Fagartikel synkning
Synkning og synkebesværEt mønster, ikke kun en refleks
Mundfulden når ned i maven, og alligevel kan mønsteret bag være ændret. Her får du at vide, hvordan synkeakten forløber, hvordan du genkender forkert synkning og tungepres, og hvornår synkebesvær bør undersøges af en læge.
Kender du det?
Du synker, men hvordan?
Hvad passer på dig?
Tryk på det, der passer på dig.
De første fem punkter tyder på et ændret synkemønster. Under måltidet bemærkes det sjældent, og det kan trænes. Det sidste punkt er anderledes. Får du ofte noget i den gale hals, sidder maden fast, eller gør synkningen ondt, kommer lægeundersøgelsen først.
Sådan genkender du dit synkemønsterHvornår synkebesvær bør undersøgesDet vigtigste kort fortalt
- Synkning er en fast ordnet række af flere faser, styret i hjernestammen og afstemt med vejrtrækningen. Den forløber mange hundrede til tusind gange om dagen.
- Et ændret synkemønster, fx tungepres, bringer mundfulden sikkert ned i maven. Det viser sig ved tunge, læber, hage og tænder, ikke ved gener under måltidet.
- Også ved en dysfagi, fx efter et slagtilfælde, handler det om at træne det korrekte synkemønster igen. FaceFormer-træningen kan her bruges som supplement til den lægelige og logopædiske behandling, afstemt med behandlerteamet.
Video
Synkning: Hvorfor synkemønsteret betyder noget
Das Video lädt erst nach dem Klick. Dann werden Daten an YouTube (Google) übertragen.
Grundlag
Synkning: mere end en refleks
Synkning hører til de forløb, du knap tænker over. Netop derfor er det værd at se nøje på, hvad der sker.
Du synker, når du spiser og drikker, men især ind imellem, når der samler sig spyt i munden, både om dagen og om natten. Det sker mange hundrede til tusind gange om dagen1. Ved hver synkning arbejder læber, tunge, kæbe, ganesejl, svælg, strubehoved og spiserør sammen i en fast rækkefølge.
Skelnen er vigtig, for bag ordet synkebesvær gemmer sig to forskellige ting. Mange mennesker synker med et afvigende mønster uden at mærke noget til det, fordi mundfulden pålideligt når ned i maven. Andre får ofte noget i den gale hals eller kan ikke længere sikkert få maden ned. Denne artikel viser, hvor grænsen går.
Synkning er ikke kun en refleks. Det er et mønster, som dit nervesystem har lært.Forløbet i svælget er anlagt i hjernestammen. Hvordan tunge, læber og kæbe sætter det i gang i munden, har indarbejdet sig i barndommen og kører siden uden eftertanke.
Synkeakt
Faserne i synkeakten
En synkning varer kun et øjeblik. I den tid forløber flere faser, fra den viljestyrede del i munden til den automatiske transport i spiserøret.
Oral forberedelsesfase
Tygning, indspytning, portionering. Tungen former maden til en mundfuld, der kan synkes, bolus. Læberne er lukkede, du styrer stadig denne fase med vilje.
Oral transportfase
Tungespidsen finder sin kontakt ved den forreste gane. Derfra lægger tungen sig forfra og bagud mod ganen og skubber bolus i retning af svælget.
Faryngeal fase
Når bolus berører udløserzonerne ved tungeroden og svælgvæggen, overtager hjernestammen. Ganesejlet tætner mod næsen, tungeben og strubehoved løfter sig, strubelåget lægger sig over strubeindgangen, vejrtrækningen holder pause.
Øsofageal fase
Den øvre indgang til spiserøret åbner sig, en bølge af muskelsammentrækninger bærer bolus ned i maven. Denne del forløber uden din medvirken.
