder jorden for den.
- Antibiotika og dræn har deres plads. Mønstret af vejrtrækning, synkning og hovedbalance ændrer de ikke. Netop dér sætter vi ind med træningen af basisfunktionerne.
Video
Mellemørebetændelse: Ret op på årsagerne og afværg betændelsen
Das Video lädt erst nach dem Klick. Dann werden Daten an YouTube (Google) übertragen.
Placering
Mellemørebetændelse hos børn: hyppig, hos nogle vedholdende
Næsten alle forældre kender natten, hvor barnet vågner med feber, tager sig til øret og ikke er til at trøste.
Bag trommehinden ligger et lille, luftfyldt rum, mellemøret. Ved en akut mellemørebetændelse bliver dets slimhinde betændt, ofte i kølvandet på en forkølelse. Typisk er pludselige øresmerter, feber og nedsat hørelse. Små børn viser det ofte anderledes: De græder, sover uroligt, tager sig til øret eller vil ikke drikke.
af børnene har mindst én akut mellemørebetændelse før deres treårsfødselsdag1
af disse børn oplever to eller flere betændelser1
varer en akut mellemørebetændelse som regel, før den går over af sig selv2
For de fleste børn bliver det ved en eller to episoder. Hos andre følger den ene infektion efter den anden, og ind imellem bliver der væske i øret. Det er disse børn, det handler om her, og spørgsmålet om, hvorfor deres mellemøre ventileres dårligt.
Sikkerhed først
Advarselstegn: hvornår dit barn straks bør undersøges af en læge
Komplikationer er sjældne. Nogle tegn hører alligevel uden tøven i lægens hænder, samme dag eller i nødstilfælde via alarmnummeret.
Hævelse bag øret
Rødme, hævelse eller smerte bag øret eller en pludselig udstående øremusling kan tyde på mastoiditis, en betændelse i knoglen bag øret2.
Nakkestivhed eller sløvhed
Meget sjældent breder betændelsen sig til hjernehinderne2. Er dit barn næsten ikke til at få kontakt med, eller har det en stiv nakke, så ring 112.
Svimmelhed eller opkastning
Bliver dit barn svimmelt eller kaster det op, så få det undersøgt samme dag3. Det gælder også, hvis en mundvig pludselig hænger.
Høj feber, tydeligt syg
Meget høj feber, kulderystelser eller et tydeligt sygt barn hører til i klinikken eller lægevagten3.
Væske fra øret
Løber der pus eller væske ud af øregangen, kan trommehinden være revnet3.
Yngre end et år
Hos spædbørn under tolv måneder lader du enhver formodet mellemørebetændelse se af en læge3.
Længere end tre dage
Bliver smerterne ikke bedre efter tre dage, eller hører dit barn pludselig dårligere, så få det undersøgt igen3.
Børn med svækket immunforsvar eller sygdomme i hjerte, lunger, nyrer eller nervesystem lader du undersøge tidligere3. Denne artikel erstatter ikke en undersøgelse. Træningen begynder først, når feber og smerter er gået over.
Anatomi
Øretrompeten: mellemørets ventilation
Mellemøret er et lukket luftrum, hvis luft regelmæssigt skal fornyes.
Mellemørets slimhinde optager løbende lidt luft. Den efterfyldes via øretrompeten, en smal gang fra mellemøret til næsesvælget bag næsen. I hvile er den lukket og åbner sig kortvarigt, når man synker og gaber. Det klarer ganesejlets spændemuskel, en lille muskel, der hæfter på øretrompetens væg.
Øretrompetens åbning ligger på sidevæggen af næsesvælget, lige ved siden af næsemandlen. Hvad der sker dér, påvirker også øret: hævelse ved forkølelse, en stor næsemandel eller et næsesvælg, som der næsten ikke strømmer luft igennem ved mundånding.
Åbner øretrompeten sig for sjældent, opstår der undertryk i mellemøret. Væske samler sig bag trommehinden og giver bakterier fra næsesvælget en grobund. Hos børn er øretrompeten desuden kortere og fladere end hos voksne.