Overgangen fra anden til tredje fase er det afgørende sted. Indtil da kan du stadig holde mundfulden tilbage, derefter ikke længere. Hvor tungen sætter ind, hvordan bolus er formet, og om læberne er tætte, giver hjernestammen udgangsstillingen.
I svælget krydser to veje hinanden. Luften går fra næsen ned i strubehovedet, maden fra munden ned i spiserøret, der ligger bagved. I synkeøjeblikket skal luftvejen derfor være lukket.
Kommer der alligevel noget ind i strubeindgangen, taler vi i hverdagen om »forkert synkning« eller om at få noget i den gale hals. Hosteanfaldet bagefter er en beskyttelsesreaktion. Af og til er det normalt, sker det ofte, er det værd at se nærmere på det.
Synkeapnø
Synkning og vejrtrækning deler et rum
Fordi luftvej og fødevej krydser hinanden i svælget, skal synkning og vejrtrækning være nøje afstemt med hinanden.
Synkning og vejrtrækning kan ikke finde sted samtidig. Ved hver synkning sætter vejrtrækningen kort ud. Denne pause kaldes synkeapnø. Den er ikke blot en følge af det lukkede strubehoved, men iværksættes særskilt af nervesystemet. Det viste en undersøgelse af mennesker, hvis strubehoved var fjernet. Selv om deres luftvej ikke længere gik gennem svælget, bestod pausen ved synkning fortsat2.
blev målt i Boston under synkning og vejrtrækning samtidig. Hos alle nulstillede synkningen åndedrætsrytmen, og på åndedrætspausen fulgte en udånding3
viste i et studie fra South Carolina fire mønstre for, hvordan vejrtrækning og synkning griber ind i hinanden. Med højere alder forskød disse mønstre sig4
Efter synkningen strømmer der altså først luft ud, før der igen trækkes vejret ind. Det giver mening, for på den måde bliver rester i svælget snarere ført ud end indåndet. Synkning og vejrtrækning kører via fælles netværk i hjernestammen. De deler muskler, nerver og taktgivere og er efter vores opfattelse to sider af ét forløb.
Som en jernbaneoverkørsel
Ved en jernbaneoverkørsel deler vej og skinner en flade. Kommer der et tog, lukker bommen et øjeblik, derefter kører trafikken videre. I svælget er det lignende. Ved synkningen lukker luftvejen kort, derefter sætter vejrtrækningen ind igen med en udånding. Arbejder bommen pålideligt, mærker du intet til det.
Synkemønster
Rigtig og forkert synkning: det, der betyder noget i munden
Forløbet i svælget er fast anlagt i hjernestammen. Forskellene viser sig i munden, dér hvor synkningen sættes i gang.
I referencemønsteret begynder synkningen fortil. Tungespidsen ligger ved den lille forhøjning bag de øvre fortænder, papilla incisiva, og rører ikke tænderne. Læberne hviler løst mod hinanden. Fra tungespidsen lægger tungen sig forfra og bagud mod ganen og skubber bolus bagud. Hovedet balancerer over kroppen og forbliver roligt under synkningen.
Kort før synkningen får kindtænderne kontakt. Dette sammenbid giver underkæben støtte, tyggemusklerne stabiliserer, tungen har et fast modhold, og læberne skal knap bruge kraft. Lige derefter skilles tænderne løst igen.
Efter synkningen bliver tungen ved ganen. Med lukkede læber og næsevejrtrækning holder et let undertryk den dér uden holdearbejde. Sådan indfinder tungens referencestilling sig efter synkningen.
Referencemønster
- Tungespidsen ved den forreste gane, tænderne forbliver fri
- Kort sammenbid med kindtænderne
- Læberne løse, hagen afslappet
- Hovedet balancerer og forbliver roligt under synkningen
- Derefter tungen ved ganen, vejrtrækning gennem næsen
Erstatningsmønster
- Tungespidsen trykker mod eller mellem fortænderne
- Tænderne forbliver adskilte, sammenbiddet mangler
- Læberne presser, hagen spænder
- Hovedet nikker eller skubber sig fremad under synkningen
- Derefter ligger tungen lavt, munden åbner sig let
Begge mønstre bringer mundfulden sikkert ned i maven. De adskiller sig ved, hvilke muskler der bærer arbejdet.