Som et rum med kun ét vindue
Forestil dig et kælderrum, hvis eneste vindue kun åbner sig kortvarigt, når nogen trækker i det. Bliver der luftet ofte ud, forbliver rummet tørt. Bliver vinduet lukket, sætter fugten sig. Sådan ser vi mellemøret, og vinduet trækkes op, når man synker.
Mekanik
Synkning ventilerer øret
Et menneske synker mange hundrede til tusind gange om dagen, og hver synkning er en ventilation af mellemøret, fordi øretrompeten åbner sig samtidig.
Tungen lægger sig mod ganen
Synkningen begynder fortil ved tungens referencestilling.
Ganesejlet løfter og spænder sig
Spændemusklen trækker samtidig i øretrompetens væg.
Øretrompeten åbner sig
Et øjeblik er mellemøre og næsesvælg forbundet.
Luft strømmer til
Trykket udlignes, og væske kan løbe væk.
Mellemøret forbliver ventileret
Gentaget i løbet af dagen forbliver rummet bag trommehinden luftfyldt.
med raske ører åbnede deres øretrompete dårligere med muskelkraft end 92 voksne6
viste en ændret mekanik i øretrompeten, efter at ganesejlets spændemuskel var blevet lammet4
af 20 personer med mellemørebetændelse viste mindre aktivitet i denne muskel ved synkning på den syge side5
Beviserne har begrænsninger: Et dyreforsøg afspejler ikke en mellemørebetændelse hos børn, og målingen fra Rom omfatter kun 30 personer. Begge viser dog, at muskelarbejdet ved synkning er med til at bestemme øretrompetens åbning, og i Rom øgedes den efter målrettet træning5. At synkemønstret er årsagen hos et bestemt barn, beviser de ikke.
Hvordan synker dit barn? Se en gang nøje efter, når det drikker af et krus.
Vores opfattelse
Hvorfor betændelsen vender tilbage hos nogle børn
Udløseren af den akutte betændelse er en infektion. Om det gentagne gange bliver til en betændelse, afhænger efter vores opfattelse af ventilationen mellem infektionerne.
Står munden åben, ligger tungen lavt i mundbunden i stedet for ved sit referencepunkt ved ganen. Barnet trækker vejret gennem munden, og der strømmer næsten ikke længere luft gennem næsesvælget.
Også synkningen forløber anderledes: Læber, kinder og hage hjælper med at tætne, og ganesejlet arbejder i et ændret forløb. Øretrompeten åbner sig efter vores opfattelse så sjældnere eller svagere.
Mønsteret afviger
Mundånding, en lavtliggende tunge og en fremadforskudt hovedbalance bliver til hverdag.
Kroppen kompenserer
Læber, kinder og hage overtager tungens opgaver, og nervesystemet lagrer forløbet.
Ventilationen lider
I mellemøret bliver der oftere undertryk og væske tilbage.
Den næste infektion rammer et forbelastet øre
Hos mange af disse børn bliver en forkølelse igen til en mellemørebetændelse.
Hos børn, hvis mellemørebetændelser optræder gentagne gange, ligger det fælles udgangspunkt efter vores opfattelse som regel i den dårlige ventilation, og den afhænger af vejrtrækning, synkning og hovedbalance. Infektionen er udløseren, og undertryk og væske bag trommehinden bereder først jorden for den. Følger man denne logik, fratager en øretrompete, der åbner sig pålideligt ved synkning, infektionen denne grobund. Muskler, der ikke er inddraget i deres funktion, mister spænding, og bliver de brugt igen, genvinder de spænding.
Vuggestue, børnehave og søskende
Tæt kontakt med andre børn betyder flere infektioner2.
Tobaksrøg
Passiv rygning øger risikoen for infektioner2.
Polypper
Er den stor, blokerer den næsesvælget lige ved siden af øretrompeten.
Sut og sutteflaske
Begge regnes i studier for risikofaktorer, amning for en beskyttende faktor.
Studiegrundlag
Sut, sutteflaske og amning: hvad der er undersøgt
Om næppe nogen anden påvirkning findes der så klare data som om sut og amning. Begge vedrører mønstret af sutning, synkning og vejrtrækning.