Prøv det. Synk dit spyt én gang med kort sammenbid og én gang med let adskilte tænder. Hvad mærker du?
Tungepres
Tungepres ved synkning: en erstatningsløsning
Trykker tungen ved synkning mod eller mellem fortænderne, taler man om tungepres, tungestød eller tungefremskydning, på engelsk tongue thrust. Efter vores opfattelse er det som regel en erstatningsløsning. Ligger tungen lavt og mangler den kontakten til den forreste gane, har synkningen alligevel brug for en tætning. Nervesystemet flytter den fremad, til tænder, læber og hage.
med åbent bid og afvigende synkemønster viste i Gießen ved synkning mere aktivitet i læbemusklerne og mindre aktivitet i tyggemusklerne end 15 personer med upåfaldende mønster5
fra denne gruppe blev målt igen efter ortodontisk lukning af det åbne bid. Deres synkemønster i muskelbilledet var ikke blevet normaliseret5
Tandstillingen var korrigeret, mønsteret kørte videre som før. Gruppen var lille, en ubehandlet kontrolgruppe manglede. Fundet passer dog til vores opfattelse: Et synkemønster ændrer sig ikke med tændernes form, men først når selve forløbet indøves på ny.
Hos børn hører tungefremskydning med til udviklingen. En oversigtsartikel konkluderede, at den under ti år snarere er reglen end undtagelsen, og fandt ingen tæt sammenhæng med tandfejlstillinger6. Det fastslår vi ærligt. Efter vores opfattelse tæller derfor ikke det enkelte fund, men om mønsteret ordner sig med væksten, eller om det sætter sig fast.
Det forreste referencepunkt mangler
Tungespidsen ligger nede, ofte siden barndommen, fx ved mundånding, lang tids brug af sut eller tommelfingersutning.
Tungen søger støtte ved tænderne
Ved synkning støtter den sig fortil mod fortænderne i stedet for mod ganen.
Læber og hage tætner
Mundens ringmuskel og hagemusklen overtager tætningen. Tyggemusklerne bruges knap længere ved synkning.
Mønstret sætter sig fast
Mange hundrede til tusind gentagelser om dagen indarbejder erstatningsløsningen, indtil den føles rigtig.
Følgerne bliver synlige
Tandfejlstillinger, en åben mundholdning, mundånding eller spænding i kæbe og nakke kan stå for enden af mange sådanne kæder. Næsten ingen forbinder dem med synkningen.
Disse følger behandles som regel enkeltvis, tandstillingen, spændingen, kæben. Synkningen ses der sjældent på, selv om den forløber mange hundrede til tusind gange om dagen. Som fundet fra Gießen viser, kan mønsteret køre videre, selv om tænderne er korrigeret. Efter vores opfattelse er et afvigende synkemønster som regel et led i disse kæder, og ofte det led, ingen tager fat i.
Triaden
Synkning i samspil med vejrtrækning og hovedbalance
Synkning forløber aldrig for sig selv. Den deler rum, muskler og styring med vejrtrækningen og med hovedbalancen.
Næsen hører med. Næsevejrtrækning forsyner løbende lugteslimhinden med stimuli, og lugtesansen forbereder synkningen. Hos 105 plejehjemsbeboere efter slagtilfælde forkortede ét minuts lugten til sort peberolie tiden, indtil synkerefleksen blev udløst7.