I Finland blev 14 sundhedsplejeklinikker for småbørn fordelt ved lodtrækning. I den ene halvdel fik forældre til børn under 18 måneder rådet om at begrænse sutten til indsovningen, den anden arbejdede som hidtil. 272 og 212 børn deltog. Bagefter blev der sjældnere suttet hele tiden7.
færre mellemørebetændelser pr. måned havde børnene fra klinikkerne med sut-rådet7
færre episoder havde børn, der ikke brugte sut hele tiden, sammenlignet med børn, der gjorde7
sjældnere havde børn, der udelukkende blev ammet i seks måneder, en mellemørebetændelse i de første to leveår, vurderet i 24 studier8
Hvorfor det er sådan, afklarer studierne ikke. Vores opfattelse: En sut holder tungen nede og fremme i timevis, væk fra ganen. Ved amning arbejder tunge, læber og ganesejl i ét forløb med næsevejrtrækning.
Det er ikke en bebrejdelse mod forældre. Ikke alle børn kan ammes, og en sut til indsovningen er noget andet end en sut hele dagen. Mere under FaceFormer til børn.
Næse og næsesvælg
Næsemandel, snorken, åben mund: broen til polypperne
Når forældre hører om polypper, handler det hos barnet som regel om den forstørrede næsemandel. Den sidder dér, hvor også øretrompeten munder ud.
En stor næsemandel blokerer luftvejen bag næsen, barnet trækker vejret gennem munden og snorker ofte. Hvad studier viser om polypoperation, står under Polypper hos børn. Hos tre- til femårige i Polen hang næsemandlens størrelse sammen med fundet på trommehinden og med at sove med åben mund9.
med natlig snorken eller mundånding blev undersøgt på en kinesisk klinik. Ved søvnapnø var undertrykket i mellemøret tydeligt stærkere10
var andelen med væske i mellemøret hos børn med og uden søvnapnø, ikke signifikant10
Efter en operation, der afhjalp søvnapnøen, blev undertrykket i mellemøret tydeligt bedre10. Den tilbageskuende opgørelse viser en sammenhæng, ikke en årsag. For os passer den ind i billedet: Hvor luftvejen er trang om natten, og munden står åben, lider også øret. Mere under Snorken og søvnapnø.
Næsemandlen sidder lige ved siden af øretrompetens åbning. Hvad der belaster næsesvælget, påvirker også øret.Næse, næsesvælg og øre bør efter vores opfattelse ses samlet, også selv om forskellige specialer behandler dem.
Vurdering af behandlinger
Antibiotika og dræn: hvad de kan
Behandlingen af den akutte betændelse og beslutningen om dræn hører hjemme hos børnelægen og øre-næse-hals-lægen. Evidensen hjælper med at vurdere.
Et barn med tilbagevendende væske i mellemøret bliver undersøgt, får antibiotika, får dræn i trommehinden. Om det trækker vejret gennem munden, og hvordan det synker, bliver der sjældent spurgt om. Spørgsmålet hører med til undersøgelsen, fordi den muskel, der åbner øretrompeten, er en del af samme bevægemønster. Antibiotika og dræn behandler infektion og ventilationsunderskud, men selve ventilationen forbliver øretrompetens opgave.
En Cochrane-oversigt vurderede 13 studier med 3.401 børn. Efter 24 timer havde børn med antibiotika ikke sjældnere smerter end med placebo, efter to til tre dage lidt sjældnere. De fleste betændelser går ifølge forfatterne over af sig selv, og det vigtige er en tilstrækkelig smertebehandling11.
skal have antibiotika, for at ét barn er smertefrit efter to til tre dage, som ellers ikke ville være det11
med antibiotika giver ét barn med opkastning, diarré eller udslæt11
anbefaler en canadisk oversigt principielt antibiotika, hos ældre børn ca. fra 39 graders feber1
Et dræn er et bitte lille ventilationsrør i trommehinden. Det ventilerer mellemøret udefra, så længe øretrompeten ikke klarer det. Ved tilbagevendende betændelser viser studier af lav kvalitet omkring én episode færre i det første halve år12. I et stort amerikansk studie (seks til 35 måneder) havde børn med og uden dræn lige mange betændelser over to år13.