Tungebenet er en knogle uden led. Det hænger i muskler, der trækker til underkæben, til kraniebasis og nedad til brystkassen, og bærer tunge og strubehoved. Hvordan hovedet balancerer, ændrer derfor de trækretninger, under hvilke der synkes. 18 ældre kvinder synkede vand hurtigere i oprejst siddestilling end sammensunket med fremskudt hoved8.
af børnene med moderat til svær søvnapnø i blandingstandsættet synkede på et børnehospital i Paris med tungefremskydning, i det blivende tandsæt var det 38 %9
af børnene med længerevarende væske i mellemøret viste i Rom et afvigende synkemønster, i den raske kontrolgruppe var det 26,6 %10
Begge arbejder viser en samtidig forekomst, ikke en årsag. De passer dog til vores billede. Efter vores opfattelse står et afvigende synkemønster som regel ikke alene. Det er en del af et mønster, hvor vejrtrækning, synkning og hovedbalance i fællesskab kommer ud af balance. Denne triadiske funktionskreds står i begyndelsen af mange årsagskæder, der kan række helt til snorken, trykken for ørerne, refluks eller nakkegener.
Dysfagi
Synkebesvær: hvornår du skal til lægen
Dysfagi skal klart adskilles fra et ændret synkemønster. Her er ikke kun forløbet ændret, selve synkningen lykkes ikke længere sikkert.
Ved dysfagi sidder maden fast, væske kommer ned i luftvejene, eller synkningen gør ondt. Årsagerne er mangfoldige. Hertil hører slagtilfælde, Parkinson og andre neurologiske sygdomme, forsnævringer, betændelser eller andre forandringer i spiserøret og også bivirkninger af medicin. Det skal undersøges af en læge, så det er klart, hvor forstyrrelsen kommer fra, og hvor sikkert det i øjeblikket lykkes at spise og drikke.
af menneskene efter slagtilfælde havde ifølge en oversigt fra Toronto over 24 studier en dysfagi, når der kun blev undersøgt med simple screeningtests11
var det ved klinisk undersøgelse11
var det ved apparativ undersøgelse. Jo nøjere der ses efter, desto hyppigere viser forstyrrelsen sig11
Får ofte noget i den gale hals
Du hoster eller rømmer dig regelmæssigt, når du spiser eller drikker.
Maden sidder fast
Mundfulde eller tabletter sidder fast i halsen eller bag brystbenet.
Gurglende stemme
Efter måltidet lyder stemmen våd eller grødet.
Smerter ved synkning
Det gør ondt at synke, også ud over en infektion.
Utilsigtet vægttab
Du spiser mindre, fordi det er besværligt at synke, og taber dig.
Pludselig debut
Generne opstår på ny og pludseligt.
Ikke alt, der kommer i den gale hals, mærkes. Udebliver den beskyttende hosterefleks, kan mad, væske eller spyt ubemærket komme ned i luftvejene. Man taler så om stille aspiration. Fordi hverken hoste eller rømmen gør opmærksom på den, kan den længe forblive uopdaget. Efter et slagtilfælde er risikoen for lungebetændelse ved synkebesvær og især ved aspiration tydeligt forhøjet11. Også derfor bør allerede mistanken om synkebesvær undersøges af en læge eller logopæd. Egen træning erstatter ikke denne udredning.
Opstår synkebesvær pludseligt sammen med en hængende ansigtshalvdel, utydelig tale eller svaghed i arm eller ben, så ring 112. Det kan være tegn på et slagtilfælde. Er årsagen afklaret, handler det også ved en neurologisk betinget dysfagi om at indøve synkemønsteret igen. FaceFormer-træningen sætter netop ind dér og kan bruges som supplement til den lægelige og logopædiske behandling. Afstem det med dit behandlerteam, især hvis det endnu ikke lykkes sikkert at spise eller drikke. Ved degenerative neuromuskulære sygdomme som ALS eller fremskreden Parkinson gælder: kun efter aftale med en læge.
3D-film
Grundøvelsen: pres, bid sammen, synk
Animationen viser på 45 sekunder, hvordan FaceFormer-træningen indlejrer synkningen i et ordnet forløb, med rejst hoved, lukkede læber og kort sammenbid.