Hvad et dræn kan
Hvad det ikke ændrer
- Øretrompeten arbejder som før
- Mundånding og synkemønster forbliver
- Høregevinsten bliver mindre efter seks til ni måneder, fordi mange tilfælde af væske i mellemøret også går tilbage af sig selv14
Det ene udelukker ikke det andet. Drænet overtager ventilationen i en periode, og træningen retter sig mod tiden derefter.
Om dit barn har brug for antibiotika, dræn eller en polypoperation, afgør du sammen med børnelægen eller øre-næse-hals-lægen. Ordineret medicin stopper du ikke på egen hånd. Træningen kan kombineres med alle disse behandlinger, mere under FaceFormer og andre behandlinger.
Aktivt i stedet for passivt
Ventilation indefra: hvad aktiv åbning viser
At ventilationen via øretrompeten kan påvirkes aktivt, viser et studie fra engelske almen praksis-klinikker.
I 43 klinikker blev 320 børn mellem fire og elleve år med væske i mellemøret fordelt ved lodtrækning. Den ene gruppe pustede i en til tre måneder tre gange dagligt en ballon op med næsen og pressede dermed luft gennem øretrompeten, den anden blev fulgt som sædvanligt15.
af børnene med ballon havde efter tre måneder et normalt fund på trommehinden15
var det i gruppen uden ballon15
af børnene øvede stadig regelmæssigt efter tre måneder15
Ballonen åbner øretrompeten med tryk, i hverdagen klarer synkningen det. Det er det, vores træning retter sig mod, men den er ikke undersøgt for øret. Det randomiserede Hamburg-studie med 45 børn har målt basisfunktionerne: I FaceFormer-gruppen lå tungen oftere mod ganen ved synkning, og mundlukningen indfandt sig hurtigere16.
Et dræn ventilerer øret udefra. Synkningen ventilerer det indefra.Ikke undersøgt betyder ikke modbevist, men ikke afprøvet. Alle studier med deres begrænsninger står under Studier og videnskab.
Efter vores opfattelse slutter spørgsmålet om ørets ventilation ikke med barndommen. Også hos voksne med trykken for ørerne, lydfølsomhed eller tinnitus er det værd at se på synkeforløbet og øretrompeten. At tidlige mellemørebetændelser forårsager sådanne gener, er ikke dokumenteret, det er vores forklaringsmodel. Mere i artiklerne Trykken for ørerne og Tinnitus.
Træning
Træn ventilationen: vejrtrækning, synkning og hovedbalance
Formaninger som »Luk munden« holder sjældent længe. Et mønster af vejrtrækning og synkning er et lagret forløb, og det ændrer sig gennem mange ens gentagelser. Træningen af basisfunktionerne vejrtrækning, synkning og hovedbalance skaber forudsætningen for, at næsevejrtrækning og en ordnet synkning igen bliver det normale.
Vejrtrækning
Læberne løst lukket, luften strømmer gennem næse og næsesvælg, hvor øretrompeten munder ud.
Synkning
Tungen begynder synkningen ved ganen, ganesejlet spænder sig, og øretrompeten åbner sig.
Hovedbalance
Balancerer hovedet over kroppen, arbejder tunge og ganesejl under gode betingelser.
Udgangspunktet er tungens referencestilling: Tungespidsen ligger ved den lille forhøjning bag de øverste fortænder, tungeryggen mod ganen, og læberne er løst lukket. Mere under Tungens referencestilling.
- Dag 1 til 14
Lær det at kende
Tre gange dagligt 5 grund- og 5 trækøvelser med FaceFormer ZERO, de mindste gennem leg.
- Dag 15 til 28
Øg gradvist
Tre gange dagligt 10 grund- og trækøvelser.
- Fra uge 5
Fuldt program
Tre gange dagligt 20 grund- og trækøvelser, hvis dit barn følger godt med.
- Efter nogle uger
Også om natten
ZERO kommer til i natlig brug. Falder den ud i starten, er det normalt.
- Over måneder
Mønstret kører af sig selv
Indtil de nye forløb kører af sig selv, regner træningen med seks til tolv måneder, derefter følger en vedligeholdelsestræning.
Børn træner med FaceFormer ZERO: blødere materiale, samme størrelse som ONE, anbefalet til 2 til 10 år. Grundøvelse og trækøvelse står på planen fra begyndelsen, og den gratis FaceFormer-app guider og tæller med.
Under en akut betændelse med feber og smerter holder I pause. Er næsen helt tilstoppet, så få det afklaret først. Børn under 4 år træner med fagkyndig ledsagelse. Ellers er app og øvelsessider nok, og en klinik kan tilpasse planen til dit barn.
Hverdag
Hvad du kan gøre i familiens hverdag
Tag smerter alvorligt
De første dage står smertebehandlingen i centrum. Middel og dosis aftaler du med klinikken eller apoteket11.
Hold næsen fri
Ved forkølelse hjælper saltvand, så munden ikke springer til i ugevis.
Hold øje med hørelsen efter infektionen
Reagerer dit barn uger senere dårligere, når det bliver tiltalt, så få øret kontrolleret, for væske i mellemøret kan blive længere.
Begræns sutten
Helst kun til indsovningen, som i det finske studie7.
Hold dig røgfri
Tobaksrøg i bolig og bil øger infektionsrisikoen2.
Tape ikke munden til
Et plaster lukker læberne udefra, men ændrer intet ved mønstret. Hos børn fraråder vi det udtrykkeligt, mere under Mouth taping.
Spørgsmål
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor får mit barn igen og igen mellemørebetændelse?
Udløseren er som regel en infektion i de øvre luftveje. Om der kommer en mellemørebetændelse ud af det, afhænger af, hvor godt øretrompeten ventilerer mellemøret. Ved tilbagevendende betændelser ligger det fælles udgangspunkt efter vores opfattelse som regel her, med mundånding og en ændret synkning. Dertil kommer vuggestue og børnehave, tobaksrøg og en stor næsemandel.
Hvornår skal jeg til lægen med mit barn på grund af ørepine?
Straks ved hævelse bag øret, udstående øremusling, nakkestivhed, sløvhed, svimmelhed, opkastning, meget høj feber eller væske fra øret. Spædbørn under tolv måneder lader du altid se af en læge. Bliver smerterne ikke bedre efter tre dage, så få dit barn undersøgt igen.
Kræver enhver mellemørebetændelse antibiotika?
Nej. Ifølge en Cochrane-oversigt går de fleste akutte mellemørebetændelser hos ellers raske børn over af sig selv, og på den første dag lindrer antibiotika ikke smerterne. Hos børn under to år og ved kraftige gener anbefales det oftere. Det afgør klinikken, og et ordineret antibiotikum giver du færdigt som aftalt.
Hvad gør dræn i trommehinden?
De ventilerer mellemøret udefra, så længe de sidder i trommehinden. Ved væske i mellemøret hører børn bedre de første måneder, ved tilbagevendende betændelser er fordelen moderat. Selve øretrompeten ændrer de ikke.
Hvad er forskellen på mellemørebetændelse og væske i mellemøret?
Den akutte mellemørebetændelse begynder pludseligt med smerter og ofte feber. Ved væske i mellemøret sidder der væske bag trommehinden uden akut betændelse. Det gør næppe ondt, men dæmper hørelsen og bliver nogle gange i ugevis.
Kan en sut fremme mellemørebetændelser?
Studier taler for det. I Finland havde børn, hvis forældre skulle begrænse sutten til indsovningen, 29 procent færre mellemørebetændelser. Efter vores opfattelse holder en sut, der bruges hele tiden, tungen væk fra ganen.
Fra hvornår kan mit barn træne med FaceFormer?
Børn træner med FaceFormer ZERO, anbefalet til 2 til 10 år, under 4 år med fagkyndig ledsagelse. Under en akut betændelse holder I pause. Træningen kan kombineres med dræn og andre lægelige behandlinger. Om den ændrer antallet af betændelser, er ikke undersøgt.