Træning
Træn synkemønsteret: Synkning lærer man ved at synke
Et synkemønster kan ikke ændres gennem et forsæt. Så snart opmærksomheden er et andet sted, i en samtale eller i søvne, kører det vante mønster videre. Omlæring kræver gentagelse i den rette sammenhæng. Efter vores opfattelse betyder det at øve synkningen som helhed, sammen med læbelukning, tungens referencestilling, næsevejrtrækning og hovedbalance.
For et ændret synkemønster rækker isolerede styrkeøvelser for tungen derfor ikke langt nok. En oversigtsartikel fra Toronto analyserede syv studier, der undersøgte tungestyrketræning med røntgenoptagelser af synkningen. Virkningen på synkeforløbet var uensartet, en fælles analyse var ikke mulig12. I behandlingen af en dysfagi kan styrketræning have sin plads. For mønsteret tæller forløbet, ikke kraften.
I FaceFormer-træningen ligger FaceFormer i mundforgården, bag læberne og foran tænderne. Tungespidsen ligger ved referencepunktet, du trækker vejret gennem næsen, hovedet er rejst.
I grundøvelsen presser du læbekilen sammen med læberne i seks sekunder, bider kort sammen med kindtænderne og synker én gang. Derefter slapper du af i læberne, tænderne skilles igen, og tungespidsen bliver, hvor den er.
- Fra dag 1
Grundøvelse
Tre gange dagligt, i uge 1 med 8, i uge 2 med 14 og fra uge 3 med 20 gentagelser, med FaceFormer ZERO.
- Fra omkring uge 3
Trækøvelse og nat
Trækøvelsen kommer til. Om natten bruger du FaceFormer ZERO, så snart grundøvelsen sidder.
- Efter nogle uger
Skift til ONE
Om dagen træner du med FaceFormer ONE. Den har samme størrelse og form som ZERO, bare af fastere materiale.
- Fra omkring uge 6
Udvidede moduler
Efter behov kommer flere moduler til, fx vejrtrækningsøvelsen, der forbinder synkning og rolig næsevejrtrækning.
- Over måneder
Mønstret kører af sig selv
Indtil de nye forløb kører uden eftertanke, regner øvelsesmanualen med seks til tolv måneder.
Den gratis FaceFormer-app guider dig gennem grundøvelserne, alle moduler finder du på øvelsessiderne. Har du i begyndelsen svært ved at synke med FaceFormer, er det almindeligt, især efter lang tids mundånding. Begynd forsigtigt og synk først kun ved hver anden gentagelse. For børn gælder en særskilt øvelsesplan, mere under FaceFormer til børn.
Hverdag
Synkemønsteret i hverdagen
Tungespidsen til referencepunktet
Mellem synkningerne ligger tungespidsen ved den lille forhøjning bag de øvre fortænder. Hvile mod den, ikke presse.
Bid kort sammen
Sørg for, at kindtænderne kort får kontakt, når du synker spyt. Derefter skilles de løst igen.
Læberne lukket, næsen åben
Med løst lukkede læber og næsevejrtrækning holder undertrykket tungen ved ganen efter synkningen.
Spis og drik oprejst
Sæt dig oprejst, når du spiser, hovedet balancerer over kroppen. Sammensunket synker man langsommere.
Fortsæt igangværende behandling
Er du i lægelig eller logopædisk behandling for synkebesvær, så stop ikke noget på egen hånd, og tal om træningen dér.
Spørgsmål
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er synkebesvær?
Ordet dækker over to forskellige ting. I medicinsk forstand er det dysfagi, hvor det ikke længere lykkes sikkert at spise og drikke, fx efter et slagtilfælde. Ofte menes der dog et ændret synkemønster. Mundfulden når her uden problemer ned i maven, men tunge, læber og hage arbejder anderledes end i referencemønsteret.