Mere om emnet
Flere artikler fra vidensdelen
Næste skridt
Kilder
- Leung AKC, Wong AHC (2017). Acute Otitis Media in Children. Recent Patents on Inflammation & Allergy Drug Discovery 11(1):32-40. PMID 28707578. Kilde
- Institut für Qualität und Wirtschaftlichkeit im Gesundheitswesen (IQWiG). Mittelohrentzündung. gesundheitsinformation.de, hentet 28.09.2026. Kilde
- National Health Service (NHS). Ear infections. nhs.uk, hentet 28.09.2026. Kilde
- Ghadiali SN, Swarts JD, Doyle WJ (2003). Effect of tensor veli palatini muscle paralysis on eustachian tube mechanics. Annals of Otology, Rhinology and Laryngology 112(8):704-711. PMID 12940669. Kilde
- Picciotti PM, Della Marca G, D’Alatri L, Lucidi D, Rigante M, Scarano E (2017). Tensor veli palatini electromyography for monitoring Eustachian tube rehabilitation in otitis media. Journal of Laryngology and Otology 131(5):411-416. PMID 28294083. Kilde
- Bylander A, Ivarsson A, Tjernström O (1981). Eustachian tube function in normal children and adults. Acta Oto-Laryngologica 92(5-6):481-491. PMID 7315267. Kilde
- Niemelä M, Pihakari O, Pokka T, Uhari M (2000). Pacifier as a risk factor for acute otitis media: a randomized, controlled trial of parental counseling. Pediatrics 106(3):483-488. PMID 10969091. Kilde
- Bowatte G, Tham R, Allen KJ et al. (2015). Breastfeeding and childhood acute otitis media: a systematic review and meta-analysis. Acta Paediatrica 104(467):85-95. PMID 26265016. Kilde
- Zwierz A, Domagalski K, Masna K, Walentowicz P, Burduk P (2023). Impact of Breastfeeding Duration on Adenoid Hypertrophy, Snoring and Acute Otitis Media: A Case-Control Study in Preschool Children. Journal of Clinical Medicine 12(24):7683. PMID 38137751. Kilde
- Zhang Q, Qiang Y, Xie M et al. (2023). The effect of OSA on the negative pressure and acoustic compliance of middle ear cavity in children. International Journal of Pediatric Otorhinolaryngology 165:111457. PMID 36701819. Kilde
- Venekamp RP, Sanders SL, Glasziou PP, Rovers MM (2023). Antibiotics for acute otitis media in children. Cochrane Database of Systematic Reviews 11:CD000219. PMID 37965923. Kilde
- Venekamp RP, Mick P, Schilder AG, Nunez DA (2018). Grommets (ventilation tubes) for recurrent acute otitis media in children. Cochrane Database of Systematic Reviews 5:CD012017. PMID 29741289. Kilde
- Hoberman A, Preciado D, Paradise JL et al. (2021). Tympanostomy Tubes or Medical Management for Recurrent Acute Otitis Media. New England Journal of Medicine 384(19):1789-1799. PMID 33979487. Kilde
- Browning GG, Rovers MM, Williamson I, Lous J, Burton MJ (2010). Grommets (ventilation tubes) for hearing loss associated with otitis media with effusion in children. Cochrane Database of Systematic Reviews 10:CD001801. PMID 20927726. Kilde
- Williamson I, Vennik J, Harnden A et al. (2015). Effect of nasal balloon autoinflation in children with otitis media with effusion in primary care: an open randomized controlled trial. CMAJ 187(13):961-969. PMID 26216608. Kilde
- Korbmacher HM, Schwan M, Berndsen S, Bull J, Kahl-Nieke B (2004). Evaluation of a new concept of myofunctional therapy in children. International Journal of Orofacial Myology 30:39-52. PMID 15832861. Kilde
Kom i gang
Klar til træningen?
Den gratis FaceFormer-app guider dig gennem grundøvelserne, tæller med og minder dig om træningerne. Efter ønske kan en praksis fra behandlerregistret støtte dig.
FaceFormer ZERO + ONE
Begge materialehårdheder til start, dag og nat. Sættet til voksne.
FaceFormer ZERO
Den blødere FaceFormer til start, til børn og til natten.
FaceFormer ZERO børnesæt
ZERO med hygiejneboks, plyspose og succesbog med stempel.
FaceFormer-træningen sigter mod at indstille basisfunktionerne vejrtrækning, synkning og hovedbalance fysiologisk igen med mundlukning og tungens referencestilling og skaber dermed forudsætningen for, at gener kan blive bedre. Den erstatter ikke en lægelig undersøgelse. Behandlere i nærheden af dig finder du i behandlerregistret.