Hvad betyder forkert synkning?
I hverdagen mener man dermed at få noget i den gale hals, når spyt, mad eller en drik kommer ind i strubeindgangen, og et hosteanfald fører det ud igen. Af og til er det normalt. I fagsproget betegner forkert synkning derimod et afvigende synkemønster, fx når tungen ved synkning trykker mod fortænderne.
Hvor ofte synker et menneske om dagen?
Mange hundrede til tusind gange, når man spiser og drikker og især ind imellem, når spyt synkes. Gennem dette antal gentagelser bliver et synkemønster stærkt indarbejdet, uanset om det svarer til referencemønsteret eller ej.
Hvordan genkender jeg tungepres ved synkning?
Typisk er en spændt hagemuskel med små fordybninger i huden, pressende læber og tænder, der forbliver adskilte ved synkning. Tungespidsen mærkes så ved eller mellem fortænderne i stedet for ved den forreste gane. Læg ved næste synkning en finger løst på hagen, så mærker du, om den arbejder med.
Hvornår bør jeg få synkebesvær undersøgt af en læge?
Når du ofte får noget i den gale hals, mundfulde eller tabletter sidder fast, synkningen gør ondt, stemmen lyder gurglende efter måltidet, eller du taber dig utilsigtet. Opstår synkebesvær pludseligt sammen med en hængende ansigtshalvdel, utydelig tale eller svaghed i arm eller ben, så ring 112.
Hvad er stille aspiration?
Normalt udløser det at få noget i den gale hals en hosterefleks, der fører mad, væske eller spyt ud af luftvejene igen. Ved stille aspiration udebliver denne refleks. Det, man har fået i den gale hals, kommer ned i luftvejene, uden at du hoster eller mærker noget. Efter et slagtilfælde er risikoen for lungebetændelse ved synkebesvær og aspiration tydeligt forhøjet11. Har du mistanke om synkebesvær, så få det derfor undersøgt af en læge eller logopæd. Egen træning erstatter ikke denne udredning.
Kan man træne et synkemønster?
Et synkemønster er et indlært forløb og kan indøves på ny gennem gentagelse. Efter vores opfattelse lykkes det bedst, når synkningen øves som helhed, sammen med læbelukning, tungens referencestilling, næsevejrtrækning og hovedbalance. I FaceFormer-træningen sker det i grundøvelsen. Indtil det nye mønster kører uden eftertanke, regner øvelsesmanualen med seks til tolv måneder.
Har refluks noget med synkning at gøre?
Ved refluks ser man ofte kun på mavemunden. Synkning, spiserør og mave deler dog styringen via vagusnerven og omkoblingscentret i hjernestammen. Under søvn falder synkefrekvens og spytflow kraftigt, så syren bliver længere på slimhinden13. At et afvigende synkemønster om dagen er medårsag til refluks, er ikke undersøgt. Via den fælles styring ligger sammenhængen dog efter vores opfattelse nær.
Kan jeg også træne med FaceFormer efter et slagtilfælde?
Ja, som supplement. Også ved en neurologisk betinget dysfagi handler det om at indøve det korrekte synkemønster igen, og netop det træner FaceFormer sammen med vejrtrækning og hovedbalance. Hvordan og fra hvornår aftaler du med din læge og din logopæd, især så længe det endnu ikke lykkes sikkert at spise eller drikke. Igangværende behandlinger stopper du ikke på egen hånd. Ved degenerative neuromuskulære sygdomme som ALS, fremskreden Parkinson eller bulbær parese giver træningen kun mening efter aftale med en læge.
Mere om emnet
Flere artikler fra vidensdelen
Erfaringer om emnet
Næste skridt
Kilder
- Lear CS, Flanagan JB Jr, Moorrees CF (1965). The frequency of deglutition in man. Archives of Oral Biology 10:83-100. PMID 14262163. Kilde
- Hiss SG, Strauss M, Treole K, Stuart A, Boutilier S (2003). Swallowing apnea as a function of airway closure. Dysphagia 18(4):293-300. PMID 14571335. Kilde
- Paydarfar D, Gilbert RJ, Poppel CS, Nassab PF (1995). Respiratory phase resetting and airflow changes induced by swallowing in humans. Journal of Physiology 483(Pt 1):273-288. PMID 7776238. Kilde
- Martin-Harris B, Brodsky MB, Michel Y, Ford CL, Walters B, Heffner J (2005). Breathing and swallowing dynamics across the adult lifespan. Archives of Otolaryngology Head and Neck Surgery 131(9):762-770. PMID 16172351. Kilde
- Störmer K, Pancherz H (1999). Electromyography of the perioral and masticatory muscles in orthodontic patients with atypical swallowing. Journal of Orofacial Orthopedics 60(1):13-23. PMID 10028785. Kilde
- Lebrun Y (1985). Tongue thrust, tongue tip position at rest, and sigmatism: a review. Journal of Communication Disorders 18(4):305-312. PMID 3894438. Kilde
- Ebihara T, Ebihara S, Maruyama M, Kobayashi M, Itou A, Arai H, Sasaki H (2006). A randomized trial of olfactory stimulation using black pepper oil in older people with swallowing dysfunction. Journal of the American Geriatrics Society 54(9):1401-1406. PMID 16970649. Kilde
- Nakamura K, Nagami S, Fukunaga S, Shinonaga A, Kodani Y, Obama N, Kanai S (2024). Influence of Spinal Sagittal Alignment in Sitting Posture on the Swallowing Speed of Older Adult Women: A Cross-Sectional Study. Dysphagia 39(5):772-782. PMID 38280027. Kilde
- Bokov P, Dahan J, Boujemla I, Dudoignon B, Delclaux C (2024). The role of atypical deglutition in children and adolescents with moderate to severe obstructive sleep apnea syndrome. Journal of Sleep Research 33(5):e14175. PMID 38369922. Kilde
- Ralli G, Ruoppolo G, Mora R, Guastini L (2011). Deleterious sucking habits and atypical swallowing in children with otitis media with effusion. International Journal of Pediatric Otorhinolaryngology 75(10):1260-1264. PMID 21802155. Kilde
- Martino R, Foley N, Bhogal S, Diamant N, Speechley M, Teasell R (2005). Dysphagia after stroke: incidence, diagnosis, and pulmonary complications. Stroke 36(12):2756-2763. PMID 16269630. Kilde
- Smaoui S, Langridge A, Steele CM (2020). The Effect of Lingual Resistance Training Interventions on Adult Swallow Function: A Systematic Review. Dysphagia 35(5):745-761. PMID 31612288. Kilde
- Orr WC, Heading R, Johnson LF, Kryger M (2004). Review article: sleep and its relationship to gastro-oesophageal reflux. Alimentary Pharmacology and Therapeutics 20 Suppl 9:39-46. PMID 15527463. Kilde
Kom i gang
Klar til træningen?
Den gratis FaceFormer-app guider dig gennem grundøvelserne, tæller med og minder dig om træningerne. Efter ønske kan en praksis fra behandlerregistret støtte dig.
FaceFormer ZERO + ONE
Begge materialehårdheder til start, dag og nat. Sættet til voksne.
FaceFormer ZERO
Den blødere FaceFormer til start, til børn og til natten.
FaceFormer ZERO børnesæt
ZERO med hygiejneboks, plyspose og succesbog med stempel.
FaceFormer-træningen sigter mod at indstille basisfunktionerne vejrtrækning, synkning og hovedbalance fysiologisk igen med mundlukning og tungens referencestilling og skaber dermed forudsætningen for, at gener kan blive bedre. Den erstatter ikke en lægelig undersøgelse. Behandlere i nærheden af dig finder du i behandlerregistret.
